OECD forventer lavere vækst efter Hormuz-chok rammer verdensøkonomien

Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) fremlagde onsdag et forsigtigt globalt økonomisk udsyn, idet den nedjusterede vækstforudsigelserne og hævede inflationsprognoserne, efterhånden som den igangværende konflikt i Mellemøsten fortsat forstyrrer energiforsyningerne og ryster markederne.

I sin seneste Economic Outlook understregede den Paris-baserede institution, hvordan geopolitiske spændinger, især omkring Hormuzstrædet, skaber nye modvind for verdensøkonomien. 

Volatiliteten i energipriserne har kompliceret vejen til en blød landing for de store økonomier, som allerede kæmper med eftervirkningerne af pandemien.

Oliemarkedets volatilitet tilspidses

Oliepriserne har svinget kraftigt i de seneste dage. De steg markant mandag, efter Iran meddelte, at indirekte samtaler med USA blev indstillet på baggrund af Israels offensiv mod Hizbollah i Libanon. 

Onsdag fortsatte råoliegevinsterne fra de foregående to sessioner og steg med over 2 pct., efterhånden som fjendtligheder mellem USA og Iran i Mellemøsten fortsatte.

Iran affyrede ballistiske missiler mod regionale naboer Kuwait og Bahrain, hvilket ifølge kuwaitiske myndigheder sårede dusinvis, og amerikanske styrker gennemførte angreb på Irans Qeshm-ø.

Det iranske nyhedsbureau Tasnim rapporterede også, at Iran og dets regionale allierede overvejede en fuld blokade af Hormuzstrædet og Bab el-Mandeb-strædet.

Brent-olie nåede næsten 99 dollars pr. tønde, før den trak sig tilbage. I morges handlede priserne omkring 98 dollars. 

Carsten Fritsch, råvareanalytiker hos Commerzbank AG, bemærkede de dramatiske udsving i en nylig rapport. 

Denne volatilitet understreger den skrøbelige karakter af det nuværende energimarked og dets direkte indvirkning på den globale økonomiske stabilitet.

Vækstprognoserne nedjusteres

OECD har nedjusteret sine globale BNP-vækstforventninger for 2026 og henviser til energiforsyningschokket som følge af begrænset skibstrafik gennem Persiske Golf. 

De avancerede økonomier, særligt i Europa, står over for forbundne udfordringer, idet højere energipriser lægger pres på forbrug og industriel aktivitet.

USA, euroområdet og Storbritannien har alle fået nedjusteringer.

Fremvoksende markeder mærker også presset gennem højere importregninger og svagere global efterspørgsel. 

Rapporten markerer et skift fra tidligere optimisme, da konflikten i Mellemøsten forstyrrer det, der havde været en gradvis genopretning.

Inflationstrykket vender tilbage

Højere energipriser smitter direkte af på de bredere prisniveauer og tvinger OECD til at hæve sine inflationsprognoser. 

Efter betydelige fremskridt med at dæmpe inflationen over de seneste to år risikerer centralbankerne nu at stå over for fornyet pres.

Det skaber et politisk dilemma: aggressive renteforhøjelser kan kvæle væksten, mens tøven kan lade inflationen blive mere vedvarende. 

G20's inflationsprojektioner er blevet revideret opad, med andenrundevirkninger på lønninger og tjenesteydelser, hvilket øger bekymringen.

Regionale forskelle og sårbarheder

Europa forbliver særligt udsat på grund af sin afhængighed af importerede energikilder.

Tyskland og andre industrielle stormagter mærker presset, mens Frankrig fortsat tiltrækker udenlandske investeringer, men ikke fuldstændigt kan undslippe den bredere energidrevne afmatning.

I USA bliver det robuste forbrug testet af stigende brændstofpriser.

I mellemtiden kan råvareeksportører opleve nogle kortsigtede fordele, men en bredere afmatning i verdenshandlen udgør risici.

Fritschs analyse fremhævede, hvor hurtigt sentiment kan skifte. På trods af mandagens stigning mod $98 havde priserne trukket sig tilbage ved næste handelsdag på fornyet diplomatisk håb, hvilket illustrerer markedets følsomhed over for hver eneste overskrift fra regionen.

Priserne var igen omkring det niveau onsdag. 

Politiske udfordringer forude

OECD opfordrer beslutningstagere til at afveje inflationsbekæmpelse mod støtte til væksten.

Målrettede finanspolitiske tiltag for at beskytte sårbare husholdninger anbefales, sammen med accelererede bestræbelser på energidiversificering og modstandskraft.

Nedadgående risici forbliver betydelige. En langvarig lukning af Hormuzstrædet kunne udløse dybere økonomiske konsekvenser og potentielt presse flere økonomier i recession. 

På den positive side kunne en hurtig diplomatisk løsning og genåbning af nøglefartsruter muliggøre en stærkere genopretning i 2027.

Teknologiske fremskridt inden for AI og grøn energi giver fortsat strukturelle medvind, men de kortsigtede udfordringer dominerer narrativet.