Hvorfor truer Trump Indien og andre BRICS-nationer med 100 % told?

Den amerikanske præsident Donald Trumps fornyede trussel om at pålægge BRICS-nationer 100 % told som et kalkuleret svar på blokkens voksende indsats for at udfordre den amerikanske dollars dominans i den globale handel.

Dette skridt afspejler en bredere strategi til at beskytte amerikanske økonomiske interesser, samtidig med at man presser nationer som Indien til at tilpasse sig nærmere Washingtons geopolitiske og økonomiske prioriteter.

BRICS-gruppen – der omfatter Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika – har udforsket alternativer til dollardomineret handel, hvor nøglemedlemmer som Kina og Rusland går ind for en samlet BRICS-valuta.

Trumps skarpe holdning har til formål at modvirke disse bestræbelser, som han ser som en direkte udfordring for USA’s økonomiske hegemoni.

“Som en BRICS-nation… vil de have en 100 % told, hvis de så meget som overhovedet tænker på at gøre, hvad de troede, og derfor vil de opgive det med det samme,” blev Trump citeret som svar på blokkens indsats over for de -dollarisering.

Især har Indien taget afstand fra aktiv deltagelse i blokkens de-dollariseringsdagsorden, og har i stedet valgt at fokusere på at isolere indenrigshandelen fra geopolitiske risici.

Trumps toldplaner

Trumps foreslåede toldsatser på BRICS-lande har til formål at forstyrre gruppens sammenhængskraft ved at udnytte økonomisk indbyrdes afhængighed.

Indien er for eksempel fortsat en kritisk handelspartner for USA, med bilateral handel værdisat til over 190 milliarder dollars i 2023.

Truslen om 100 % told kan i væsentlig grad påvirke Indiens vigtigste eksportsektorer, herunder lægemidler, it-tjenester og tekstiler.

For Kina og Rusland, som begge er i spidsen for de-dollarisering, ville sådanne toldsatser uddybe eksisterende handelsspændinger med USA.

De bredere implikationer strækker sig dog til hele BRICS-blokken, inklusive nyere medlemmer som UAE og Iran, som er stærkt afhængige af globale handelsruter understøttet af dollaren.

Trumps retorik signalerer også hans hensigt om at omformulere globale handelsaftaler og understreger USA’s dominans i de finansielle systemer.

Ved at målrette mod BRICS-nationerne sigter han mod at styrke dollarens centralitet og afholde andre lande fra at overveje alternative betalingsmekanismer.

Indiens balancegang midt i geopolitiske skift

Indien, verdens femtestørste økonomi, befinder sig i en usikker situation.

Mens New Delhi opretholder sit langvarige strategiske partnerskab med USA, uddyber de samtidig båndene inden for BRICS for at udnytte økonomiske muligheder og hævde sin rolle i den multipolære verdensorden.

Reserve Bank of India har gentagne gange præciseret, at de-dollarisering ikke er på bordet, og guvernør Shaktikanta Das har udtalt, at Indiens fokus fortsat er på at mindske risikoen for handel.

Men Trumps toldtrusler komplicerer denne holdning, hvilket potentielt tvinger Indien til at vælge mellem at tilpasse sig BRICS i visse spørgsmål eller bevare sine handelsfordele med USA.

Desuden tegnede Indiens eksport til USA sig for omkring 78 milliarder dollars i 2023, med sektorer som it-tjenester og tekniske varer særligt udsat for toldrisici.

Mens Indiens deltagelse i BRICS giver en platform til at imødegå globale økonomiske uligheder, skal landet træde varsomt for at undgå at underminere dets kritiske handelsforbindelser med Washington.

BRICS-udvidelse og den amerikanske reaktion

Medtagelsen af ​​seks nye medlemmer – Egypten, Etiopien, Iran, Saudi-Arabien, UAE og Argentina – har positioneret BRICS som en mere formidabel økonomisk blok, der repræsenterer næsten 35 % af det globale BNP.

Denne ekspansion er til dels drevet af ønsket om at udfordre USA-ledede finansielle systemer, hvilket fremgår af initiativer som interbanksamarbejde og afviklinger i lokale valutaer.

Trumps aggressive toldretorik understreger hans administrations bekymringer om blokkens potentiale til at udvande amerikansk indflydelse.

Ved at målrette mod BRICS-nationer sigter han mod at modvirke yderligere udvidelse af blokkens finansielle ambitioner og samtidig styrke USAs lederskab i internationale handelspolitikker.