Hvordan Trumps toldsatser og teknologidominans giver næring til Europas pres for digital suverænitet og "Køb fra EU"-bevægelsen

Europas forhold til USA er i opløsning.

Under Donald Trumps anden periode er handelskonflikterne vendt tilbage, og amerikanske virksomheders digitale dominans er nu under pres. Og denne gang er det alvorligt.

Europæiske institutioner og vælgere reagerer ikke blot med frustration, men med handling.

En voksende bølge af regulering, open source-investeringer, digitale skatter og AI-restriktioner forvandler "Køb fra EU"-bevægelsen til en koordineret politisk retning.

Ændrer forbrugernes holdning sig rent faktisk?

Nylige undersøgelser viser en målbar ændring i europæisk købsadfærd væk fra amerikanske mærker.

Ifølge Den Europæiske Centralbanks forbrugerforventningsundersøgelse fra marts 2025 sagde 44 % af respondenterne i euroområdet, at de var villige til at reducere deres forbrug af amerikanske varer.

Blandt de rigere husstande var tallet endnu højere.

Men hvad der er mere sigende er, at hovedårsagen ikke var prisen, men præference.

Median-"substitutionsscoren" blandt dem, der valgte at skifte på grund af præference, var 95 ud af 100. Dette tal forblev stabilt, selv når hypotetiske takster blev sat til kun 5 %.

I Tyskland er tendensen endnu tydeligere. En undersøgelse fra maj 2025 viste, at over halvdelen af ​​respondenterne enten allerede skar ned på amerikanske produkter eller planlagde at gøre det.

Næsten en tredjedel sagde, at de ville stoppe med at bruge amerikanskproducerede smartphones.

Omkring 30 % sagde, at de aktivt undgik amerikansk computerhardware og sociale medietjenester.

Dette er ikke forbrugeradfærd drevet af bekvemmelighed eller omkostninger. Det er politisk.

Mange i Tyskland angav misbilligelse af Trumps støtte til højreekstreme grupper som AfD som en grund til at ændre deres købsvalg.

I dagens klima kan "Made in USA" fungere som en advarselsmærkning snarere end et salgsargument.

Hvorfor Meta kan blive EU's største juridiske mål

Meta forbereder sig på at træne sine AI-modeller ved hjælp af årtiers data fra europæiske brugere, såsom opslag, fotos, kommentarer og det uden at spørge om tilladelse.

Virksomheden påberåber sig "berettiget interesse" i henhold til GDPR, som tillader visse former for brug af personoplysninger uden udtrykkeligt samtykke. Privatlivsmyndighederne er uenige.

Gruppen noyb, ledet af Max Schrems, har indgivet en påstand om våbenhvile og forbereder sig på retten.

Det er ikke første gang, at Meta har påberåbt sig det samme juridiske argument.

I 2023 blev det tvunget til at droppe "berettiget interesse" som begrundelse for personlig annoncering.

Schrems argumenterer for, at hvis Meta ikke kan målrette brugere med annoncer på det grundlag, kan de bestemt ikke indarbejde deres personlige historier i AI-modeller.

Noyb anslår, at Meta kan stå over for erstatning på over 200 milliarder euro, hvis et gruppesøgsmål fortsætter.

Det tal er baseret på 500 euro pr. bruger på tværs af Metas cirka 400 millioner månedlige brugere i EU.

Meta argumenterer for, at de har brug for brugerdata for at gøre deres modeller mere kulturelt bevidste, men andre virksomheder som OpenAI og Frankrigs Mistral klarer sig uden datasæt fra sociale medier.

Meta taber måske ikke blot den juridiske kamp, ​​men også fortællingen i Europa.

Kunne open source erstatte amerikansk softwaredominans i offentlige institutioner?

Tysklands føderale regering bruger 1,3 milliarder euro årligt på software. Mere end 200 millioner euro af dette beløb går direkte til Microsoft.

Disse kontrakter binder offentlige institutioner til proprietære økosystemer, der er dyre og ufleksible.

Et stigende antal europæiske institutioner leder efter en udvej.

Open source-alternativer tilbyder mere end omkostningsbesparelser. De giver offentlige institutioner mulighed for at hoste deres egne data, skræddersy systemer til nationale behov og undgå at være afhængige af amerikansk cloudinfrastruktur.

For lande, der er bekymrede over den amerikanske Cloud Act, som kan tvinge amerikanske virksomheder til at udlevere data, selvom de er lagret i udlandet, er denne sondring ekstremt vigtig.

Flere europæiske regeringer gør open source til standard. Frankrigs digitale overgangsplan for 2030 prioriterer FLOSS-løsninger.

Tysklands openDesk-projekt leverer modulære systemer til kommuner. Schweiz har vedtaget en lov, der kræver open source-software til offentlig forvaltning.

Dette er ikke længere blot en teknisk samtale. Det er en politisk. Lande bruger indkøbspolitik til at opbygge digital suverænitet.

Hvorfor Tyskland vil beskatte Google og Meta

Den 29. maj 2025 foreslog Tysklands kulturminister, Wolfram Weimer, en skat på 10% på digitale tjenester udbudt af store onlineplatforme som Google og Meta.

Målet er at beskatte indtægter genereret i Tyskland af virksomheder, der, med hans ord, "næsten ikke betaler nogen skat, investerer for lidt og giver alt for lidt tilbage til samfundet."

Planen er endnu ikke regeringspolitik, men den afspejler et holdningsskifte.

Trump har advaret om, at enhver sådan skat vil udløse gengældelsestold.

Lignende afgifter på digitale tjenester i Frankrig og Storbritannien førte til undersøgelser i henhold til paragraf 301 og trusler om økonomisk gengældelse under Trumps første embedsperiode.

Weimer siger, at han er villig til at tage risikoen. Han sammenlignede Googles indflydelse på offentlighedens viden med et monopol på selve sproget.

Hvis en virksomhed har magten til at omdøbe geografiske regioner eller filtrere politiske nyheder, argumenterede han, så er beskatning af det det mindste, en regering bør gøre.

Hvad skete der med Google Maps, og hvorfor det er vigtigt

Under Kristi Himmelfartsdag i 2025 i Tyskland blev bilister, der brugte Google Maps, vildledt til at tro, at store dele af autobahn-systemet var lukket.

Appen viste hundredvis af falske vejspærringer og stopskilte.

Problemet påvirkede også brugere i Belgien og Holland. Det førte til omfattende forsinkelser, hvor bilister oversvømmede alternative veje og ringede til politiets hotlines i forvirring.

Google gav senere skylden for en blanding af tredjepartsdata, brugerrapporter og langsom filtrering.

Andre navigationsapps som Waze og Apple Maps viste ingen problemer. Google sagde, at de arbejdede på at fjerne de falske rapporter, men afviste at give en specifik årsag.

Nogle hævder, at dette ikke blot var en teknisk fejl. Det demonstrerede risiciene ved at stole på en enkelt amerikansk-kontrolleret platform til kritisk infrastruktur.

For politikere, der argumenterede for europæisk kontrollerede digitale tjenester, var det et bevis på, at infrastrukturen i dagligdagen ikke bør outsources til udenlandske virksomheder med uigennemsigtige datasystemer.

I sidste ende er det klart, at Europa bygger firewalls. Ikke kun mod udenlandsk overvågning eller handelschok, men også mod tabet af digital selvbestemmelse.

Dette er en del af en større tendens, en større plan med det endelige mål at reducere Europas afhængighed af USA.

Uanset om det handler om produkter, infrastruktur eller AI-uddannelse, er det måske på tide, at Europa ikke blot sigter mod at regulere fremtiden, men at eje den.