Har Israel råd til sine stigende krigsomkostninger, eller vil dets borgere bære byrden?

Israel står over for en økonomisk opgørelse, da omkostningerne ved krig skifter fra statens lån til borgernes lommer.

Dette er en krigsregning på 40 milliarder sekel (11 milliarder dollars).

Stigende skatter og stigende leveomkostninger tester husholdningernes modstandsdygtighed over hele landet.

Forsvarsudgifter er steget med 65 %, mens besparelser, herunder skattestigninger og fastfrosne lønninger til den offentlige sektor, efterlader familier, der kæmper for at få enderne til at mødes.

Det økonomiske pres er stigende for både regering og borgere, og mange israelere stiller spørgsmålstegn ved, hvor meget længere de kan bære byrden af ​​en krigsøkonomi.

Hvad koster Israels sikkerhed?

Den igangværende konflikt med Hamas og Hizbollah har tvunget Israels finanspolitiske prioriteter til at ændre sig.

Forsvarsbudgettet for 2025 er anslået til 107 milliarder shekel, en stigning på 65 % fra førkrigstiden.

I løbet af det næste årti forventes forsvarsudgifterne at stige med et årligt minimum på 20 milliarder shekel, svarende til 1 % af BNP.

Denne forpligtelse stammer fra regeringens "Never Again"-politik, der sigter mod at sikre national sikkerhed for enhver pris.

Disse udgifter finansieres gennem en kombination af skattestigninger og udgiftsnedskæringer.

Regeringen har indført en momsstigning på 1 % og fastfrosset lønninger til den offentlige sektor.

Indkomstskattebånd og statsfradrag vil forblive ukorrigerede for inflation, som i øjeblikket ligger på 3,4 %, over centralbankens mål.

Ejendomsskatterne er også steget. Analytikere forudser, at disse tiltag vil hjælpe med at reducere 2025-budgetunderskuddet til 4,5 % af BNP, et fald fra 7,7 % i 2024.

Israelske husstande mærker presset

Den økonomiske klemme mærkes overalt i det israelske samfund. For en gennemsnitlig husstand forventes de årlige udgifter at stige med 17.000 sekel, ifølge skøn fra lokale medier.

Mad-, vand- og elregningerne er alle steget, hvilket har lagt yderligere pres på familier, der allerede kæmper med stigende afdrag på realkreditlån og erhvervslån på grund af høje renter.

Mange israelere, især middelklassen, henvender sig til familiestøtte eller velgørende organisationer for at få hjælp.

Pa'amonim, en non-profit organisation, der hjælper husstande med budgettering, har set anmodninger om hjælp fordoblet i de seneste uger.

Dette pres er ikke kun økonomisk, men også psykologisk, og mange stiller spørgsmålstegn ved regeringens udgiftsprioriteter.

For sent til reformer af leveomkostninger?

Regeringen forsøger at løse leveomkostningskrisen gennem reformer, der sigter mod at reducere priserne.

Et stort initiativ involverer at tilpasse israelske standarder til europæiske regler for at sænke importomkostningerne.

Disse reformer forventes at spare importører mellem 7 % og 16 % på en lang række varer, lige fra elektronik til fødevarer og kosmetik.

Effektiviteten af ​​disse reformer er dog stadig usikker.

Israels forbrugermarkeder er domineret af en håndfuld store konglomerater, såsom Diplomat og Schestowitz, der kontrollerer distributionen for mange internationale mærker.

Disse monopolistiske strukturer gør det vanskeligt for mindre importører at konkurrere, hvilket rejser tvivl om, hvorvidt omkostningsbesparelser vil blive givet videre til forbrugerne.

Parallelle importreformer, designet til at fremme konkurrencen ved at fjerne barrierer for mindre virksomheder, giver et vist håb.

For eksempel kan tandpasta importeret fra lande med lavere omkostninger som Rumænien nu sælges i Israel uden indblanding fra eksklusive franchisehavere.

Alligevel er omfanget af disse ændringer muligvis ikke nok til at bryde de store aktørers greb på markedet.

Økonomisk stagnation og "hjerneflugt"

Israels økonomi er vurderet til $525 milliarder, men det forventes at falde i de kommende år.

BNP-væksten i 2024 var kun 0,4 %, hvilket gør Israel til en af ​​de langsomst voksende udviklede økonomier. Byggeri og turisme er fortsat presset, mens mangel på arbejdskraft fortsætter på grund af militære reserveindkaldelser.

Mens der forventes et beskedent opsving i 2025, vil spareforanstaltninger sandsynligvis begrænse vækstpotentialet.

En mere alarmerende tendens er den stigende emigration af faglærte arbejdere. I løbet af de sidste to år er antallet af israelere, der har forladt landet, fordoblet, og mange citerer økonomisk ustabilitet og politisk usikkerhed.

Dette "hjerneflugt" omfatter læger, videnskabsmænd og andre højt kvalificerede fagfolk, som er kritiske for Israels økonomiske fremtid.

Israel: en nation splittet?

Den økonomiske krise forstærker eksisterende sociale og politiske skel.

Mens de fleste israelere er enige om, at øgede forsvarsudgifter er nødvendige for den nationale sikkerhed, tager de økonomiske ofre en vejafgift på offentlighedens tillid.

Kritikken stiger over regeringens modvilje mod at skære i politisk motiverede uddelinger eller strømline dens 30+ ministerier.

Disse beslutninger, der anses for at beskytte koalitionens vælgerbase, uddyber splittelsen i et allerede polariseret samfund.

Et særligt omstridt spørgsmål er fritagelsen af ​​ultraortodokse mænd fra militærtjeneste.

Opfordringerne til at afslutte denne politik vokser, men ethvert skridt i denne retning risikerer politisk tilbageslag.

At løse denne debat er afgørende for at fremme en følelse af fælles ansvar og reducere samfundsbrud.

Er der en rigtig vej frem?

Israels økonomiske fremtid afhænger af beslutsomme og retfærdige politiske tiltag.

For at forhindre yderligere hjerneflugt skal regeringen sikre, at dens stramninger ikke belaster middelklassen uforholdsmæssigt meget.

Desuden er det afgørende at håndtere monopoler på forbrugermarkederne for at lette presset på leveomkostninger og genopbygge offentlighedens tillid.

Selvom forsvarsudgifterne sandsynligvis ikke falder, kan Israel tage skridt til at optimere sit budget ved at skære ned på ineffektivitet og fokusere på vækstorienterede reformer.

At tilskynde til investeringer i højteknologiske og andre nøglesektorer kan opveje noget af det økonomiske træk forårsaget af besparelser.

Derudover kan politikker for at fastholde kvalificeret arbejdskraft, såsom skatteincitamenter og forbedrede offentlige tjenester, hjælpe med at afbøde emigrationstendensen.