Fra Meta Platforms til Google: Big Tech satser på ny energiteknologi til AI‑boomet

Big Tech indtræder i et tiltagende kapløb om at sikre pålidelig, langsigtet energi, idet den hurtige udvidelse af kunstig intelligens driver en hidtil uset stigning i elbehovet til datacentre og tvinger virksomheder til at binde sig til alt fra kernekraft og geotermisk energi til eksperimentelle kilder som fusion og endda solenergi i rummet.

På den baggrund er Meta Platforms blevet den seneste til at indgå en ukonventionel aftale, hvilket understreger, hvordan kampen om computerdominans i stigende grad er blevet en kamp om elektricitet.

Meta Platforms indgik mandag en aftale med Overview Energy om at sikre elektricitet fra en futuristisk kilde: solenergi produceret i rummet og transmitteret til Jorden.

Aftalen giver Meta tidlig adgang til op til 1 gigawatt kapacitet fra Overviews planlagte infrastruktur, som har til formål at indsamle solenergi i kredsløb og sende den til anlæg på jorden døgnet rundt.

En indledende demonstration forventes senest i 2028, og kommerciel udrulning er målsat til 2030.

Trækket fremhæver, hvordan den eksplosive vækst i AI og datacentre omformer ikke kun databehandling, men også globale energistrategier.

Overview Energys model: en ny front i energiforsyning

Overview Energys model søger at overvinde intermittensen i traditionelle vedvarende energikilder ved at høste kontinuerlig solenergi i rummet.

Selvom teknologien fortsat ikke er bevist i stor skala, signalerer Metas involvering en voksende villighed blandt store virksomheder til at bakke op om eksperimentelle løsninger i forventning om fremtidig efterspørgsel.

Meta bygger allerede flere datacentre i gigawatt-klassen i USA, inklusive et massivt Louisiana-projekt, der kan koste så meget som $50 billion.

Omfanget af disse faciliteter afspejler de enorme energikrav ved AI-træning og cloudinfrastruktur.

For at imødekomme dette behov har Meta også indgået partnerskaber med aktører inden for kernekraft som Vistra, Oklo og TerraPower, hvilket placerer selskabet blandt de største virksomhedskøbere af ren strøm og grundlastkapacitet.

Big Techs energikapløb

Metas aftale kommer midt i en bredere indsats fra store teknologivirksomheder for at sikre langsigtede energiforsyninger, efterhånden som AI-implementeringen accelererer.

I 2024 underskrev Microsoft en banebrydende aftale med Constellation Energy om at købe elektricitet fra den genstartede Three Mile Island-reaktor i en 20-årig kontrakt designet til at forsyne dets datacentre med CO2-fri energi.

Constellation forventer, at Unit 1 på anlægget, beliggende nær Middletown, Pennsylvania, genoptager driften i 2028, under forudsætning af godkendelse fra Nuclear Regulatory Commission.

Selskabet har også til hensigt at søge en forlængelse af reaktorens driftslevetid gennem mindst 2054.

Microsoft har også forpligtet sig til at købe strøm fra Helion Energy og satser på fusionsteknologi, som fortsat ikke er kommercielt bevist, men ofte beskrives som energiens 'hellige gral'.

Sidste år meddelte Talen Energy, at det havde udvidet sit nukleare partnerskab med Amazon og indvilliget i at levere op til 1,920 megawatts elektricitet fra sit Susquehanna-anlæg i Pennsylvania til at forsyne Amazon Web Services' datacentre.

Aftalen, der løber til 2042, giver Talen en stabil, langsigtet indtægtsstrøm samtidig med at hjælpe Amazon med at imødekomme den stigende efterspørgsel efter CO2-fri energi til at understøtte sin AI- og cloudinfrastruktur.

Som en del af partnerskabet undersøger de to selskaber også udvikling af nye små modulære reaktorer inden for Talens tilstedeværelse i Pennsylvania, samt planer om at øge produktionen på det eksisterende anlæg.

Tilsvarende indgik Google i 2021 et partnerskab med Fervo Energy om at udvikle et forbedret geotermisk system i Nevada med det formål at levere ren strøm.

I 2023 meddelte selskabet, at projektet var blevet operationelt, og at CO2-fri elektricitet begyndte at flyde ind i det lokale net, som forsyner dets datacentre i staten.

Disse aftaler understreger en bevægelse mod langtidsholdbare, stabile og ofte ukonventionelle energikilder, efterhånden som virksomheder søger at sikre pålidelighed samtidig med at overholde klimaforpligtelser.

Efterspørgselsstigning belaster elnettet

Alvoren bag disse investeringer afspejles i en hastigt stigende efterspørgsel efter elektricitet.

Datacentre stod for omkring 4.6% af det samlede strømforbrug i USA i 2024, et tal der ifølge regeringens skøn næsten kan tredoble inden 2028.

Analytikere hos Goldman Sachs forventer, at datacentre vil forbruge omkring 8% af USA's elektricitet i 2030, op fra cirka 3% i dag.

Samtidig vurderer Rystad Energy, at datacentre og elbiler tilsammen kan tilføje 290 terawatt-timer i efterspørgsel inden udgangen af årtiet.

Denne bølge lægger et hidtil uset pres på den eksisterende elforsyningsinfrastruktur og rejser bekymring om netstabilitet og langsigtet forsyning.

Klimamål under pres

På trods af rekordstore køb af ren energi i de seneste år er emissionerne fra store teknologivirksomheder fortsat steget, efterhånden som deres aktiviteter vokser.

Samlede emissioner er ifølge virksomheders bæredygtighedsrapporter øget over omtrent de seneste fem år.

En Fortune-analyse fandt, at emissionerne steg med næsten 50% hos Google, 33% hos Amazon, mere end 23% hos Microsoft og over 60% hos Meta Platforms.

Divergensen mellem indkøb af ren energi og de faktiske emissioner afspejler det enorme omfang af energiforbrug drevet af AI-arbejdsbelastninger.

Som følge heraf presses virksomheder til at udforske nye løsninger, der kan levere både skala og bæredygtighed, ofte på grænsen af, hvad der er teknologisk muligt.