Ungarns økonomi kæmper: Kan Orbán genoplive væksten før 2026?

Ungarns økonomi snubler på et kritisk tidspunkt for premierminister Viktor Orbán.

Inflationen er på vej tilbage, lønningerne kæmper for at følge med stigende priser, og den nationale valuta svækkes.

Forbrugertilliden har fået et knæk, og økonomer er skeptiske over for regeringens ambitiøse vækstprognoser.

Med valg i horisonten i 2026 og en stærk opposition på vej, satser Orbán stort på statsudgifter og investeringsaftaler for at vende tingene.

Ungarn begynder at vokse, men ikke hurtigt nok

Officielt er Ungarn ude af recession for nu. Økonomien krympede i det meste af 2023, men i slutningen af ​​2024 var væksten vendt tilbage, men kun knap.

Europa-Kommissionen anslår en BNP-vækst på 0,6 % for 2024, med prognoser på 1,8 % i 2025 og 3,1 % i 2026.

Problemet er, at disse tal er langt under, hvad Orbán har brug for.

Hans regering havde forudsagt en vækst på 3,4 % i 2025, men de fleste økonomer ser den nu tættere på 2 %.

Erste Bank, en af ​​Ungarns mest pålidelige prognosemænd, sætter det endnu lavere.

Ungarn er stærkt afhængig af eksport, primært til Tyskland. Men Tysklands industrisektor er i tilbagegang, hvilket betyder færre ordrer til ungarske producenter.

Dette er et alvorligt problem, fordi landets økonomiske model afhænger af, at dets fabrikker – især bilsektoren – forbliver konkurrencedygtige.

Orbán satser på nye investeringer fra BMW og Kinas BYD for at øge produktionen, men disse vil ikke have en umiddelbar effekt.

Hvis Europa bremser yderligere, kan disse projekter blive udsat for forsinkelser.

Inflationen er faldende, men priserne er stadig for høje

Ungarn havde den værste inflation i EU, efter Rusland invaderede Ukraine.

På sit højeste i begyndelsen af ​​2023 var det over 25 %.

Det er siden faldet til omkring 3,2 %, men skaden er sket. Reallønnen blev ramt, og selv efterhånden som indkomsterne genoprettede, føler mange ungarere sig nu endnu fattigere.

Centralbanken har advaret om, at inflationsrisikoen stiger igen.

Forinten er svag og svæver tæt på to-års laveste niveau over for euroen. Dette gør import dyrere, hvilket øger omkostningerne til fødevarer og forbrugsvarer.

Regeringen forsøger at lette presset ved at hæve pensionerne, øge familieskattefordele og tilbyde tilskud til boligkøb.

Men disse tiltag er forbundet med risici, da øgede offentlige udgifter yderligere kan belaste budgetunderskuddet, allerede over EU's grænser, og udløse en negativ markedsreaktion, der svækker forinten endnu mere.

Valgudgifter kan give bagslag

Orbán har tidligere brugt offentlige udgifter som et politisk værktøj.

Ifølge en Reuters-rapport lancerede han forud for valget i 2022 en udgiftspakke på 5,35 milliarder dollar, der uddelte skatterabatter, pensionsbonusser og lønstigninger. Det fungerede, da han vandt med et jordskredsløb.

Men det gav også næring til inflationen, som kom ud af kontrol.

Nu kunne historien gentage sig selv. Hans regering forbereder en ny bølge af udgifter i 2025 med det formål at øge væksten og genvinde offentlig støtte.

Skattelettelser, boligincitamenter og erhvervstilskud er alle på bordet.

Problemet er, at Ungarns budgetunderskud allerede er højt, langt over EU's grænser.

Kreditvurderingsbureauer har advaret om, at Ungarn kan stå over for en nedjustering, hvis de offentlige finanser svækkes yderligere.

Investorerne følger nøje med.

Hvis markederne mister tilliden, kan forinten falde yderligere, hvilket gør inflationen værre.

Det politiske jokertegn: Orbán står over for reel konkurrence

For første gang i over et årti ser Orbáns greb om magten rystende ud.

Peter Magyar, en tidligere Fidesz-insider, der blev oppositionsleder, har rystet op i ungarsk politik.

I nogle undersøgelser er hans Tisza-parti målinger foran Fidesz, og utilfredshed med økonomien giver næring til hans fremgang.

En EU-undersøgelse fra januar 2025 viste, at næsten 40 % af ungarerne forventer, at deres finanser forværres i år.

Det er et bekymrende tal for en regering, der har bygget sin succes på økonomisk stabilitet. Magyar udnytter denne frustration og positionerer sig selv som et frisk alternativ til Orbáns 15-årige styre.

Hvis de økonomiske forhold ikke forbedres, kan Fidesz stå over for en rigtig kamp i 2026.

Orbáns økonomiske strategi har altid været en blanding af pragmatisme og politisk beregning.

Han har sikret store udenlandske investeringer, bevaret stærk kontrol over offentlige budskaber og brugt statsudgifter til at holde vælgerne inde. Men Ungarns udfordringer er større end mediespin.

Økonomien vokser, men ikke hurtigt nok. Inflationen er aftaget, men folk mærker stadig virkningerne.

Regeringen bruger penge på at øge tilliden, men det risikerer at forværre underskuddet.

Og for første gang er en reel politisk udfordrer dukket op.

Orbán har to år til at overbevise ungarerne om, at hans økonomiske vision stadig fungerer.

Hvis væksten tager til, kan han klare stormen. Hvis det ikke gør det, kan hans langvarige politiske dominans være i fare.