Kan lempelser af sanktioner anspore Syriens økonomiske genopretning?

Sammenbruddet af Bashar al-Assads regering den 8. december 2024 vil markere Syriens fremtid i de kommende år og årtier.

Efter 14 års krig er Syriens økonomi i ruiner. 90 % af befolkningen lever i fattigdom, det syriske pund har mistet 99 % af sin værdi, og BNP er faldet med over 80 % siden 2011.

Genopbygningen af ​​denne knuste økonomi er nu en af ​​landets mest presserende opgaver, men eksperter foreslår, at det er umuligt uden lempelse af internationale sanktioner.

Hvor slem er skaden?

Syriens økonomi, der engang var mangfoldig og voksende, er nu uigenkendelig. Før krigen bidrog landbruget med en fjerdedel af BNP, og olie stod for to tredjedele af eksporten.

I dag er olieproduktionen mindre end en fjerdedel af niveauet før krigen, med infrastruktur ødelagt eller plyndret.

Elektricitetsnettene fungerer kun i et par timer dagligt, hvilket efterlader familier og virksomheder i mørke.

Inflationen på basisvarer er steget kraftigt, valutareserverne er næsten opbrugt, og landet er nu stærkt afhængig af smugling og en ulovlig amfetamin kendt som “captagon”.

Infrastruktur, der er afgørende for genopretning – veje, boliger og kraftværker – er blevet systematisk ødelagt, hvilket har skabt langsigtede flaskehalse for udvikling.

Yderligere til disse udfordringer er Syriens internationale isolation. Sanktioner pålagt primært af USA og EU har afskåret Syrien fra global handel, banksystemer og finansiel bistand.

Pengeoverførsler, der giver en livline for mange familier, er nu blokeret, og organisationer som Den Internationale Valutafond og Verdensbanken er begrænset fra at yde bistand.

Sanktionernes rolle

Sanktionerne var designet til at lamme Assads evne til at finansiere krigsindsatsen og undertrykke dissens.

De målrettede bank, energi og handel og afskærede Syrien fra den globale økonomi.

Selvom disse foranstaltninger med succes svækkede regimet, ødelagde de også almindelige syrere.

De økonomiske muligheder faldt, og små virksomheder kollapsede under vægten af ​​økonomiske restriktioner og en devalueret valuta.

Da Ahmed al-Shara, lederen af ​​Hayat Tahrir al-Sham (HTS) og Syriens nye hersker, overtager magten, er sanktioner fortsat en væsentlig barriere.

HTS, betegnet som en terrororganisation af USA og FN, arvede disse restriktioner, hvilket yderligere komplicerede bestræbelserne på at genopbygge.

Internationale finansielle strømme er blokeret, og investorer er forsigtige med at engagere sig med en regering, der er tynget af sådanne mærker.

Eksperter hævder, at ophævelse eller lempelse af sanktioner er afgørende for at kickstarte Syriens genopretning.

Uden adgang til udenlandske investeringer, bistand eller handel er vejen til økonomisk stabilitet næsten umulig.

Hvad er der på spil med olie og gas?

Energi er central for Syriens økonomiske genoplivning. Før krigen producerede landet 383.000 tønder olie om dagen, hvilket genererede halvdelen af ​​dets statsindtægter. I dag er produktionen mindre end 90.000 tønder dagligt, og Syrien importerer mere olie, end det eksporterer.

Det olierige nordøst er fortsat under kontrol af kurdisk-ledede styrker støttet af USA.

Disse regioner omfatter Syriens mest værdifulde oliefelter, men stridigheder om kontrol og regeringsførelse skaber vejspærringer for at reintegrere denne ressource i en samlet national ramme.

Eksperter som David Goldwyn, en tidligere amerikansk energiembedsmand, understreger vigtigheden af ​​at sikre og genopbygge olieinfrastrukturen for at stabilisere indtægtsstrømmene og tiltrække udenlandske virksomheder, der er i stand til at genoprette produktionen.

Flygtninge vil være nøglen til bedring

Over 8 millioner syrere flygtede ud af landet under konflikten. Deres tilbagevenden er afgørende for genopbygningen af ​​både økonomien og samfundet.

Mange er dog fortsat tøvende med at vende tilbage, med henvisning til dårlig sikkerhed, mangel på infrastruktur og en ustabil retsstat.

