Nobelprisen 2025: Sådan kan forskeres molekylære gennembrud bekæmpe klimaforandringer

Tre forskere - Susumu Kitagawa, Richard Robson og Omar M. Yaghi - er blevet tildelt Nobelprisen i kemi 2025 for at udvikle metal-organiske rammer (MOF'er), molekylære konstruktioner, der kan fange, lagre og frigive gasser.

Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi offentliggjorde vinderne onsdag den 8. oktober 2025.

Disse rammer kan blive nøglen til at løse nogle af verdens mest presserende miljøudfordringer, herunder kulstofopsamling, lagring af ren energi og vandopsamling i tørre regioner.

Omdannelse af molekylære strukturer til funktionelle materialer

Metal-organiske rammer er porøse materialer fremstillet ved at forbinde metalioner med organiske molekyler. Resultatet er en krystallinsk struktur med et enormt indvendigt overfladeareal og fleksibilitet.

Disse egenskaber gør det muligt at absorbere og opbevare gasser som kuldioxid, metan eller brint effektivt.

Teknologien har brede anvendelsesmuligheder - fra rensning af industrielle emissioner og lagring af giftige gasser til produktion af rene brændstoffer og opsamling af vand fra ørkenluft.

Gennembruddet kom efter årtiers eksperimenter. I 1989 testede Richard Robson en ny tilgang ved at kombinere kobberioner med et firearmet molekyle, der blev tiltrukket af dem.

Selvom hans konstruktion viste potentiale, var den ustabil og kollapsede let. Udfordringen med at skabe et holdbart, brugbart materiale forblev uløst, indtil Kitagawa og Yaghi avancerede forskningen yderligere.

Opbygning af stabilitet og funktion i rammer

Susumu Kitagawas eksperimenter viste, at gasser kunne strømme ind og ud af disse rammer, hvilket beviste, at MOF'er var porøse og endda kunne gøres fleksible.

Omar M. Yaghi designede senere meget stabile MOF'er og viste, at de kunne tilpasses til forskellige formål ved hjælp af rationelt design.

Det betød, at forskere kunne skræddersy MOF'er til specifikke applikationer såsom kuldioxidopsamling eller vandopsamling.

Deres kombinerede arbejde lagde grunden til et af kemiens mest alsidige materialer. I dag bruges MOF'er i forskning i ren energi, katalyse og gasseparationsteknologier.

Med klimaændringer, der driver søgen efter grønnere løsninger, ses disse materialer nu som vigtige værktøjer til bæredygtig udvikling.

Nobelugen sætter fokus på innovation på tværs af videnskaber

Nobelprisuddelingen begyndte tidligere på ugen.

Mandag den 6. oktober blev prisen for fysiologi eller medicin delt af Mary E. Brunkow, Fred Ramsdell og Shimon Sakaguchi for at identificere regulatoriske T-celler - immunsystemets "sikkerhedsvagter", der forhindrer det i at angribe kroppen.

Tirsdag den 7. oktober gik fysikprisen til John Clarke, Michel Devoret og John Martinis for deres arbejde med kvantetunneleringsenheder, som er essentielle for kvantecomputerforskning.

Kemi-meddelelsen fulgte onsdag, hvor litteratur-, freds- og økonomiske priser var planlagt til henholdsvis 9., 10. og 13. oktober.

Hver Nobelpris inkluderer en kontant pris på 11 millioner svenske kroner og vil blive officielt overrakt den 10. december.

Hylder Alfred Nobels vision for menneskelig fremgang

Nobelpriserne blev oprettet i overensstemmelse med den svenske opfinder Alfred Nobels testamente, som bestemte, at hans ejendom skulle belønne dem, der har "skænket menneskeheden den største fordel".

Siden starten i 1901 har priserne fejret opdagelser, der transformerer videnskabelig forståelse og forbedrer den globale velfærd.

Ved at tildele Kitagawa, Robson og Yaghi har Det Kongelige Svenske Akademi fremhævet potentialet i molekylær ingeniørkunst til at omforme miljøvidenskaben.

Mens verden ser på teknologier, der kan bekæmpe forurening, generere ren energi og spare vand, markerer kemiprismodtagernes arbejde i 2025 et vigtigt skridt mod at opnå en mere bæredygtig fremtid.