Danmark står over for ny droneindtrængen på vigtig militær luftbase

Danmark står over for sin alvorligste sikkerhedsudfordring i årevis, efter at en række droneangreb forstyrrede operationer i lufthavne og militærbaser, hvilket fik myndighederne til at hæve alarmniveauet til det højeste i et årti.

Mens regeringen ikke har udpeget en gerningsmand, har statsminister Mette Frederiksen advaret om, at begivenhederne ligner hybride angreb og kæder dem sammen med Ruslands bredere forsøg på at destabilisere Europa.

Moskva har benægtet enhver involvering.

Gentagne droneobservationer nær kritisk infrastruktur

Den seneste hændelse fandt sted sent fredag, da en eller to droner brød ind i luftrummet over Karup lufthavn, Danmarks største luftvåbenfacilitet.

Ifølge tv-stationen TV2 indsatte væbnede styrker "flere kapaciteter" for at imødegå dronerne, selvom yderligere detaljer blev tilbageholdt.

Dronerne forstyrrede ikke kommercielle flyvninger, da Karups civile operationer er begrænsede.

Karup-hændelsen fulgte en række droneobservationer tidligere på ugen.

Københavns Lufthavn – Nordens travleste – blev mandag tvunget til at lukke i flere timer, efter at store droner kom ind i luftrummet.

Fem mindre lufthavne, både civile og militære, blev også midlertidigt lukket.

Aalborg lufthavn blev lukket ned sent torsdag, hvilket førte til aflyste flyvninger, selvom der i sidste ende ikke blev bekræftet nogen droner i det tilfælde.

Politiet rapporterede, at de modtog mere end 500 dronerelaterede opkald i en enkelt 24-timers periode, selvom mange viste sig at være falske alarmer.

I et tilfælde blev det, der menes at være en drone over Billund lufthavn, senere identificeret som en lysende stjerne. Ikke desto mindre understreger den store mængde rapporter den øgede alarmtilstand.

Hybride angreb og regionale sikkerhedsproblemer

Statsminister Frederiksen beskrev begivenhederne som "det mest alvorlige angreb på dansk kritisk infrastruktur til dato" og opfordrede borgerne til at forberede sig på yderligere hybride trusler, herunder sabotage, cyberangreb og undersøiske kabelafbrydelser.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen karakteriserede angrebene som "hybridangreb med forskellige typer droner."

Hændelserne er ikke begrænset til Danmark. Polen, Estland og Rumænien har også rapporteret om luftrumskrænkelser i denne måned, hvilket giver næring til mistanken om, at Rusland undersøger NATO's forsvar.

Den tyske udenrigsminister Johann Wadephul sagde til Bloomberg TV, at aktiviteten kunne være et bevidst forsøg fra præsident Vladimir Putin på at teste vestlig beslutsomhed.

Mens Danmark har afholdt sig fra at påberåbe sig NATO's artikel 4, som kan udløse koordineret allieret indsats, har embedsmænd rådført sig tæt med europæiske partnere.

Sverige har tilbudt at stille anti-drone-kapaciteter til rådighed for at styrke det danske forsvar forud for et topmøde i København i næste uge, hvor europæiske ledere skal diskutere hybrid krigsførelse og sikkerhedsreaktioner.

Økonomiske og politiske indsatser

Dronehændelserne kommer, mens Danmark uddyber sin støtte til Ukraine og for nylig lovede en hjælpepakke på 2,7 milliarder kroner (423 millioner dollars) til at styrke Kievs forsvarsindustri.

København har også indkøbt langtrækkende missilsystemer, der kan ramme mål i Rusland.

Analytikere antyder, at disse træk kan have gjort Danmark til et mål for hybrid gengældelse.

På hjemmefronten står regeringen over for kritik for sin håndtering af indtrængen, og der er rejst spørgsmål om, hvorfor uautoriserede droner var i stand til at operere uforstyrret i timevis.

Politiets Efterretningstjeneste har vurderet risikoen for spionage og sabotage som "høj" og har peget på ligheder med hybrid krigsførelse, der ses andre steder i Europa.

Myndighederne undersøger nu et "dronemur"-initiativ sammen med EU-partnere, der har til formål at udvikle avancerede detektions- og aflytningssystemer langs blokkens østlige flanke.