Tyrkiet sænker BNP-prognosen for 2025 til 3,3 %, da inflationen ses på 28,5 %

Tyrkiet sænker BNP-prognosen for 2025 til 3,3 %, da inflationen ses på 28,5 %
Diya Poddar
08. sep. 2025, 10:08 AM
  • Centralbanken begyndte rentenedsættelser i juli, men er fortsat forsigtig.
  • Budgetunderskuddet forventes at være på 3,6 % af BNP, hvilket er højere end tidligere skøn.
  • Nye skatter indført for at finansiere genopbygningsindsatsen efter jordskælvet.

Bloomberg rapporterer, at Tyrkiet har revideret sin økonomi kraftigt, hvilket signalerer et politisk skift, der sætter prisstabilitet over hurtig vækst.

Regeringens nye mellemfristede program, der blev afsløret søndag, forventer, at bruttonationalproduktet (BNP) vil vokse med 3,3 % i 2025, hvilket er lavere end vækstmålet på 4 %, der blev sat et år tidligere.

Prognosen for 2026 er også blevet trimmet til 3,8 % sammenlignet med de tidligere 4,5 %.

Justeringerne kommer, mens de politiske beslutningstagere kæmper med en inflation, der ligger mere end seks gange over det officielle mål på 5 %, hvilket tvinger en balance mellem at afkøle priserne og holde økonomien på 1,4 billioner dollars ude af recessionen.

Vækstforventningerne falder under det langsigtede gennemsnit

Den reviderede udvidelse på 3,3 % for 2025 er mindre end det gennemsnitlige tempo på 5 %, som Tyrkiet har registreret i løbet af de sidste to årtier.

Selvom dette skøn er lidt højere end de 3,5 %, understreger det ifølge eksperter en betydelig afvigelse fra tidligere ambitioner.

Regeringen ser nu ud til at være villig til at ofre noget vækstmomentum for at tøjle inflationen. Dette signalerer en ændring fra politikker, der tidligere var afhængige af stærk forbrugerefterspørgsel og billig kredit for at drive ekspansion.

Tyrkiets centralbank begyndte at sænke renten i juli, et skridt, der forventes at fortsætte gradvist, men enhver lempelse vil forblive forsigtig for at forhindre inflationspresset i at forværres.

Inflationen ventes til 28,5 pct. i 2025

Programmet på mellemlang sigt har foretaget en væsentlig justering af inflationsforventningerne. Forbrugerpriserne forventes nu at slutte 2025 på 28,5 % sammenlignet med et skøn på 17,5 % sidste år.

Ser vi længere frem, ventes inflationen at falde til 16 pct. i 2026, hvilket er en opjustering fra den tidligere prognose på 9,7 pct.

Den nye vejledning er stort set i overensstemmelse med centralbankens fremskrivninger fra august, som placerede inflationen ved udgangen af 2025 i intervallet 25-29%.

Selvom dette indikerer, at de politiske beslutningstagere er på linje, understreger det også, hvor vedvarende prisvæksten har været på trods af stramme monetære og finanspolitiske foranstaltninger.

Husholdningernes forventninger er fortsat høje, og forbrugsadfærden er ikke aftaget så meget, som myndighederne forventede.

Stigende budgetunderskud og genopbygningsomkostninger

Sideløbende med vækst- og inflationsrevisioner har Tyrkiet hævet sin prognose for budgetunderskuddet. Underskuddet forventes nu at være på 3,6 pct. af BNP i 2025, hvilket er et halvt procentpoint højere end tidligere forventet.

Den voksende kløft afspejler øgede offentlige udgifter, især til genopbygningsindsatsen i den sydøstlige del af landet efter de ødelæggende jordskælv i 2023.

Finansminister Mehmet Simsek har indført nye skatter på husholdninger og virksomheder for at imødekomme højere finanspolitiske krav.

Selv om disse foranstaltninger har til formål at stabilisere de offentlige finanser, øger de også presset på forbrugere og virksomheder, der allerede kæmper med højere låneomkostninger.

Virksomheder og husholdninger under pres

Regeringens strategi for at genoprette den økonomiske balance har efterladt virksomheder og husholdninger i vanskelige situationer. Virksomheder rapporterer, at høje renter har udhulet overskuddet betydeligt, hvilket begrænser investeringskapaciteten.

Samtidig forventer husholdningerne fortsat høj inflation, som fastholder et højere forbrug end forventet og komplicerer de politiske beslutningstageres opgave med at bremse efterspørgslen.

Denne cyklus illustrerer udfordringen for Ankara: En lempelse af de monetære forhold for hurtigt kan sætte gang i prisvæksten igen, men at holde låneomkostningerne høje risikerer at kvæle investeringerne og give næring til utilfredsheden.

Med nedjusterede vækstmål og hævede inflationsprognoser går Tyrkiet ind i en periode, hvor det politiske fokus er fast på stabilisering, selv om det betyder, at man skal bryde med flere år med hurtigere ekspansion.