Kan Europas økonomi komme tilbage med rentenedsættelser og deregulering?

Europas økonomi kæmper. Væksten er aftaget, virksomheder tynges af reguleringer, og inflationen er fortsat uforudsigelig.

For at vende tingene om, lemper Den Europæiske Centralbank sin pengepolitik, mens Europa-Kommissionen presser på for deregulering og industripolitiske ændringer.

Spørgsmålet er, om det vil være nok.

Med USA på vej i en anden retning og stigende globale handelsspændinger, rummer Europas økonomiske strategi for 2025 både muligheder og alvorlige risici.

Vil lavere renter hjælpe eller skade?

Den Europæiske Centralbank sænker renten igen, med en forventet reduktion på 0,25 procentpoint den 30. januar, hvilket bringer styringsrenten op på 2,75 procent.

Markederne forventer mindst tre nedskæringer mere i år, hvilket vil presse renterne til 2,00 procent i midten af ​​2025 og muligvis 1,50 procent ved årets udgang.

Lavere renter opmuntrer normalt til låntagning og investering, hvilket hjælper virksomheder med at udvide og forbrugere med at bruge.

Men situationen i Europa er ikke så enkel. Inflationen i euroområdet er steget i fire måneder i træk, til dels drevet af energiprisudsving.

Hvis inflationen forbliver høj, kan ECB blive nødt til at bremse eller endda sætte sine planlagte rentenedsættelser på pause.

En anden bekymring er den voksende divergens mellem ECB og den amerikanske centralbank.

Mens ECB sænker renten aggressivt, holder Fed fast og holder renterne høje.

Dette gap i pengepolitikken presser euroen ned i forhold til den amerikanske dollar.

En svagere euro gør europæisk eksport mere konkurrencedygtig, men det øger også omkostningerne ved import, hvilket kan fodre inflationen.

ECB går på en fin linje og forsøger at støtte væksten uden at lade inflationen komme ud af kontrol.

Deregulering: at sætte gang i erhvervslivet eller svække grønne regler?

Europæiske virksomheder har længe klaget over overdrevne reguleringer og argumenteret for, at komplekse regler for bæredygtighed og overholdelse gør det sværere at operere.

Som svar har Europa-Kommissionen introduceret Competitiveness Compass, en plan for at forenkle reglerne og reducere bureaukrati, hvilket potentielt kan spare virksomheder for 37 milliarder euro om året inden 2029.

Planen omfatter lempelse af kravene til bæredygtighedsrapportering, reduktion af reguleringsbyrden for mellemstore virksomheder og forenkling af miljø- og forsyningskædelovgivningen.

Målet er at gøre Europa til et mere attraktivt sted at drive forretning, men der er bekymring for, at disse ændringer kan underminere EU's klimaforpligtelser.

Miljøgrupper advarer om, at deregulering kan svække Green Deal, især hvis det resulterer i lempede regler om emissioner og virksomhedernes ansvar.

Europæiske ledere insisterer på, at klimamålene forbliver uændrede, men fremstødet for industriel vækst kan komme på bekostning af et skærpet miljøtilsyn.

Samtidig presser andre europæiske ledere, såsom Tysklands AfD og Frankrigs Patriots for Europe på for helt at opgive den grønne aftale.

Hvordan påvirker Trumps handelspolitik Europa?

Donald Trumps tilbagevenden har tilføjet endnu et lag af usikkerhed til Europas økonomiske udsigter.

Under sit formandskab antydede han toldsatser på EU-import, et skridt, der kunne bremse den europæiske vækst på et tidspunkt, hvor den allerede kæmper.

Hvis USA indfører handelsrestriktioner, kan europæiske industrier, især bilproducenter og stålproducenter, lide.

Samtidig kan Trumps "America First"-politik føre til, at flere amerikanske investeringer strømmer tilbage til indenlandske industrier, hvilket gør det sværere for europæiske virksomheder at konkurrere.

ECB og Europa-Kommissionen bliver muligvis nødt til at justere deres politikker hurtigt, hvis Trump eskalerer handelsspændinger.

Indtil videre er truslen fortsat hypotetisk, men europæiske politiske beslutningstagere forbereder sig allerede på potentielle forstyrrelser.

Hvorfor halter Europas økonomi stadig bagud?

Europas økonomiske problemer begyndte ikke med Trump eller med høje renter.

Væksten har været aftagende i årevis.

En nylig rapport fra Bruegel, en førende økonomisk tænketank, hævder, at Europas økonomiske strategi endnu ikke er en sammenhængende plan.

EU kæmper stadig for at balancere grønne energipolitikker med industriel konkurrenceevne, investere i avancerede teknologier som kunstig intelligens og bioteknologi og lukke de dybe finansieringshuller, der holder økonomiske reformer tilbage.

Pengepolitik alene vil ikke rette op på disse strukturelle svagheder.

En rentesænkning kan give en midlertidig lettelse, men uden stærkere investeringer og en klarere industriel strategi risikerer Europa at komme yderligere bagud i forhold til USA og Kina.

Mange af de løsninger, der er foreslået i rapporter fra tidligere ECB-præsident Mario Draghi og tidligere italienske premierminister Enrico Letta, er endnu ikke fuldt implementeret, hvilket efterlader kritiske spørgsmål ubesvarede.

Desuden er økonomisk og politisk ustabilitet i regionens to største økonomier i Frankrig og Tyskland kun undergravende investorernes tillid til Europas turnaround-planer.

Hvad med boliger og leveomkostninger?

Overkommelige boliger er blevet et presserende problem i hele Europa. 16 procent af EU's befolkning bor i overfyldte boliger, og ni procent bruger mere end 40 procent af deres indkomst på husleje eller realkreditlån.

Holland leder fremstødet for ændringer i EU-reglerne for at gøre boliger mere overkommelige og argumenterer for, at EU bør klassificere boligbyggeri som en "overordnet offentlig interesse", svarende til vedvarende energi.

Dette vil muliggøre hurtigere byggegodkendelser og løsne miljørestriktioner, der i øjeblikket bremser projekter.

Den hollandske regering opfordrer også til ændringer i statsstøttereglerne, som vil give mulighed for flere tilskud til middelklasseboliger.

Europa-Kommissionen erkender problemet, men har været langsom til at handle og insisterer på, at eventuelle ændringer skal vurderes fra sag til sag.

Uden meningsfulde reformer vil boligkrisen fortsætte med at belaste europæiske husholdninger økonomisk og gøre det økonomiske opsving endnu sværere.

Et risikabelt, men nødvendigt spil

Europa tager en modig tilgang ved at sænke renten og lempe reguleringen i et forsøg på at genoplive væksten.

ECB håber, at billigere låntagning vil tilskynde til investeringer og forbrug, mens Europa-Kommissionen forsøger at gøre det lettere for virksomheder at drive virksomhed.

Risiciene er dog betydelige. Inflationen er fortsat usikker, kløften mellem amerikansk og europæisk pengepolitik bliver større, og Trumps handelspolitik kan skabe nye økonomiske chok.

Uden klare investeringsstrategier og ordentlig finansiering kan EU's økonomi fortsætte med at kæmpe.

Indtil videre satser europæiske politiske beslutningstagere på disse ændringer for at genskabe væksten.

Hvorvidt denne satsning vil betale sig, eller om den vil skabe nye problemer, skal vise sig.