Olie holder de seneste tab, da amerikanske lagre opbygges og markedsudsalg tynger

Råoliepriserne fandt et foreløbigt fodfæste torsdag og forsøgte at stabilisere sig efter en periode med fald.

Det nedadgående pres stammede fra en bekymrende opbygning af amerikanske lagre, hvilket forstærkede de eksisterende bekymringer om et overudbudt marked, forværret af en bredere lempelse på de globale finansmarkeder.

Brent-råolie, den internationale benchmark, lå tæt på 65 dollars pr. tønde efter at være faldet med cirka 1% i løbet af de to foregående handelssessioner.

Det amerikanske benchmark-olieselskab West Texas Intermediate (WTI) blev handlet under 62 dollars pr. tønde.

De seneste data viste, at de amerikanske kommercielle lagre af råolie steg for anden uge i træk.

Den pessimistiske stemning blev yderligere forværret af, at målere, der måler efterspørgslen efter både benzin og destillater, også virkede svage, hvilket er særligt bekymrende, i takt med at den amerikanske sommersæson – typisk en periode med spidsbelastning – nærmer sig.

Denne svaghed i oliekomplekset afspejledes på de bredere finansmarkeder.

Voksende bekymringer over Washingtons voksende budgetunderskud udløste fald i amerikanske aktier, statsobligationer og den amerikanske dollar.

Denne risikominimering spredte sig efterfølgende til de asiatiske aktiemarkeder, som fulgte deres amerikanske modparter ned.

Disse markedsuroligheder finder sted på et tidspunkt, hvor den globale investorappetit på amerikanske aktiver allerede viser tegn på aftagende.

Udbudsoverskud og uro i handelskrig fortsætter

Råolie er fortsat under betydeligt pres, da Organisationen af ​​Olieeksportlande (OPEC) og dens allierede (samlet kendt som OPEC+) gradvist genintroducerer tønder olie på et marked, der allerede synes velforsynet.

Denne udbudsdynamik har bidraget til, at oliefutureskontrakter har været cirka 13 % lavere år til dato.

Derudover har den igangværende amerikansk-ledede handelskrig forværret tabene og givet næring til bekymringer om, at de globale forstyrrelser uundgåeligt vil bremse den økonomiske vækst og dermed skade energiefterspørgslen.

Geopolitisk skakbræt: Iran, Ukraine i fokus

Trods de fremherskende bekymringer om udbud og efterspørgsel spiller geopolitiske faktorer fortsat en afgørende rolle i at forme markedsstemningen.

De igangværende atomforhandlinger mellem USA og Iran er fortsat en central variabel, da enhver løsning kan ændre de globale oliestrømme betydeligt.

For at forværre de regionale spændinger, dukkede en rapport op i denne uge, der antydede, at Israel forberedte sig på et potentielt angreb på Teheran.

Derudover følger investorerne nøje de langvarige bestræbelser på at få krigen i Ukraine til at afslutte.

Udviklingen på en af ​​disse fronter kan føre til ændringer i sanktionspolitikken og have en væsentlig indvirkning på de globale oliebalancer.

I en relateret udvikling vedrørende Ukraine opfordrede Storbritannien sine G7-allierede til at sænke prisloftet på russisk olie.

Efter et finansministres møde i Banff, Canada, erklærede Storbritannien, at et sådant skridt var nødvendigt for at lægge yderligere pres på den russiske præsident Vladimir Putin for at få ham til at afslutte Moskvas igangværende angreb.

Markedsanalytikere anerkender den flygtige effekt af nogle geopolitiske overskrifter, medmindre de resulterer i øjeblikkelige forsyningsforstyrrelser.

"Overskrifterne om Israel og Iran tilbød en flygtig geopolitisk præmie, men denne har en tendens til at forsvinde hurtigt, medmindre der er nært forestående forsyningsforstyrrelser," kommenterede Charu Chanana, chefinvesteringsstrateg hos Saxo Markets Pte.

Hun fremhævede også den bredere markedskontekst og bemærkede, at "amerikanske finanspolitiske bekymringer bidrager til den risikominimerende tone", hvilket begrænser mulighederne for en betydelig stigning i oliepriserne.