Frankrigs alvorlige økonomiske og politiske situation er en advarsel for Europa

Frankrig befinder sig i en udfordrende økonomisk og politisk situation, der vækker alarmer for resten af ​​Europa.

Med en prognose for en BNP-vækst på kun 0,6 % for 2025 og et budgetunderskud, der forventes at nå 6,1 % i 2024, er landet under betydelig belastning.

Regeringen har indført finanspolitiske justeringer og reguleringsændringer, men er disse foranstaltninger nok til at stabilisere økonomien, eller har Frankrig brug for mere dybtgående reformer for virkelig at vende tingene om?

Hvor svag er den franske økonomi?

Den franske økonomi er startet 2025 på en træg tone. Væksten er næsten gået i stå, hvor fjerde kvartal af 2024 faldt med -0,1%, og kun marginal forbedring (0,1% vækst) forventes i første kvartal af 2025.

Ifølge forskning fra ING viser prognoser for hele året, at BNP vokser med kun 0,6 % - langt fra den vækst på 1,1 %, der er set i de foregående år.

Erhvervsklimaindekset forbliver fast på 95, hvilket er under dets langsigtede gennemsnit. I nøglesektorer som industri og byggeri er ordrebøgerne faldende, hvilket gør faldende aktivitet tydelig.

Faktisk er branchens ordrebøger på det laveste niveau siden 2014, mens byggesektoren står over for endnu et udfordrende år, hvor efterspørgslen halter.

Selv tjenester viser revner. Ejendomsaktiviteterne holder stabilt, men næsten alle andre undersektorer klarer sig under gennemsnittet.

I mellemtiden er husholdningernes forbrug afdæmpet på trods af faldende inflation og stigende realløn.

I stedet for at bruge penge sparer mange husstande mere op på grund af frygt for arbejdsløshed og økonomisk usikkerhed.

Hvorfor er de offentlige finanser under pres?

Nationens budgetunderskud nåede 6,1 % af BNP i 2024, langt over EU's grænse på 3 %. Regeringen sigter mod at reducere dette til 5-5,5 % i 2025, men at nå dette mål kompliceres af den nuværende politiske krise.

François Bayrous administration har foreslået 50 milliarder euro i udgiftsnedskæringer og skatteforhøjelser, en mindre aggressiv plan sammenlignet med dens forgænger under Michel Barnier.

Men politiske splittelser gør det vanskeligt at vedtage meningsfulde reformer. Frankrigs parlament er dybt fragmenteret uden klart flertal, hvilket gør enhver budgetforhandling til en kamp.

Disse finanspolitiske udfordringer er ikke gået ubemærket hen. Finansmarkederne vokser urolige, og Moody's nedjusterede Frankrigs kreditvurdering i slutningen af ​​2024.

Obligationsspændene mod tysk gæld er steget, hvilket indikerer øget investorbekymring.

Landets politiske ustabilitet er ubestridelig, efter at have skiftet fire premierministre i 2024.

Holder regulering franske virksomheder tilbage?

Franske virksomheder er i stigende grad højlydte om EU's lovgivningsmæssige rammer, som de hævder, hæmmer væksten.

Fokus er på Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), et sæt ESG-krav (Environmental, Social, and Governance), som ifølge kritikere pålægger uforholdsmæssigt store overholdelsesomkostninger.

CSRD kan påvirke op til 50.000 virksomheder, hvilket kræver, at de rapporterer hundredvis af ESG-datapunkter, som mange finder overvældende.

Frankrig har opfordret til en "massiv reguleringspause" og revisioner for at forenkle disse regler.

Forslagene omfatter forsinkelse af visse bankreguleringer, lempelse af kravene til mellemstore virksomheder og indsnævring af ESG-rapporteringsforpligtelser for at fokusere på klimamål.

Regeringen fremhæver også den konkurrencemæssige ulempe europæiske virksomheder står over for i forhold til USA, hvor præsident Trump har rullet mange reguleringer tilbage til fordel for virksomheder.

Disse reguleringsbyrder er en del af et bredere spørgsmål. Den franske regering vurderer, at EU's lovgivningsmæssige rammer har kostet blokken 10 % af dens BNP-potentiale.

Det er rigtigt, at en forenkling af reglerne kunne hjælpe franske virksomheder med at vokse og konkurrere internationalt, men fremskridtene er gået langsomt.

Kan politisk stabilitet genoprettes?

Frankrigs politiske turbulens hjælper ikke på landets økonomiske situation. Bayrou-regeringen navigerer i et dybt splittet parlament, hvor venstrefløjs- og højrefløjspartier har betydelig indflydelse.

Den tidligere regerings sammenbrud på grund af budgetuenigheder siger meget om, hvor svært det er for partierne at nå til enighed.

Bayrou forsøger at sikre støtte fra venstrefløjspartier ved at tilbyde indrømmelser, herunder en mindre streng finanspolitisk konsolideringsplan.

Spændingerne er dog fortsat høje, og endnu en mistillidsafstemning kan afspore fremskridt.

Politisk ustabilitet er ikke kun et indenlandsk spørgsmål – det sender negative signaler til markeder og investorer, hvilket yderligere underminerer tilliden til Frankrigs evne til at styre sin økonomi.

Kan den franske økonomi komme tilbage?

Vejen frem for Frankrig er mildest talt udfordrende. Forenkling af reguleringer og lempelse af finanspolitisk konsolideringsindsats kan give kortsigtede lettelser for virksomheder og husholdninger.

En forbedring af arbejdsmarkedets fleksibilitet og reduktion af ineffektiviteten i de offentlige udgifter ville imidlertid være afgørende for langsigtet stabilitet.

Økonomisk opsving kan være i horisonten, men ikke før 2026. Selv da vil væksten sandsynligvis forblive afdæmpet med fremskrivninger på omkring 1 %.

En restriktiv finanspolitik og et usikkert internationalt miljø kan begrænse opsvingets omfang.

Frankrigs situation er en advarsel for resten af ​​Europa. Hvorvidt Frankrigs ledere kan gøre sig gældende, vil ikke kun afgøre landets økonomiske bane, men også dets rolle inden for EU.