Rystad advarer om, at maritim flaskehals truer den globale energisikkerhed

Global energisikkerhed står over for en stigende trussel, da verdens fem mest vitale maritime flaskehalse, der er afgørende for den globale olie- og gastransit, er under eskalerende pres fra konflikter, pirateri og miljøfarer, ifølge en nylig analyse fra Rystad Energy.

I 2023 blev anslået 71,3 millioner tønder om dagen (bpd) olie og olieprodukter sammen med cirka 26 milliarder kubikfod om dagen (Bcfd) flydende naturgas transporteret gennem disse flaskehalse, sagde det Norge-baserede energiefterretningsfirma.

I 2024 var mængden af olie og olie faldet til 65 millioner tønder pr. dag og LNG til 24,8 bcfd.

Dette fald indikerer tydeligt stigende ustabilitet i nogle af verdens mest strategisk vigtige farvande, viste Rystads data.

De seneste fald i volumen skyldes til dels midlertidige forstyrrelser som houthi-angreb ud for Yemen og spændinger mellem Iran og Israel.

Der er dog også tegn på en langsigtet strukturel ændring, da handlende og regeringer omdirigerer strømme via Kap Det Gode Håb og alternative rørledninger for at tilpasse sig den igangværende ustabilitet.

Sandsynlige konsekvenser for lande

Kina står over for betydelig sårbarhed på grund af sin afhængighed af Hormuzstrædet og Malaccastrædet til transport.

Dette står i kontrast til USA, som er mindre udsat på grund af stigende indenlandsk produktion, i modsætning til Asien og Europa, som er stærkt afhængige af disse stræder.

"Vi har identificeret de fem flaskehalse, der er mest udsatte, vurderet de trusler, de står over for, og skitseret de vidtrækkende konsekvenser for de globale energimarkeder," sagde Mrinal Bhardwaj, senioranalytiker, upstream research hos Rystad, i analysen.

Den nuværende markedsdynamik afslører en klar forventning om fortsat maritim ustabilitet, som det fremgår af den betydelige stigning i forsikringspræmier og fragtrater, sagde energiefterretningsfirmaet.

Denne opadgående tendens tyder på, at de finansielle markeder allerede tager højde for de øgede risici, der er forbundet med globale skibsruter.

Men på trods af denne forebyggende prissætning vil den fuldstændige lukning af ethvert større maritimt flaskehalspunkt - såsom Suezkanalen, Hormuzstrædet eller Malaccastrædet - utvivlsomt udløse en hidtil uset stigning i prisvolatilitet, ifølge Rystad.

En sådan begivenhed vil ikke kun sende chokbølger gennem energisektoren, men også i alvorlig grad teste de globale energiforsyningskæders iboende modstandsdygtighed, hvilket potentielt kan føre til omfattende forstyrrelser og økonomiske konsekvenser.

Cirka tre fjerdedele af den globale olieefterspørgsel er afhængig af maritime flaskehalse til transport. Heraf krydser omtrent en fjerdedel Malaccastrædet, og en femtedel passerer gennem Hormuzstrædet.

Malaccastrædet

Med en omsætning på omkring 24 millioner tønder pr. dag olie og gas er Malaccastrædet verdens største handelsflaskehals.

Denne vigtige passage, der ligger mellem Det Indiske Ocean og Stillehavet, fungerer som en afgørende rute for transport af størstedelen af råolie og flydende naturgas (LNG) fra Mellemøsten til asiatiske lande, især Kina og Japan.

Denne rutes import af råolie og kondensat domineres af Kina, som tegner sig for 50 % af den samlede mængde. Saudi-Arabien er den primære eksportør og bidrager med 25 % af andelen, viste Rystads data.

Hormuzstrædet

Hormuzstrædet mellem Iran, Oman og De Forenede Arabiske Emirater er afgørende for den globale energihandel.

Det håndterer omkring en femtedel af verdens maritime olie- og kondensathandel (14,0 millioner tønder pr. dag) og næsten halvdelen af Mellemøstens daglige olie- og kondensatproduktion, der hovedsageligt er bestemt til asiatiske markeder som Kina og Indien.