Flygtninge med færdigheder, uddannelse og økonomiske ressourcer er særligt kritiske.

Deres investeringer kunne genopbygge boliger, virksomheder og offentlige tjenester.

Men at tiltrække dem kræver mere end løfter – det kræver fungerende forsyningsselskaber, sikre grænser og et pålideligt retssystem.

Tyrkiet, hjemsted for over 3 millioner syriske flygtninge, kan spille en væsentlig rolle i denne proces.

Med økonomiske og politiske interesser på spil har præsident Recep Tayyip Erdogan vist interesse for genopbygningskontrakter og udvidelse af tyrkisk indflydelse i Syrien.

Lagrene i tyrkiske bygge- og stålvirksomheder steg efter Assads fald, hvilket indikerer, at der er muligheder for samarbejde mellem syrisk ledelse og regionale partnere.

Kan international støtte vende udviklingen?

Det internationale samfund har nøglen til Syriens økonomiske genopretning. Sanktionslempelser, selv på midlertidig basis, ville gøre det muligt for finansielle strømme at genoptage.

Dette inkluderer at tillade pengeoverførsler, genopbygningsstøtte og private investeringer for at genopbygge kritiske sektorer som energi og boliger.

Sanktionslempelser kommer dog med betingelser. Vestlige magter har gjort det klart, at deres støtte afhænger af, at Syriens nye regering forpligter sig til politiske reformer, inklusivitet og menneskerettigheder. HTS skal demonstrere, at det kan regere gennemsigtigt og retfærdigt – en udfordring givet dets islamistiske rødder og terroristudpegning.

Klare benchmarks for reformer er nødvendige for at genopbygge tilliden til internationale interessenter.

For eksempel kunne USA og EU gradvist ophæve sektorspecifikke sanktioner, begyndende med energi og bankvæsen, samtidig med at presset for bredere regeringsændringer opretholdes. Denne tilgang tilskynder til fremskridt, samtidig med at den tillader øjeblikkelig økonomisk lettelse.

Kan en fragmenteret økonomi forenes?

Syriens økonomi er ikke kun brudt, men fragmenteret. I årenes løb opererede forskellige regioner under forskellige økonomiske systemer. Kurdiske områder brugte den amerikanske dollar, nordlige regioner adopterede den tyrkiske lira, og Assad-kontrollerede områder var afhængige af det stadigt mere værdiløse syriske pund. At forene disse uligheder er afgørende for at skabe en sammenhængende national økonomi.

HTS skal også balancere konkurrerende forretningsinteresser. Nye eliter fra Idlib kan støde sammen med traditionelle erhvervsnetværk i byer som Aleppo og Damaskus. Uden omhyggelig integration kunne disse rivaliseringer underminere de nationale økonomiske politikker og bremse genopretningsbestræbelserne.

Genopbygge tilliden til Syriens markeder

I årtier var Syriens økonomi plaget af kammeratskab og korruption.

Genopbygning kræver fremme af konkurrence, fremme af iværksætteri og skabelse af gennemsigtige lovgivningsmæssige rammer.

Små og mellemstore virksomheder (SMV’er), som engang udgjorde rygraden i økonomien, har brug for støtte for at genåbne og trives.

Politikker skal fokusere på at reducere barrierer for nye virksomheder, vende protektionistiske handelsforanstaltninger og tiltrække udenlandske direkte investeringer.

Etablering af en samlet national valuta, sandsynligvis det syriske pund, er også afgørende for markedsstabilitet og økonomisk planlægning.

En lang vej forude

De valg, Syriens ledere og det internationale samfund træffer i dag, vil ikke kun forme landets genopretning – de vil sætte tonen for, hvordan nationer genopbygger fra de dybeste dybder af ødelæggelse.

Sanktionslettelse, hvis den er bundet til målbare reformer, kan fungere som en bro mellem humanitær nødsituation og langsigtet stabilitet.

Men at genopbygge tilliden – inden for og uden for Syrien – kræver handling, ikke løfter.

Hvis dette øjeblik er spildt, vil omkostningerne ikke kun være Syriens fortsatte lidelse, men også en forspildt chance for at bevise, at meningsfuld forandring er mulig selv efter år med ødelæggelser.