Ingen nem vej ud: OECD advarer om, at Trumps toldsatser kvæler den globale vækst og giver næring til inflationen.

Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) har udsendt en skarp advarsel om, at præsident Donald Trumps aggressive og kampklare handelspolitik har kastet den globale økonomi ud i en betydelig nedtur, præget af øget usikkerhed.

Den Paris-baserede organisation fremhævede, at USA selv er blandt de nationer, der er hårdest ramt af disse protektionistiske foranstaltninger.

I sin seneste vurdering har OECD nedjusteret sine globale økonomiske prognoser for anden gang i år med direkte henvisning til den skadelige indvirkning af den amerikanske præsidents udbredte implementering af toldsatser.

Organisationen understregede, at kombinationen af ​​nyligt opførte handelsbarrierer og den udbredte usikkerhed, de skaber, alvorligt underminerer erhvervslivets tillid og kvæler investeringer verden over.

Desuden advarede OECD om, at denne stigende bølge af protektionisme aktivt bidrager til inflationspresset på tværs af økonomier.

OECD forudser nu, at den globale økonomiske vækst vil aftage til 2,9 % i år, hvilket er en markant reduktion fra de 3,3 %, der blev registreret i 2024.

Udsigterne for USA er endnu mere bekymrende, hvor vækstraten forventes at falde til blot 1,6 % fra tidligere 2,8 %.

Denne prognose repræsenterer en betydelig nedjustering i forhold til OECD's prognoser fra marts og understreger det hurtigt forværrede økonomiske billede.

"Svagede økonomiske udsigter vil mærkes over hele verden, næsten uden undtagelse," udtalte OECD's cheføkonom, Alvaro Pereira.

Protektionisme: Det mest presserende globale økonomiske problem

OECD's analyse tegner et klart billede: Præsident Trumps handelspolitikker er blevet den mest presserende udfordring for den globale økonomi, uden ligefremme løsninger.

Organisationen advarede om, at situationen kunne blive yderligere forværret af gengældelsesforanstaltninger fra amerikanske handelspartnere, en fortsat erosion af erhvervs- og forbrugertillid eller en anden destabiliserende periode med prisjusteringer på tværs af finansmarkederne.

Denne tankevækkende vurdering blev offentliggjort, da ministre fra OECD's 38 medlemslande var samlet i Paris til deres årlige møde.

Blandt de fremtrædende deltagere, der forventes at deltage i mødet, er den amerikanske handelsrepræsentant Jamieson Greer og EU's handelskommissær Maros Sefcovic. Lin Feng, en repræsentant fra Kinas handelsministerium, forventes også at deltage, hvilket lægger op til potentielt afgørende diskussioner om handel.

OECD understregede situationens hastende karakter og udtalte: "Aftaler om at lette handelsspændinger og sænke toldsatser og andre handelsbarrierer vil være afgørende for at genoplive vækst og investeringer og undgå stigende priser. Dette er langt den vigtigste politiske prioritet."

Organisationen dæmpede dog også forventningerne og bemærkede, at selv hvis præsident Trump skulle ændre kurs på toldsatserne med det samme, ville de forventede fordele i form af økonomisk vækst og reduceret inflation ikke materialisere sig øjeblikkeligt.

En vedvarende belastning fra den øgede politiske usikkerhed vil sandsynligvis vare ved.

Specifikke modvinde for USA: immigrationsbegrænsninger, underskudsproblemer og inflationsrisici

Specifikt for USA identificerede OECD yderligere faktorer, der forværrede den handelsrelaterede belastning for landets økonomi.

Disse inkluderer begrænsninger af indvandring og en betydelig reduktion af den føderale arbejdsstyrke.

Organisationen advarede også om, at det amerikanske budgetunderskud forventes at stige yderligere.

Virkningen af ​​den svagere økonomiske aktivitet forventes at mere end opveje eventuelle gevinster fra udgiftsnedskæringer og indtægter genereret af toldsatserne.

Inflationen i USA forventes også at stige i år, ifølge OECD.

Dette inflationspres gør det sandsynligt, at Federal Reserve vil afstå fra at genoptage lempelser af pengepolitikken indtil 2026.

OECD tilføjede en yderligere advarsel og antydede, at denne proces endda kunne blive afsporet, hvis forbrugerprisforventningerne mister deres forankring i forhold til centralbankens mål.