Olie stiger 7% efter Trump lover blokade mod Iran, risiko i Hormuzstrædet stiger

Oliepriserne steg kraftigt onsdag og klatrede over 7%, efterhånden som eskalerende geopolitiske spændinger i Mellemøsten og en fortsat amerikansk flådeblokade mod Iran øgede bekymringen for globale forsyningsafbrydelser.

Den internationale benchmark Brent-råolie lukkede på $119.06 per barrel, op cirka 7%, mens den amerikanske West Texas Intermediate (WTI)-råolie steg næsten 7% til en slutkurs på $107.23 per barrel.

Stigningen følger udtalelser fra Donald Trump, der sagde, at USA ville opretholde sin blokade mod Iran, indtil der nås en aftale om atomprogrammet.

“Blokaden er noget mere effektiv end bombningen,” sagde Trump til Axios onsdag. “De kvæles som en stopfyldt gris, og det kommer til at blive værre for dem. De kan ikke få et atomvåben.”

Blokade og spændinger i Hormuzstrædet øger frygt for forsyningsafbrydelser

Den igangværende konfrontation mellem USA og Iran har intensiveret presset på de globale energimarkeder, især på grund af Hormuzstrædets strategiske betydning.

Iran har nægtet at genåbne strædet, indtil USA ophæver sin blokade, hvilket effektivt blokerer en afgørende transportvej for globale olieleverancer.

Cirka 20% af verdens olie passer typisk gennem ruten, hvilket gør enhver forstyrrelse særligt følsom for prisudviklingen.

Forsøg på at genstarte forhandlinger for at afslutte konflikten er gået i stå de seneste dage, hvilket yderligere dæmper håbet om en snarlig løsning. 

Irans FN-ambassadør, Saeed Iravani, kritiserede skarpt USA's handling og opfordrede Sikkerhedsrådet til at fordømme, hvad han beskrev som lovstridig indblanding.

“En sådan adfærd er intet andet end endnu et klart eksempel på USA's afhængighed af lovløshed og udgør et flagrant brud på FN-pagten,” lyder det i Iravanis brev.

De Forenede Arabiske Emiraters udtræden øger usikkerheden på oliemarkederne

Derudover kæmper Organisationen af olieeksporterende lande (OPEC) med den uventede udtræden af De Forenede Arabiske Emirater, en af dens største producenter.

Selvom analytikere vurderer, at trækningen på kort sigt kan have begrænset effekt, signalerer den mulige forskydninger i den globale olieforsyningsstruktur.

Strategister hos ING beskrev UAE's udtræden som “et stort slag” mod OPEC og bemærkede, at det kunne svække kartellets indflydelse på oliemarkederne og gavne store importører.

“I den nærmeste tid forbliver dog udviklingen i Den Persiske Golf og tidspunktet for genoptagelse af olieflowet gennem Hormuzstrædet den største drivkraft for oliepriserne,” tilføjede de.

Analytikere hos RBC Capital Markets gav en lignende vurdering og antydede, at trækningen muligvis peger på en bredere strategisk omstilling i regionen snarere end et øjeblikkeligt udbudschok.

Bekymringer om forsyningsknaphed består trods blandede signaler

På trods af tidligere overskud i udbuddet tidligere på året advarer analytikere om, at markedet muligvis undervurderer alvoren af en potentiel forsyningsknaphed.

“Selvom…futures i råolie er faldet fra deres marts-toppe, kan den fysiske forsyningsknaphed for olie være noget undervurderet af investorerne,” skrev Adam Turnquist, chefteknisk analytiker hos LPL Financial.

“Overskuddet i begyndelsen af året har hjulpet med at absorbere det umiddelbare chok bedre end frygtet, samtidig med at markederne stadig står over for en normaliseringsproces, der kan tage måneder,” tilføjede han.

UAE's planlagte produktionsforøgelse som følge af udtrædelsen af OPEC+ kan på sigt mindske nogle forsyningsbekymringer, men analytikere advarer om, at sådanne ændringer vil tage tid at realisere.