Indiens BNP-vækst rammer 7,8 % i 1. kvartal FY26, forstærket af offentlige udgifter, tjenesteydelser

Indiens BNP-vækst rammer 7,8 % i 1. kvartal FY26, forstærket af offentlige udgifter, tjenesteydelser
Diya Poddar
29. aug. 2025, 13:52 PM
  • Væksten oversteg RBI's prognose på 6,5 % og økonomernes medianestimat på 6,7 %.
  • Servicesektoren førte væksten med 9,3 %, mens finansielle tjenesteydelser steg med 9,5 %.
  • De offentlige kapitaludgifter steg med 52 % i forhold til året før i 1. kvartal.

Indiens økonomi startede det nye regnskabsår på en stærkere end forventet tone, hvor bruttonationalproduktet (BNP) voksede med 7,8 % i april-juni kvartal af FY26, ifølge data fra National Statistics Office (NSO).

Aflæsningen markerede et femkvartals højdepunkt og overgik økonomernes prognoser på mellem 6,3 % og 7 %. Reserve Bank of India (RBI) havde forventet en vækst på 6,5%.

Dette opsving kommer efter, at BNP var faldet til 6,7 % i samme periode året før, hvilket gør den seneste udskrift vigtig for politiske beslutningstagere, investorer og globale observatører, der følger tempoet i Indiens genopretning.

BNP-data og sektorresultater

Realt BNP i faste priser for 1. kvartal FY26 blev anslået til 47,89 lakh crore, hvilket er en stigning fra 44,42 lakh crore i 1. kvartal FY25, hvilket afspejler en vækst på 7,8 %.

Nominelt BNP i løbende priser lå på 86,05 lakh crore sammenlignet med 79,08 lakh crore i samme periode sidste år, hvilket er en stigning på 8,8 %.

Landbrug og minedrift, som udgør den primære sektor, voksede 2,8 % i junikvartalet, hvilket er en stigning fra 2,2 % et år tidligere.

Landbruget selv voksede 3,7 % sammenlignet med 1,5 % sidste år, mens minesektoren faldt med 3,1 % efter at være vokset 6,6 % i 1. kvartal FY25.

Den sekundære sektor, der omfatter industri og elektricitet, oplevede en vækst på 7%.

Fremstillingsindustrien steg 7,7 %, hvilket er lidt højere end de 7,6 %, der blev registreret sidste år, mens den samlede vækst i den sekundære sektor faldt fra 8,6 % i det foregående finansår.

Tjenester, som dominerer Indiens økonomi, førte an i stigningerne med en vækst på 9,3 %. Handel, hoteller, transport, kommunikation og tv-spredning voksede 8,6 % sammenlignet med 5,4 % et år tidligere.

Finans-, ejendoms- og professionelle tjenester oplevede en vækst på 9,5 %, hvilket er en stigning fra 6,6 % i samme kvartal sidste år. Den offentlige administration og forsvaret steg også kraftigt med 9,8 % mod tidligere 9 %.

Offentlige udgifter som vækstdriver

Offentlige udgifter viste sig at være en vigtig bidragyder, hvor centrets kapitaludgifter steg med 52 % år-til-år i første kvartal. Dette understøttede byggeaktiviteten og styrkede efterspørgslen på tværs af relaterede brancher.

Landbruget nød også godt af øgede udgifter, mens højfrekvente indikatorer såsom GST-opkrævninger, luftfragttrafik og stålproduktion viste bemærkelsesværdige forbedringer.

Eksporten af varer og tjenester steg 5,9 % i 1. kvartal FY26, hjulpet af efterspørgslen fra økonomier som USA. Byggeri og landbrug blev markeret som sektorer med højere vækst end forventet.

Økonomer forventer nu, at BNP fortsat vil blive understøttet af offentlige udgifter, efterspørgsel i landdistrikterne og en modstandsdygtig servicesektor i de kommende kvartaler.

Risici ved told og global handel

Mens den indenlandske efterspørgsel fortsat driver Indiens økonomi, er der fortsat risici fra den globale handel.

Toldsatser pålagt af den amerikanske regering – oprindeligt 25 % på indisk import og senere hævet til 50 % på grund af en afgift knyttet til russisk oliehandel – kan tynge væksten.

Eksperter vurderede, at virkningen af disse toldsatser kunne skære 30 basispoint af helårsvæksten, hvis den opretholdes.

Alligevel peger økonomer på Indiens relativt lukkede økonomi som en buffer. Med den indenlandske efterspørgsel i centrum for væksten anses risiciene ved toldstigninger for at være mindre alvorlige.

Verdensbanken og IMF forventer, at Indiens BNP vil vokse med henholdsvis 6,3 % og 6,4 % i FY26, hvilket holder landet blandt verdens hurtigst voksende store økonomier.

Ser vi fremad, kan GST-rationalisering, mulige rentenedsættelser fra RBI's pengepolitiske komité (MPC) og en gunstig monsun understøtte forbruget.

Sammen med statsledede infrastrukturudgifter og stærk vækst i servicesektoren kan disse faktorer fastholde momentum på trods af eksterne risici.