Olie stiger mod $120 efter Iran-krig lukker Hormuz, OPEC-output falder

De globale oliepriser steg kraftigt i løbet af weekenden, da den eskalerende konflikt i Mellemøsten forstyrrede produktion og søfartsruter, sendte energimarkederne i uro og øgede frygten for et bredere inflationschok.

Brent-råolie steg op til 29% til $119.50 per tønde, hvilket var dens største intradagbevægelse siden april 2020.

På redaktionstidspunktet blev Brent-råolie handlet til $115.99.

West Texas Intermediate (WTI)-råolie steg cirka 26%, hvilket skubbede priserne over $115 per tønde.

Rallyet afspejler voksende bekymring over forsyningsforstyrrelser, da Hormuzstrædet — en kritisk global olie-transitrute — reelt er lukket som følge af den aktuelle Iran-krig.

Stigningen følger mere end en uges militær eskalation efter at amerikanske og israelske angreb på Iran udløste gengældelsestrusler og omfattende ustabilitet i regionens energiinfrastruktur.

Forstyrrelser i Hormuzstrædet ryster energimarkederne

Hormuzstrædet håndterer normalt omkring en femtedel af verdens olieforsyning, hvilket gør det til et af de vigtigste flaskehalse i den globale energihandel.

Stop af tankskibstrafikken gennem den smalle færdselsåre har kraftigt forstyrret olieleverancer fra større producenter.

Kuwait, den femtestørste producent i Organisationen af olieeksporterende lande (OPEC), meddelte forsigtighedsreduceringer af olieproduktionen og raffinaderioutput, efterhånden som lagre fyldtes på grund af blokerede eksportveje.

De Forenede Arabiske Emirater begyndte også at reducere offshore-produktionen, da tønder samlede sig uden tilgængelige søfartsruter.

Irak, den næststørste OPEC-producent, er blevet tvunget til at reducere produktionen betydeligt.

Produktion fra dets tre største sydlige oliefelter er faldet med omkring 70% til cirka 1.3 million tønder om dagen fra cirka 4.3 million tønder om dagen før krigen, ifølge branchefolk.

Analytikere advarer om, at forstyrrelsen kan forværres i de kommende dage, hvis logistikflaskehalse fortsætter.

Nedlukninger af produktionen i Mellemøsten kan udvide sig til mere end 4 millioner tønder om dagen inden næste uge, efterhånden som lagre fyldes og eksportveje forbliver begrænsede, skrev analytikere hos JPMorgan i en note.

Bekymringer om inflation på verdensplan tilspidses

Den hurtige stigning i energipriserne sætter allerede aftryk på de globale markeder.

I USA er detailpriserne på benzin steget til deres højeste niveau siden august 2024.

Stigende brændstofomkostninger kan komplicere økonomisk politik og udgøre politiske udfordringer op til de kommende midtvejsvalg i USA.

Regeringer i både Asien og Europa har begyndt at overveje foranstaltninger for at begrænse virkningen af de kraftigt stigende energipriser.

Ifølge rapporter har Kina pålagt store raffinaderier at standse eksporten af diesel og benzin, mens Sydkorea overvejer, om man for første gang i tre årtier skal indføre en prisloft på olie.

Markedsindikatorer peger også på et strammere udbud.

Brents prompt spread — forskellen mellem de to nærmeste futureskontrakter — udvidede sig til $8.59 per tønde i backwardation, sammenlignet med kun 62 cents en måned tidligere.

Analytikere siger, at markedsfortællingen har skiftet hurtigt, efterhånden som konflikten trækker ud.

Politiske spændinger holder markederne på kanten

Den geopolitiske situation udvikler sig fortsat, efterhånden som konflikten breder sig i regionen.

Mere end et dusin lande er blevet trukket ind i krisen, og USA's præsident Donald Trump har antydet muligheden for yderligere militær aktion.

I et opslag på sociale medier beskrev Trump stigningen i oliepriserne som en midlertidig omkostning ved konflikten.

En stigning i “kortsigtede oliepriser” var en “meget lille pris at betale” for at ødelægge Irans nukleare trussel, sagde Trump og tilføjede, at priserne vil falde hurtigt “når ødelæggelsen af Irans nukleare trussel er overstået.”

I mellemtiden er USA begyndt at evakuere diplomatisk personale fra dele af Mellemøsten på grund af sikkerhedsrisici, mens Saudi-Arabien har opsnappet droner, der var rettet mod større olieinfrastruktur, herunder Shaybah-feltet.

Energisekretær Chris Wright sagde, at tankskibstrafikken gennem Hormuzstrædet kunne genoptages, når truslen mod sejlruterne er afværget.

“Vi er ikke langt fra det tidspunkt, hvor man vil se en mere regelmæssig genoptagelse af skibstrafikken gennem Hormuzstrædet,” sagde Wright i et interview med CNN. “Lige nu er vi langt fra normal trafik. Det vil tage noget tid. Men igen, i værste fald er det et par uger, ikke måneder.”

Trods disse forsikringer forbliver markederne yderst følsomme over for udviklingen i konflikten, og handlere følger nøje efter tegn på, at forsyningsforstyrrelser kan tilspidses yderligere.