IMF opfordrer lande til at droppe brændstofsubsidier efter energimarkedschok

Den Internationale Valutafond (IMF) advarer om, at den eskalerende konflikt i Mellemøsten øger presset på et allerede skrøbeligt globalt finansielt miljø.

I sin seneste Fiscal Monitor-rapport, som blev offentliggjort onsdag, sagde IMF, at højere renter og stigende energipriser, forværret af krigen, øger presset på fremvoksende markeder og udviklingsøkonomier.

Disse lande kæmper allerede med strammere finansielle forhold og stigende låneomkostninger.

Rapporten bemærkede, at den igangværende konflikt har forstærket allerede eksisterende sårbarheder og øger bekymringen for finanspolitisk bæredygtighed på globalt plan.

IMF fraråder brændstofsubsidier

Rodrigo Valdes, IMF's chef for finansanliggender, opfordrede regeringer til at undgå brændstofsubsidier trods stigende energipriser.

I stedet anbefalede han målrettede og midlertidige kontantoverførsler for at støtte sårbare befolkningsgrupper.

"Vi har ikke olie. Vi har ikke energi. Energi skal være dyrere for alle, så tilpasningen sker og vi forbruger mindre," sagde Valdes til Reuters i et interview.

Valdes understregede, at det at holde energipriserne nede gennem subsidier kan forvride markedssignaler og forværre globale ubalancer.

IMF tidligere på ugen nedjusterede sin globale vækstforventning, og henviste til krigsdrevne energiprisstigninger og forsyningsforstyrrelser.

Instituttet advarede om, at verdensøkonomien kan blive presset på kanten af en recession, hvis konflikten intensiveres, og oliepriserne forbliver over $100 pr. tønde gennem 2027.

Valdes bemærkede, at flere faktorer vil afgøre krigens langsigtede økonomiske konsekvenser, herunder eksportkontroller, skader på energiinfrastruktur og andre producenters evne til at øge olieproduktionen.

Globale gældsniveauer fortsætter med at stige

Fiscal Monitor-rapporten fremhævede en kraftig stigning i global offentlig gæld, som nåede 93,9 % af BNP i 2025, op fra 92 % året før, ifølge en Reuters-rapport.

IMF forventer, at gældsniveauet når 100 % af BNP i 2029, tidligere end tidligere anslået, og fortsætter med at stige til 102,3 % i 2031.

Det ville være den største gældsbyrde siden afslutningen af Anden Verdenskrig.

Stigende renteudgifter forværrer problemet.

De globale renteudgifter steg til næsten 3 % af BNP i 2025, mod 2 % for fire år siden.

Strukturelle risici og markedsforskydninger

Valdes advarede også om strukturelle ændringer på gældsmarkederne.

Han pegede på den voksende rolle for investorer som hedgefonde, som han beskrev som "mindre stabile hænder til at holde gæld på lang sigt".

IMF bemærkede, at kortere gældsmaturiteter øger sårbarheden, da højere renter overføres hurtigere til de offentlige finanser.

Yderligere pres omfatter stigende forsvarsudgifter, omkostninger ved energiomstilling og klimarelaterede investeringer.

IMF pegede også på risici fra handelsfragmentering, politisk ustabilitet og pludselige markedsskift, herunder volatilitet i AI-relaterede aktier, hvilket kunne stramme de finansielle forhold hurtigt.

På trods af de voksende risici understregede Valdes, at landene endnu ikke er på krisepunktet, men advarede mod forsinkelser i finanspolitiske reformer.