Hvorfor 2026 kan blive et afgørende år for Latinamerikas handels- og energimarkeder

Latinamerika er på vej mod et afgørende år i 2026, hvor nye amerikanske toldsatser og stigende olieproduktion omformer regionens økonomiske og energimæssige udsigter.

Analytikere siger, at en kombination af relativt moderate handelsbarrierer og ekspanderende råolieproduktion kan give nogle lande en konkurrencefordel, samtidig med at den skaber modvind for andre.

Alejandro Grisanti, cheføkonom hos Ecoanalítica i Den Dominikanske Republik, fortalte Invezz, at det ulige toldregime allerede skaber klare vindere og tabere.

"De fleste latinamerikanske lande oplevede kun en stigning på 10 % i toldsatserne, især i Mellemamerika og Caribien, med undtagelser som Nicaragua," sagde Grisanti.

Ikke alle økonomier er positioneret til at drage fordel af det. Mexico står over for toldsatser på op til 25 %, mens Brasilien står over for stigninger på omkring 50 %, en kombination der risikerer at belaste handelen med USA.

Venezuela, Bolivia og Nicaragua har oplevet toldstigninger på cirka 15 %, hvilket afspejler en blanding af økonomiske og politiske overvejelser.

Grisanti sagde, at forhandlingerne fortsat er i gang og forventer, at toldsatserne vil ligge i intervallet 10–15% for det meste af Latinamerika, et niveau han beskrev som en netto-positiv for regionen.

Toldlandskab: mindre indvirkning end forventet

I 2025 fortsatte USA med en politisk dagsorden, der pålagde brede toldforhøjelser på import fra Latinamerika og Caribien.

Mens tidlige konsensusprognoser pegede på en markant kortsigtet nedgang i handlen, viste efterfølgende data, at eksportvæksten fortsatte, støttet af robust efterspørgsel og prisdynamik.

Handelen mellem Latinamerika og Caribien var på vej til at fortsætte med at vokse i 2025 trods det nye amerikanske toldsystem, hvor værdierne forventes at stige med omkring 5 %, op fra 4,5 % i 2024, ifølge en rapport fra FN's økonomiske kommission for Latinamerika og Caribien, citeret af Reuters.

Stigningen blev hovedsageligt drevet af en stigning på 4 % i eksportvolumen og en beskeden stigning i nettopriserne.

Den umiddelbare effekt af højere toldsatser viste sig at være mindre forstyrrende end forventet, sagde rapporten, da amerikanske virksomheder accelererede importen og opbyggede lagre forud for håndhævelsen, mens handlen med asiatiske markeder forblev robust.

ECLAC's lufttransportdata viste også, at eksport fra Latinamerika og Caribien har en gennemsnitlig effektiv amerikansk told på omkring 10 %, cirka syv procentpoint under det globale gennemsnit, et gab der hjalp med at mildne slaget mod handelsstrømmene.

Latinamerika fremstår som et olieudviklingsknudepunkt

Ud over handelen er Latinamerika på vej til at blive verdens vigtigste kilde til olieforsyningsvækst i 2026, hvilket omformer de globale energimarkeder og udfordrer traditionelle producenter.

Oxford Economics anslår, at regionen vil tilføje omkring 1,6 millioner tønder ny produktion om dagen, hvilket gør den til den største bidragyder til den ømme forsyning uden for OPEC+.

Brasilien driver meget af denne vækst, anført af Petrobras' offshore-udviklinger før salt, med en samlet produktion forventet at nå 5,5 millioner tønder om dagen.

Guyana udvider også hurtigt gennem ExxonMobil-ledede Stabroek Block, hvilket positionerer landet som en betydelig ny aktør på de globale oliemarkeder.

Argentina øger udbuddet gennem effektivitetsgevinster i Vaca Muerta, hvilket styrker Sydamerikas rolle som producent af mellem- og letkvalitets råolie.

Mexico oplever derimod, sammen med flere andre lande, at produktionen stagnerer eller kun stiger marginalt på grund af modne felter, svage investeringer og regulatoriske begrænsninger.

Global kontekst

Globalt forventes amerikansk olieproduktion at stige langsommere og tilføje omkring 400.000 tønder om dagen, hovedsageligt på grund af produktivitetsgevinster i skifer.

OPEC+-medlemmer, herunder Saudi-Arabien og UAE, forventes at tilføje omkring 1 million tønder om dagen inden midten af 2026. Den russiske produktion forventes at stabilisere sig, før den falder, når sanktioner og tekniske begrænsninger træder i kraft.

Den samlede stigning i det globale udbud forventes at tynge priserne.

Oxford Economics forudser, at Brent-råolie vil falde til 58 dollars pr. tønde i slutningen af 2026 og til 55 dollars i 2027, forudsat disciplineret OPEC+-produktion og kapitalbegrænsning blandt amerikanske skiferproducenter.

Konsekvenser for Latinamerika

Kombinationen af moderate toldsatser og stigende energiproduktion kan give flere latinamerikanske økonomier en strategisk fordel.

Den Dominikanske Republik nyder for eksempel godt af begrænsede toldforhøjelser, der forbedrer dens konkurrenceevne i forhold til europæiske eksportører.

Brasilien og Guyana kan drage fordel af højere olieindtægter og stigende geopolitisk relevans som pålidelige leverandører, mens Argentinas stabile produktionsvækst øger modstandsdygtigheden på regionalt niveau. Mexico og Brasilien står dog over for hårdere forhold på grund af højere toldsatser og indenrigspolitiske udfordringer.

Grisanti sagde, at toldsatsernes ulige effekt kunne omdirigere handels- og investeringsstrømme.

Udsigter for 2026

Latinamerika går ind i 2026 med både muligheder og risici. Stigende olieproduktion øger indtægterne og den globale indflydelse, mens nøje styrede handelsforbindelser giver udvalgte lande en konkurrencefordel.

Beslutningstagere og investorer vil nøje følge amerikanske handelsforhandlinger, udvidelse af energisektoren og geopolitiske skift.

Hvis de nuværende tendenser fortsætter, kan regionen fremstå som både en stor energileverandør og en mere konkurrencedygtig kraft i den globale handel.

Lande, der med succes tilpasser energiudvikling til strategiske handelspolitikker, kan opnå varige fordele, hvilket markerer et potentielt vendepunkt i Latinamerikas økonomiske udvikling.

Dette krydsfelt afspejles i udsigterne for 2026. Kombinationen af moderate amerikanske toldsatser og en stigende olieproduktion ledet af Brasilien, Guyana og Argentina skaber et vækstvindue.

Grisanti sagde, at lande, der er i stand til at tilpasse sig disse skift, har mulighed for at ompositionere sig på globale handels- og energimarkeder.

Med omhyggelig planlægning kan 2026 markere et afgørende skridt mod Latinamerika som et globalt energiknudepunkt og en mere konkurrencepræget handelsregion.