EU's nukleare ambition: Investeringer på 278 mia. USD sigter mod kapacitetsforøgelse inden 2050

Europa-Kommissionen meddelte fredag, at EU-landene ville have brug for 241 milliarder euro (278 milliarder dollars) i investeringer for at udvide atomenergien.

Kommissionen anførte også, at nye finansieringsinstrumenter ville være nødvendige for at afbøde de betydelige finansielle risici for private investorer, ifølge en Reuters-rapport.

Udvidelse af kapacitet og levetid

Kommissionens udkast til analyse af investeringsbehovene for atomkraftsektoren, der forventes offentliggjort på fredag, viser, at EU-landene sigter mod at øge deres atomkraftkapacitet til 109 gigawatt inden 2050.

Det er en stigning fra de nuværende 98 GW.

Disse initiativer er specifikt rettet mod udvidelse og vedligeholdelse af kerneenergiinfrastruktur i anerkendelse af dens potentiale som en pålidelig energikilde med lavt kulstofindhold.

De foreslåede investeringer anslås at være svimlende 205 milliarder euro afsat til opførelse af nye atomkraftværker.

Dette betydelige beløb afspejler de høje kapitaludgifter forbundet med udvikling af avancerede reaktorteknologier og etablering af nye faciliteter, herunder forberedelse af stedet, kompleks teknik og lange byggetidslinjer.

Disse nye anlæg er beregnet til at øge den eksisterende elproduktionskapacitet betydeligt og bidrage til nationale energisikkerheds- og klimaafbødningsmål.

Ud over at opbygge ny kapacitet er der øremærket en betydelig bevilling på 36 mia. EUR til at forlænge levetiden for eksisterende atomreaktorer.

Denne investering er afgørende for at maksimere afkastet af tidligere udrullede aktiver og sikre en stabil, uafbrudt forsyning af elektricitet, mens nye anlæg udvikles.

Finansiering

Levetidsforlængelsesprogrammer involverer typisk omfattende vedligeholdelse, komponentopgraderinger og sikkerhedsforbedringer for at sikre, at disse faciliteter fortsætter med at fungere sikkert og effektivt ud over deres oprindelige designlevetid.

Udkastet skitserer, at disse monumentale investeringer vil blive hentet fra en kombination af offentlige og private midler.

Dette samarbejde har til formål at udnytte både offentlige ressourcer og den private sektors ekspertise og kapital til at lette rettidig og effektiv udførelse af disse kritiske energiinfrastrukturprojekter.

Omkring 24 % af EU's elektricitet blev sidste år produceret af atomkraft.

Kommissionen anførte, at der var behov for yderligere finansielle instrumenter for at tiltrække private investorer, som afskrækkes af de risici og betydelige startomkostninger, der er forbundet med de seneste europæiske nukleare projekter, der har været udsat for budgetoverskridelser og betydelige forsinkelser.

Det bemærkede, at en forsinkelse på fem år i planlagte nye projekter vil øge deres anslåede omkostninger med yderligere 45 mia. EUR frem til 2050.

Kommissionen blev citeret i rapporten for at sige:

EU's nukleare kløft

Der har længe været uenighed blandt EU-landene om fremme af atomkraft for at opfylde CO2-emissionsmålene.

Debatten er primært drevet af Frankrig, hvor atomkraft er den førende elektricitetskilde, og Tyskland, som tidligere havde modsat sig det under tidligere regeringer.

Derfor har EU's energipolitikker generelt undgået at udpege atomkraft med specifikke incitamenter eller mål. Desuden er der i EU-budgettet ikke afsat midler til opførelse af nye atomkraftværker.

Et pilotprogram på 500 millioner euro for elkøbsaftaler, der er åbne for nukleare projekter, vil blive iværksat af Den Europæiske Investeringsbank og Kommissionen, ifølge udkastet til dokumentet.

Ud af 27 EU-medlemslande har tolv i øjeblikket atomreaktorer, og Frankrig har den største flåde. Slovakiet og Ungarn er i færd med at bygge nye reaktorer.

I mellemtiden søger nationer som Polen at udvikle deres første atomkraftværker.