Top fem LATAM-nyhedshistorier, der skabte overskrifter i 2024: her er en opsummering

Året 2024 har vist sig at være et vendepunkt for hele verden, men især for Latinamerika. Som en mangfoldig region har LATAM oplevet betydelige økonomiske, sociale og politiske ændringer.

Disse er de fem mest bemærkelsesværdige nyhedshistorier for regionen i 2024, ifølge Invezz.

Venezuelas valgkaos

Venezuela stod over for et kritisk tidspunkt. Resultatet af valget den 28. juli, præget af tekniske problemer og påstande om bedrageri, har forstærket landets politiske og økonomiske krise.

Med voksende offentlig uenighed og international kontrol er vejen frem fortsat usikker.

CNE's meddelelse om Maduros sejr blev mødt med skepsis fra det internationale samfund. De officielle resultater erklærede Maduro som vinder med 51,20 % af stemmerne, mens González fik 44,2 %.

Dette resultat er blevet mødt med øjeblikkelig tilbageslag fra forskellige nationer.

Den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken udtrykte dengang alvorlige bekymringer, satte spørgsmålstegn ved resultaternes legitimitet og opfordrede til gennemsigtig stemmetælling.

Denne politiske hændelse havde også indflydelse på Venezuelas økonomiske udsigter. I løbet af det sidste kvartal har Bolivaren mistet mindst 36 % af sin værdi over for dollaren, da politisk ustabilitet dominerer folks købsbeslutninger.

Desuden havde den nyvalgte præsident Donald Trump truet Venezuela med at stoppe med at købe sin olie, idet han hævdede, at USA "producerer mere end nok". Det bidrager til den allerede vanskelige økonomiske situation, da olie er landets primære indtægtskilde.

Fremtiden forbliver usikker, da den kommende aflæggelse af edsbegivenhed (10. januar) nærmer sig, og den sande vinder er stadig ukendt. Dette sætter det internationale samfund i en vanskelig politisk beslutning om Venezuela.

Handels- og migrationsspændinger mellem USA og Mexico

Den 4. november havde den mexicanske præsident Claudia Sheinbaum en samtale med Donald Trump, USA's nyvalgte præsident, om migration og sikkerhed.

Denne snak fulgte efter Trumps trusler efter valget om at pålægge Mexico told.

Han hævdede, at han havde overbevist Sheinbaum om at tage hurtige skridt for at reducere strømmen af ​​migranter på vej til USA, og insisterede på, at Mexico ville handle hurtigt for at forhindre folk i at forsøge at krydse landets sydlige grænse.

Sheinbaum tilbød dog et andet perspektiv på deres diskussion og antydede, at sådanne trusler kunne føre til nødvendige handelsspændinger.

Med usikkerhed om, hvorvidt disse tariffer vil blive indført, udtrykte Sheinbaum sin åbenhed over for dialog, men advarede om den potentielle negative indvirkning, disse tariffer kunne have på begge landes økonomier.

Hun påpegede, at tariffer kan udløse gengældelsesaktioner, der udgør risici for vigtige industrier i USA, især bilsektoren, og navngiver store virksomheder som General Motors, Stellantis og Ford.

Den mexicanske præsident viste en stærk forpligtelse til at finde en løsning på disse spørgsmål og samtidig bevare de vigtige handelsforbindelser mellem USA og Mexico.

Brasilien implementerede en minimumsskat på 15 % på MNC'ers overskud

Brasiliens regering tog et væsentligt skridt i 2024 i retning af skattereform ved at implementere en skat på mindst 15 % på multinationale selskabers overskud, som beskrevet i en bekendtgørelse offentliggjort i landets officielle gazette sent torsdag.

Dette initiativ havde til formål at styrke indtægterne i lyset af regeringens ambitiøse mål om at opnå et finanspolitisk underskud på nul og samtidig undgå brede udgiftsnedskæringer, der kunne bringe væsentlige sociale programmer i fare.

Ved at tilpasse sig den globale indsats for at bekæmpe skatteunddragelse søger Brasilien at stabilisere sine finansielle rammer og sikre fair beskatning for multinationale enheder.

Bekendtgørelsen specificerer, at denne nye skat vil tjene som en ekstra afgift på Brasiliens eksisterende sociale bidragsskat på selskabsindkomst (CSLL).

Denne ændring sikrer, at alle multinationale selskaber, uanset deres tidligere skattestrategier, nu vil være underlagt minimumsskattekravet.

De brasilianske myndigheder understregede, at dette skift repræsenterer en bredere forpligtelse til sund finansforvaltning og internationalt samarbejde.

Selvom den øgede skattebyrde kan reducere fortjenstmargener, udligner den også spillereglerne i skattesystemet, hvilket mindsker incitamenterne til aggressive skatteoptimeringsstrategier, der kan forstyrre fair konkurrence.

Virksomheder bliver nødt til at revurdere deres skattestrategier for at imødekomme den nye skatteordning, hvilket potentielt kan føre til ændringer i investeringsstrategier og driftsmodeller.

Den brasilianske regering har indikeret, at robuste overholdelsesforanstaltninger vil være afgørende for en effektiv håndhævelse af minimumsskatten, samtidig med at de administrative byrder for virksomhederne minimeres.

Colombias kongres afviser skattereform

Colombias kongres gav præsident Gustavo Petros administration et stort slag i år ved at afvise en kritisk skattereform for at styrke landets budget for det kommende år.

Den foreslåede reform, som blev forkæmpet af finansminister Diego Guevara, skulle sikre yderligere 9,8 billioner pesos (ca. 2,24 milliarder dollars) til den nationale statskasse.

Denne benægtelse viser Petros administrations økonomiske problemer og vanskelighederne ved at forhandle midt i en turbulent lovgivende scene.

I år har regeringen allerede reduceret sine udgifter med 28,4 billioner pesos ($6,49 milliarder) på grund af lave skatteindtægter.

Disse budgetnedskæringer understreger alvoren af ​​Colombias finanspolitiske tilstand, og tvinger regeringen til at lede efter nye indtægtsstrømme gennem skattereformer.

På trods af det hastende, stemte økonomiske udvalg i Kongressen imod de foreslåede reformer, hvilket fremhævede en uddybende kløft mellem den udøvende og lovgivende magt.

El Salvador overvejer Bitcoin-lovændringer for at sikre IMF-lån

El Salvador, pionerlandet, der introducerede Bitcoin lovligt betalingsmiddel, foreslog for nylig store ændringer til sin Bitcoin-lovgivning.

Dette perspektivskifte skete, da regeringen søgte en afgørende aftale med Den Internationale Valutafond (IMF) om et lån på 1,3 milliarder dollar.

Revisionerne ville gøre det muligt for El Salvador at adressere IMF's igangværende bekymringer om de økonomiske konsekvenser af dets kryptovalutaindsats, som blev startet i september 2021.

Ifølge rapporter fra Cointelegraph forhandlede El Salvador om en låneaftale på 1,3 milliarder dollar med IMF, med samtaler i gang siden oktober.

Også ifølge Financial Times, hvis aftalen bliver ratificeret, vil den kræve betydelige ændringer af de nuværende Bitcoin-love.

En af de mest markante ændringer ville være fjernelse af den lovpligtige forpligtelse for virksomheder til at acceptere Bitcoin som betaling.

Ved at implementere denne tilgang ønskede den salvadoranske regering at sikre yderligere 2 milliarder dollars i finansiering fra udenlandske finansielle organisationer, især Verdensbanken og Den Interamerikanske Udviklingsbank.