Europas AI-fremtid truet, når stigende elpriser sender datacentre i udlandet

Europas hastigt stigende elpriser truer ambitionerne om at konkurrere med USA og Kina inden for kunstig intelligens, efterhånden som strømkrævende datacentre møder voksende omkostninger og investorer i stigende grad ser andre steder hen, ifølge en CNBC-rapport. 

Eksperter advarer om, at uden billigere energi risikerer Europa at blive langt bagud i AI-kapløbet. 

Europa har sat sig for at blive en leder inden for AI, men regionens energiomkostninger underminerer disse ambitioner. 

Europas AI-udfordring  

Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) er elpriserne for energiintensive industrier i Europa i gennemsnit dobbelt så høje som i USA og 50% højere end i Kina og Indien. 

Denne forskel er særligt skadelig for AI, da datacentre — som er afgørende for at træne og køre store modeller — forbruger enorme mængder strøm.  

Michael Brown, global investeringsstrateg hos Franklin Templeton, fortalte CNBC, at geografi nu er en afgørende faktor for AI-investeringer. 

»Hvis jeg skulle bygge det næste $7 billion datacenter, ville det være i USA eller Kina,« sagde han og understregede Europas ulempe.  

Datacentre og energipres  

Datacentre udgør allerede 2% af det globale elforbrug, op fra 1,7% i 2024, ifølge International Data Center Authority (IDCA). 

I nogle lande nærmer forbruget sig kritiske tærskler: USA er på 6%, Storbritannien på 5,8%, og Singapore næsten 20%.

Når datacentre overstiger 5% af det nationale elforbrug, intensiveres politisk og lokalsamfundets modstand typisk.  

Olivier Darmouni, lektor ved HEC Paris, sagde, at AI-boomet er en øjenåbner for Europa om at betragte energi som et spørgsmål om økonomisk suverænitet.

Han advarede om, at uden at få rettet energisystemet kan Europa ikke opnå overkommelighed, konkurrenceevne eller teknologisk lederskab.  

Vindere og tabere  

Ikke hele Europa er lige påvirket.

Tyskland og Storbritannien kæmper med høje elomkostninger — i gennemsnit $88.97 per MW i Tyskland og $111.65 i Storbritannien, sammenlignet med $28 i USA.

Det har allerede ført til tilbageslag: OpenAI satte sit Stargate-projekt i Storbritannien på pause og pegede på energiomkostninger og regulatoriske forhindringer.  

Derimod fremstår Frankrig og de nordiske lande som vindere. Frankrig drager fordel af sin førerposition inden for atomenergi, mens Norge, Sverige og Danmark nyder godt af lave elpriser og et varieret energimix. 

Nvidias principal programme manager, Vladimir Prodanovic, bemærkede, at »næsten alle store AI-virksomheder er i Norge,« med Microsoft, der investerer milliarder i nordiske datacentre, herunder en $6.2 billion-aftale i Norge og udvidelser i Sverige og Danmark.  

Risiko for at komme bagud  

Chris Seiple fra Wood Mackenzie pegede på tre årsager til, at Europa halter i datacenterudvikling: høje energiomkostninger, geografiske ulemper og langsommere udbygning af infrastruktur.

Han advarede om, at disse faktorer gør Europa »en smule mere udfordrende« for AI-investeringer sammenlignet med USA og Kina.  

Darmouni tilføjede, at Europas skala er langt bagefter: »Skalaen af det, vi ser i USA sammenlignet med Europa, er cirka 1 til 100.« 

At matche USAs kapacitet ville kræve massive nye investeringer, men de stigende energiomkostninger gør det usandsynligt.  

Udsigter  

Europas AI-ambitioner kolliderer med sin energirealitet. Uden billigere elektricitet og hurtigere infrastrukturudvikling risikerer regionen at tabe terræn til USA og Kina. 

Analytikere siger, at integration på tværs af nationale elnet og nye kraftkilder er afgørende, hvis Europa vil konkurrere.  

Europas fremtid inden for AI kan afhænge mindre af algoritmer eller talent end af, om det kan sikre overkommelig elektricitet til at forsyne de datacentre, der driver teknologien.