Migrationshardliner Friedrich Merz forventede at blive Tysklands næste kansler, da CDU fører målingerne

Friedrich Merz er på vej til at blive Tysklands næste kansler, hvor hans parti, Den Kristelige Demokratiske Union (CDU), og dets bayerske tilknyttede, Christian Social Union (CSU), fastholder en stærk føring i meningsmålingerne.

Med valget kun få dage væk, ville Merz' ledelse markere et afgørende skift fra den tidligere CDU-leder Angela Merkels politik, hvis centristiske tilgang definerede tysk politik i over et årti.

Merz, 69, er en erfaren politiker og virksomhedsleder, kendt for sin pro-business holdning, skepsis over for omfattende klimapolitikker og hårde immigrationssyn.

Hans lederskabsbud signalerer et potentielt tilbagevenden til en mere konservativ økonomisk dagsorden med forslag om at sænke selskabsskatterne, strømline bureaukrati og fremme private investeringer.

Hans tilpasning til det yderste højreorienterede Alternative für Deutschland (AfD) i en nylig parlamentarisk afstemning har udløst kontroverser, hvilket har givet anledning til bekymring over hans tilgang til regeringsførelse.

Friedrich Merz: en karriere, der spænder over politik og erhvervsliv

Inden Merz gik ind i politik igen, opbyggede han en omfattende virksomhedskarriere, hvor han tjente i ledende roller hos BlackRock Germany, HSBC Trinkaus & Burkhardt og Deutsche Börse.

Hans tilbagevenden til politisk ledelse var mange år undervejs efter en langvarig rivalisering med Merkel, der så ham trække sig fra CDU-ledelsen i begyndelsen af ​​2000'erne.

Siden han tog ansvaret for partiet i 2022, har han ledet oppositionsblokken CDU-CSU og positioneret sig selv som ansigtet for en mere højreorienteret CDU.

Merz har fokuseret sin kampagne på økonomiske reformer og argumenteret for, at den nuværende politik under kansler Olaf Scholz har ført til stagnation.

Han har lovet at revidere Tysklands lovgivningsmæssige rammer for at støtte virksomheder og startups og foreslår oprettelsen af ​​en dedikeret ministerpost for digitalisering og kunstig intelligens.

Mens Merz går ind for finanspolitisk disciplin, har han tilkendegivet, at han er åben over for at reformere Tysklands strenge gældsbremseregel, som begrænser statens låntagning.

Dette tyder på en potentiel afvigelse fra CDU's traditionelt stive holdning til statslige udgifter, efterhånden som det økonomiske pres stiger.

Friedrich Merz' immigrationspolitik

Merz' hårde holdning til immigration har været et afgørende aspekt af hans lederskab, idet han pressede på for strammere grænsekontrol, øgede deportationer og strengere asylpolitikker.

Han har knyttet afslappede migrationslove til sikkerhedsrisici, en fortælling, der har vundet indpas blandt konservative vælgere, men som har fået kritik fra politiske modstandere.

I januar fik hans ikke-bindende forslag om immigration uventet støtte fra det yderste højrefløjs AfD, hvilket markerede første gang, at et lovforslag støttet af CDU-CSU-blokken lykkedes med AfD-stemmer.

Denne udvikling udløste et tilbageslag fra centrister og yderligere anstrengte forhold inden for Tysklands politiske etablissement, hvor Merkel offentligt fordømte sit engagement med AfD.

Merz' tilgang afspejler et bredere skift inden for europæiske centrum-højre partier, hvor ledere i stigende grad har vedtaget hårdere migrationspolitikker som reaktion på valgpres fra nationalistiske bevægelser.

Hans vilje til at samarbejde med højreekstremistiske lovgivere har givet anledning til bekymring over CDU's ledelse under hans ledelse.

Friedrich Merz' udenrigspolitik

Med hensyn til udenrigspolitik har Merz opfordret til, at Tyskland tager en stærkere lederrolle i Europa, især som reaktion på krigen i Ukraine.

Han talte på sikkerhedskonferencen i München i sidste weekend og understregede behovet for fortsat militær hjælp til Kiev, mens han opfordrede europæiske allierede til at tage en mere afgørende holdning til sikkerhed.

Hans holdning til forsvarsudgifter er fortsat tvetydig, da Tyskland står over for et stigende pres fra NATO for at øge militær finansiering.

Selvom han har undgået at forpligte sig til specifikke budgetændringer, tyder hans retorik på et skift i retning af en mere selvsikker udenrigspolitik sammenlignet med Scholz' forsigtige tilgang.

Efterhånden som Tyskland nærmer sig et afgørende valg, vil Merz' ledelse markere et væsentligt skift fra Merkel-æraen med potentielle politiske ændringer, der spænder over økonomiske reformer, immigrationskontrol og forsvarsprioriteter.

Mens hans pro-business dagsorden har givet genlyd hos konservative vælgere, er hans tilknytning til det yderste højre fortsat et omstridt spørgsmål, der kan definere CDU's fremtidige retning.