Trump underskriver i dag bekendtgørelse, der sænker medicinpriserne: Asiatiske farmaceutiske aktier falder, analytikere peger på nedture

Præsident Donald Trump annoncerede søndag aften, at han ville underskrive en bekendtgørelse, der har til formål at reducere priserne på receptpligtig medicin i USA ved at forbinde dem med priserne i andre velhavende lande.

Skridtet, der blev offentliggjort på Truth Social, genoplivede en kontroversiel prismodel kendt som "mestbegunstigede nation" (MFN)-tilgangen.

Planen ville effektivt begrænse de amerikanske priser på visse lægemidler til den laveste sats, der betales af sammenlignelige lande.

Trump gav få detaljer om, hvilke lægemidler eller forsikringsprogrammer der ville blive berørt, hvilket efterlod kritiske spørgsmål om implementeringen ubesvarede.

"Vores land vil endelig blive behandlet retfærdigt, og vores borgeres sundhedsudgifter vil blive reduceret med tal, man aldrig har tænkt på før," skrev han.

Selvom ordren ikke umiddelbart ændrer den føderale politik, signalerer den en fornyet indsats for at håndtere de stigende lægemiddelpriser forud for valgkampen, med potentielle konsekvenser for medicinalfirmaer verden over.

Fra Chugai til Sun Pharma: Asiatiske farmaceutiske aktier falder kraftigt som reaktion

Markederne i Asien var blandt de første til at reagere, hvor aktierne i medicinalindustrien styrtdykkede mandag på grund af frygt for, at reducerede priser i USA - verdens største marked for medicin - kunne påvirke overskuddet betydeligt.

I Japan klarede lægemiddelsektoren sig svagest på Topix-indekset.

Chugai Pharmaceutical faldt med hele 10%, hvilket er det kraftigste fald i over et år. Daiichi Sankyo faldt med 7,8%, og Takeda Pharmaceutical faldt med over 5%.

I Hongkong faldt BeiGene Ltd. med 8,8%, mens Innovent Biologics faldt med 6,4%.

De sydkoreanske virksomheder SK Biopharmaceuticals, Celltrion og Samsung Biologics faldt hver især med mere end 3 %.

De indiske medicinalproducenter Sun Pharmaceutical, Lupin og Aurobindo Pharma oplevede fald på mellem 3 % og 7 %.

Markedsfaldet afspejlede bekymring for, at en prisændring i USA kunne undergrave omsætningen for virksomheder, der er stærkt afhængige af amerikansk salg.

Regel vil sandsynligvis gælde for Medicare-lægemidler; analytikere påpeger udfordringer med implementeringen

Det Hvide Hus har endnu ikke offentliggjort alle detaljer om bekendtgørelsen. Ifølge en rapport fra Politico vil MFN-prisprincippet i første omgang kun gælde for et udvalg af Medicare-dækkede lægemidler.

Stephen Barker fra Jefferies Japan påpegede, at Trumps seneste initiativ afspejler et tidligere forslag om at sætte et loft over Medicare-medicinpriserne – et forslag, der blev afvist i en føderal domstol efter modstand fra medicinalvirksomheder.

Ikke desto mindre advarede Barker om, at et fornyet pres rettet mod Medicare og Medicaid, som tilsammen tegner sig for omkring 40 % af det amerikanske lægemiddelsalg, kunne resultere i alvorlige indtægtsreduktioner i hele sektoren.

Aktierne i de japanske Astellas Pharma og Otsuka Holdings, som begge har betydelige indtægter fra amerikanske aktiviteter, faldt med mere end 4% efter nyheden.

Hidemaru Yamaguchi fra Citigroup Global Markets Japan beskrev planens gennemførlighed som "tvivlsom", men bemærkede, at blot annonceringen allerede havde rystet investorstemningen.

"Djævlen ligger måske stadig i detaljerne," sagde Michael Risinger, en sundhedsstrateg. "Vi må se, hvad den detaljerede plan bliver ... og derefter følge den fremtidige udvikling."

Evan Seigerman fra BMO Capital Markets understregede, at bekendtgørelsen sandsynligvis ville være begrænset til den ramme for inflationsreduktionsloven, der blev indført under præsident Biden, som allerede pålægger prisforhandlinger for et lille antal dyre lægemidler.

Seigerman tilføjede, at den føderale regering i øjeblikket mangler myndighed til at fastsætte priser på det kommercielle marked, og ethvert forsøg på at udvide ordrens rækkevidde kan møde stærk modstand i det republikansk-kontrollerede Repræsentanternes Hus.

Usikkerheden omkring ordren øger dog stadig volatiliteten i de globale medicinalaktier.

S&P 500-indekset for medicinalindustrien er faldet med 10 % over 3 måneder.

Omfanget af prispresset og potentielle toldsatser er fortsat uklart, men den herskende usikkerhed trækker allerede også farmaceutiske aktier ned i USA.

S&P 500-indekset for medicinalindustrien er faldet med næsten 10 % i løbet af de seneste tre måneder, og analytikere advarer om, at det kan være for tidligt at erklære en bund for sektoren.

Det amerikanske lægemiddelmarked er en hjørnesten i de globale lægemiddelindtægter.

Syv ud af de ti største medicinalfirmaer målt på markedsværdi er amerikanske, og selv udenlandske giganter som Novartis, Sanofi og Novo Nordisk får mere end halvdelen af ​​deres indkomst fra salg i USA.

Eli Lilly, verdens mest værdifulde medicinalproducent, tjente 67% af sin omsætning i 2024 fra USA. Johnson & Johnson, den største målt på omsætning, tjente 57%.

Brancheledere har advaret om, at prisnedsættelser kan bringe forskning og udvikling i fare, som i forvejen er en dyr og risikabel proces.

Omkring 90 % af de lægemidler, der går ind i fase 1-kliniske forsøg, når aldrig markedet, og udviklingstidslinjerne kan strække sig op til 15 år.

I en Barron's-rapport kaldte en talsperson for Eli Lilly MFN-modellen "et misforstået forsøg på at håndtere medicinpriser, der ikke ville gøre noget for patienterne, samtidig med at den bragte de næsten 200 milliarder dollars i nye amerikanske investeringer, der for nylig er blevet annonceret af biofarmaceutiske virksomheder, i fare."

Opfordringer til global ansvarlighed og afbalanceret politik

Chris Boerner, administrerende direktør for Bristol Myers Squibb, udtrykte bekymring for, at ensidige amerikanske prisreformer kunne underminere globale investeringer i forskning og udvikling.

I en kronik til STAT opfordrede han andre velhavende nationer til at øge deres bidrag til innovation i sundhedsvæsenet i stedet for at være uforholdsmæssigt afhængige af amerikanske udgifter.

"At skære ned på amerikanske investeringer i medicin eller importere middelmådige politikker med mindre innovative sundhedssystemer er ikke svaret," skrev Boerner.

For nuværende står den globale medicinalindustri over for en fornyet test af sin prisfastsættelseskraft på sit mest profitable marked, hvor investorer forbereder sig på fortsat volatilitet i de kommende måneder.