Halvdelen af Saudi-Arabiens og De Forenede Arabiske Emiraters olieeksport og en fjerdedel af Kinas olieefterspørgsel passerer dette stræde.

Det er også afgørende for LNG, der bærer en femtedel af de globale mængder, herunder to tredjedele af Qatars daglige gaseksport (16,3 Bcfd) til lande som Kina, Indien og Sydkorea. Kinas LNG-import via strædet er steget 2,5 gange på fem år og er nået op på 2,7 Bcfd.

"Den strategiske betydning af Hormuzstrædet blev understreget under den nylige konflikt mellem Iran og Israel, da Irans parlament foreslog et lovforslag om at lukke den, selv om planen angiveligt blev udskudt," sagde Bhardwaj.

Suezkanalen og Bab El Mandeb

Bab el-Mandeb-strædet har vist sig at være Mellemøstens andet kritiske flaskehals, hvilket udgør endnu en potentiel risiko for stabiliteten i den globale olie- og gashandel.

Bab el-Mandeb-strædet forbinder Det Røde Hav med Adenbugten og Det Arabiske Hav og fungerer som en kritisk skibsrute mellem Suezkanalen og Det Indiske Ocean.

Suezkanalen og SUMED-rørledningen, der begge er afgørende for den globale energi, forbinder Det Røde Hav med Middelhavet.

Houthi-angreb i slutningen af 2023 fik skibsfartsmængderne gennem Bab el-Mandeb-strædet til at falde med næsten 50 % inden for seks måneder, hvilket påvirkede den globale søbårne oliehandel og holdt trafikken under normalen.

En fuld lukning vil omdirigere skibe rundt om Kap det Gode Håb, hvilket vil øge rejsetider og fragtomkostninger, hvilket yderligere belaster energiforsyningskæderne.

Kap det Gode Håb

Kap det Gode Håb på Sydafrikas sydspids er nu en vigtig alternativ maritim handelsrute, der transporterer 8-10 % af den globale skibstrafik.

Oliestrømmene via denne rute faldt fra 7 millioner tønder pr. dag i 2021 til 6 millioner tønder pr. dag i 2023, hovedsageligt på grund af reduceret kinesisk efterspørgsel, lavere afrikansk produktion og Indiens skift til russisk råolie, viste Rydads analyse.

I 2024 steg olietrafikken omkring Kap Det Gode Håb med næsten 50 % til 8,7 millioner tønder pr. dag.

Denne bølge blev drevet af houthi-angreb i Det Røde Hav, hvilket fik rederier til at omdirigere.

Cirka 40 % af denne olie var bestemt til Kina, med betydelige dele fra USA og Sydamerika. Mellemøstlige producenter omdirigerede også råolie til Europa gennem Kap.

"På trods af højere fragtomkostninger og længere transittider foretrækker handlende i stigende grad Kap Det Gode Håb på grund af dets lavere sikkerhedsrisici," sagde Rystad.

Tyrkiske stræder

I mellemtiden er de tyrkiske stræder, der omfatter Bosporus og Dardanellerne, en kritisk maritim rute, der kontrolleres af Tyrkiet, og som forbinder Middelhavet og Sortehavet.

Denne strategiske vandvej, der deler Europa og Asien, er afgørende for den globale energitransport, idet den letter olie- og LNG-forsendelser fra den kaspiske region og Rusland til de asiatiske og europæiske markeder.

Strædet, der tegner sig for ca. 5 % af den globale maritime oliehandel, oplevede ca. 3,5 mio. tønder pr. dag råolie og 0,5 bcfd LNG-transit i 2023, med lignende mængder forventet i 2025.

Oliestrømmen gennem de tyrkiske stræder faldt fra 3,5 millioner tønder pr. dag i 2020 til 3,2 millioner tønder pr. dag i 2022 på grund af covid-19 og konflikten mellem Rusland og Ukraine, som reducerede den ukrainske eksport med 100.000 tønder pr. dag.

Strømmene steg til 3,4 mio. tønder pr. dag i 2023 og forventes at forblive stabile i 2024.

De tyrkiske stræder er afgørende, men de er udsat for forskellige operationelle og geopolitiske risici.