Hvor længe varer et oliechok-drevet bjørnemarked i gennemsnit

Efter at de amerikanske oliepriser før denne uge nåede en ny top på næsten $120 og siden trak sig tilbage, er Wall Street på højeste alarmberedskab.

Den eskalerende krig mellem USA og Iran har udløst frygt for, at et spring i energipriserne vil udløse en betydelig aktiemarkedskorrektion eller endda et fuldgyldigt bjørnemarked.

Mens investorer vurderer risikoen for et 20% fald, har CFRA Research offentliggjort en historisk analyse af, hvordan tidligere olieinducerede kriser har rystet benchmarkindekset S&P 500.

Hvad historien fortæller os om et oliechok-drevet bjørnemarked

Ifølge CFRAs chefstrateg for investeringer, Sam Stovall, har S&P 500 gennemlevet 18 bjørnemarkeder siden Den Store Depression, men kun tre var primært drevet af oliechok.

I gennemsnit varede disse energi-drevne nedture cirka 13 måneder og resulterede i et fald i benchmarket på lige under 30%.

Den mest alvorlige fandt sted i januar 1973, da en OPEC-embargo fik oliepriserne til at firedoble.

Det udløste et 21 måneder langt bjørnemarked, hvor S&P 500 faldt med over 48%.

Dog er 1973-begivenheden en outlier, der trækker gennemsnittet op, da andre tilfælde som Suez-krisen i 1956 og invasionen af Kuwait i 1990 oplevede markant mere moderate fald på henholdsvis 21.6% og 19.9%.

Konsekvenserne af en energimarkedskrise for aktiekurser

Den primære trussel mod aktier under et oliechok er ikke blot prisen ved pumpen – det er den systemiske 'klemme' for forbrugeren.

Vedvarende høje energiomkostninger fungerer som en funktionel skat og tvinger et markant fald i ikke-nødvendigt forbrug på tværs af økonomien.

Desuden udløser stigende oliepriser typisk inflationspres, som igen presser renterne op.

Denne dobbelttrussel gør det dyrere at låne samtidig med, at låneefterspørgslen dæmpes.

På et tidspunkt efter de nylige fjendtligheder mellem USA og Iran blev Western Texas Intermediate (WTI) futures handlet op til 50% højere.

Mens S&P 500 kun er faldet cirka 2% pr. sidste fredag, tyder stigende afkast på 10-årige amerikanske Treasury-notes på, at det bredere marked begynder at indregne et mere restriktivt økonomisk miljø.

Skal man så forvente en stor aktiemarkedskorrektion?

På trods af disse historiske datapunkter advarer analytikere om, at ingen to geopolitiske kriser er ens.

1990-oliechokket opfyldte for eksempel knap nok den tekniske 20%-definition på et bjørnemarked og varede kun tre måneder.

Omvendt fordoblede den iranske revolution i 1979 oliepriserne, men den skete i løbet af et 'tabt årti' for aktier, hvilket gør dens specifikke effekt sværere at isolere.

I dag står investorerne i en lignende situation. "Ingen ved, om den nuværende krise vil resultere i et nyt 'almindeligt' bjørnemarked (-20% til -39.9%) eller endnu et sammenbrud," advarede Stovall i sin note mandag.

Med Hormuzstrædet effektivt lammet, vil varigheden af den nuværende markedsvolatilitet sandsynligvis afhænge af, hvor hurtigt der findes en løsning i Mellemøsten.