'Amerikas gyldne tidsalder': Trump siger, at militær mulighed på bordet for at indtage Grønland, Panamakanalen

Den nyvalgte præsident, Donald Trump, udløste tirsdag global kontrovers ved at erklære, at han ikke ville udelukke brugen af ​​militær magt til at få kontrol over Panamakanalen og Grønland, hvilket anså begge områder for afgørende for USA's nationale sikkerhed.

Trumps vision for "en guldalder i Amerika"

I en henvendelse til journalister understregede Trump den strategiske betydning af begge regioner og sagde: "Panamakanalen er afgørende for vores land," og tilføjede: "Vi har brug for Grønland til nationale sikkerhedsformål."

På spørgsmålet om, hvorvidt han ville forpligte sig til fredelige midler, afviste Trump at udelukke militære muligheder, idet han sagde: "Det kan være, at du bliver nødt til at gøre noget."

Grønland, et selvstyrende område i Danmark og hjemsted for en stor amerikansk militærbase, har længe været et fokus for arktisk geopolitik.

Trump sår tvivl om Danmarks suverænitet over Grønland, hvilket tyder på, at dets erhvervelse ville styrke USAs sikkerhed.

I mellemtiden er Panamakanalen, under panamansk kontrol siden 1999, fortsat en kritisk vandvej for global handel.

Trump karakteriserede sin vision som en del af en bredere indsats for at indlede en "guldalder i Amerika."

Hans kommentarer har imidlertid udløst uro blandt allierede og rejst spørgsmål om de potentielle konsekvenser for USA's udenrigspolitik under hans administration.

Amerikanske allierede er ikke imponeret over Trumps ideer

Den danske statsminister Mette Frederiksen bekræftede sit lands stærke alliance med USA, men afviste enhver forestilling om amerikansk annektering.

"USA er Danmarks vigtigste og nærmeste allierede, men enhver interesse i Grønland skal være respektfuld over for det grønlandske folk," sagde Frederiksen i et interview.

Hun understregede, at Danmark og USA skal opretholde samarbejdet inden for NATO.

Grønlands regering udsendte en erklæring, der præciserede, at Donald Trump Jr., der for nylig landede i Nuuk, var på besøg som privatperson, og der ville ikke være nogen officielle møder.

Donald Trumps fascination af Grønland er ikke en ny udvikling.

I løbet af sin første periode som præsident (2017-2021) udtrykte Trump især interesse for at erhverve territoriet og fremhævede dets rige naturressourcer og strategiske geopolitiske betydning.

I 2019 foreslog han ideen om at købe Grønland, hvilket udløste internationale overskrifter. Forslaget blev dog mødt med stærk modstand fra danske ledere.

Panamas udenrigsminister Javier Martínez-Acha gentog sin regerings holdning og understregede, at kanalens suverænitet ikke er til forhandling.

"Vores kanals suverænitet er ikke til forhandling og er en del af vores historie om kamp og en irreversibel erobring," sagde han.

Trumps bud på Canada

Trump svævede også ideen om, at Canada sluttede sig til USA som sin 51. stat. Mens han udelukkede militæraktion mod Canada, foreslog han at udnytte "økonomisk kraft" til at løse handelsubalancer, idet han beskrev det amerikanske handelsunderskud med sin nordlige nabo som et tilskud.

Canadiske ledere trak sig dog stærkt tilbage.

"Den valgte præsident Trumps kommentarer viser en fuldstændig mangel på forståelse af, hvad der gør Canada til et stærkt land," sagde den canadiske udenrigsminister Mélanie Joly.

Den afgående premierminister Justin Trudeau var mere spids og skrev: "Der er ikke en snebolds chance i helvede for, at Canada ville blive en del af USA."

Derudover foreslog Trump at omdøbe Den Mexicanske Golf til "Amerikanske Golf" og kaldte det et "smukt" navn.

Han slog også til lyd for, at NATO-medlemmerne skulle øge deres forsvarsudgifter til 5 % af BNP, op fra det nuværende mål på 2 %.