USA sanktionerer brasiliansk højesteretsdommer og eskalerer globalt sammenstød om Bolsonaro-retssagen

USA har indført sanktioner mod den brasilianske højesteretsdommer Alexandre de Moraes med henvisning til bekymringer over hans opførsel i straffesagen mod tidligere præsident Jair Bolsonaro.

Dette blev annonceret af det amerikanske finansministerium onsdag. Sanktionerne beskylder Moraes for at overskride juridiske grænser.

Trump-administrationen sagde, at dommeren beordrede vilkårlige varetægtsfængslinger og indskrænkede ytringsfriheden.

Moraes er i øjeblikket formand for Bolsonaros retssag, som centrerer sig om påstande om, at den tidligere præsident forsøgte at klamre sig til magten gennem et kup efter at have tabt valget i 2022.

Hvad ligger bag flytningen?

Dommer Alexandre de Moraes indførte en række hårde restriktioner for tidligere præsident Jair Bolsonaro, herunder en ordre om at bære en ankelmonitor, et forbud mod brug af sociale medier og et forbud mod at kontakte udenlandske regeringer, tiltag, der angiveligt er drevet af frygt for, at Bolsonaro kunne forsøge at flygte fra landet.

Disse skridt kom kort efter, at Brasiliens højesteret godkendte ransagningskendelser og politirazziaer i Bolsonaros hjem.

Det amerikanske finansministerium har skarpt kritiseret Moraes og beskyldt ham for at slå ned på forfatningsbeskyttet ytring og ofte ty til varetægtsfængsling uden formelle anklager.

Sanktionerne, der er annonceret under Global Magnitsky Act, giver USA mulighed for at straffe udenlandske embedsmænd forbundet med menneskerettighedskrænkelser eller korruption.

Finansminister Scott Bessent fordømte Moraes' adfærd som en politisk motiveret "heksejagt" og hævdede, at den var rettet mod både amerikanske og brasilianske tilhængere af Bolsonaro.

Politisk ildstorm over Bolsonaro-retssagen

Det amerikanske udenrigsministerium har også tilbagekaldt visum til dommer Alexandre de Moraes, flere af hans meddommere og deres familiemedlemmer.

Udenrigsminister Marco Rubio fordømte den juridiske kampagne mod tidligere præsident Jair Bolsonaro som politisk motiveret og kaldte den "censur" og en klar krænkelse af grundlæggende frihedsrettigheder.

Disse handlinger har yderligere anstrengt forholdet mellem Washington og Brasília.

Bolsonaro, en nær allieret af den tidligere amerikanske præsident Donald Trump, har modtaget Trumps højlydte opbakning.

Trump kritiserede retssagen i São Paulo som en "international skændsel" og advarede om 50 % told på brasiliansk import fra 1. august, medmindre Brasilien stopper, hvad han beskrev som den politiske retsforfølgelse af Bolsonaro.

Brasiliens nuværende præsident, Luiz Inácio Lula da Silva, afviste på det kraftigste de amerikanske sanktioner og visumforbud og kaldte dem en uberettiget indtrængen i Brasiliens juridiske uafhængighed.

Bolsonaro-sagen er blevet et omdrejningspunkt for den voksende geopolitiske splittelse.

Moraes, der af mange på den brasilianske venstrefløj ses som en forsvarer af demokratiet, står over for beskyldninger fra Bolsonaros allierede og den amerikanske højrefløj for at misbruge sin dømmende magt til at lukke munden på politiske modstandere.

Bolsonaros familiemedlemmer, herunder hans søn Eduardo, har aktivt lobbyet i Washington for at presse på for sanktioner mod Moraes og støtte til Bolsonaros juridiske forsvar i udlandet.

USA's beslutning om at sanktionere en siddende dommer ved Brasiliens højesteret markerer et ekstraordinært skridt, der understreger, hvor dybt Brasiliens politiske og juridiske uro har smittet af på den globale scene.