Oliepriserne er stabile midt i Rusland, Ukraine, fred, usikkerhed og forsyningsdynamik

Oliepriserne holdt sig stabile fredag, da handlende afvejede den igangværende usikkerhed omkring potentielle fredsforhandlinger mellem Rusland og Ukraine mod understøttende faktorer på udbudssiden, herunder en større end forventet nedgang i de amerikanske råolielagre.

Brent-råoliefutures lukkede 6 cent eller 0,09% til $67,73 pr. tønde, mens West Texas Intermediate (WTI)-råolien faldt 14 cent højere eller 0,22% til $63,66.

Begge benchmarks oplevede deres første ugentlige stigninger i tre uger, hvor Brent steg 2,9% og WTI steg 1,4%.

Geopolitiske spændinger og udsigter til fredsaftaler

Markederne er fortsat forsigtige, da de diplomatiske bestræbelser på at afslutte Ruslands krig i Ukraine ser ud til at være gået i stå.

USA's præsident Donald Trump signalerede en interesse i at facilitere et topmøde mellem den russiske præsident Vladimir Putin og den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskiy.

Den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov afviste dog sandsynligheden for et sådant møde og kritiserede Kievs manglende vilje til at give indrømmelser.

På jorden viste krigen ingen tegn på at aftage.

Rusland indledte et luftangreb nær Ukraines grænse til EU, mens Ukraine ramte et russisk raffinaderi og Unecha oliepumpestation, et kritisk knudepunkt for råoliestrømme til Europa.

Denne udvikling gav anledning til bekymring for forstyrrelser, hvor russiske olieleverancer til Ungarn og Slovakiet potentielt står over for en fem dages suspension.

Analytikere hos ING bemærkede, at jo mindre sandsynligt en våbenhvile ser ud, jo større er sandsynligheden for hårdere amerikanske sanktioner mod Rusland, hvilket tilføjer yderligere usikkerhed for energimarkederne.

Understøttelse på udbudssiden: Amerikanske lagerbeholdninger og antal rigge

Ud over geopolitik gav fundamentale forhold kortsigtet støtte til priserne.

De amerikanske råolielagre faldt med 6 millioner tønder i ugen, der sluttede den 15. august, ifølge Energy Information Administration (EIA).

Nedgangen var betydeligt større end analytikernes forventninger på 1,8 millioner tønder, hvilket signalerer en robust efterspørgsel.

Samtidig rapporterede energiservicefirmaet Baker Hughes om et fald i de amerikanske olie- og gasrigge, som faldt med én til 538 i sidste uge, hvilket markerede det fjerde fald på fem uger.

Antallet af rigge er fortsat på det laveste siden midten af juli og afspejler et aftagende tempo i den fremtidige produktionsvækst.

I mellemtiden faldt råolie lagret på stationære tankskibe med 12 % fra uge til uge til 82,49 millioner tønder, ifølge Vortexa, hvilket yderligere strammer det globale udbud på kort sigt.

EIA-data viste også, at de amerikanske lagre forbliver under sæsongennemsnittet, med råolielagre 5,6 % under den femårige norm og destillater 13 % lavere.

Blandede udsigter, mens frygten for overskud hænger ved

På trods af den seneste styrke advarer analytikere om, at udsigterne for olie fortsat er uklare.

Morgan Stanley forudså et globalt råolieoverskud, der strækker sig fra fjerde kvartal i år til andet kvartal af 2026, en prognose, der kan lægge pres på priserne.

Banken fremhævede også efterspørgselsniveauer, der ligger under den historiske trendvækst og en forventet stigning i udbuddet uden for OPEC.

OPEC+ produktionsdynamik tilføjer endnu et lag af kompleksitet.

Koncernen har godkendt en gradvis tilbageførsel af sine toårige produktionsnedskæringer, med yderligere 547.000 tønder om dagen, der er planlagt til at komme online fra 1. september.

Dette er en del af en bredere plan om at genoprette produktionen på 2,2 mio. tønder pr. dag i slutningen af 2026.

For at opveje noget af dette nedadgående pres signalerede den amerikanske centralbankformand Jerome Powell muligheden for en rentenedsættelse i næste måned, hvilket kunne stimulere den økonomiske vækst og efterspørgslen efter olie.

En svagere dollar, som faldt til det laveste niveau i 3,5 uger fredag, støttede også råolie, hvilket gjorde råvarer billigere for indehavere af andre valutaer.