De globale markeder falder i takt med at Putin eskalerer Rusland-Ukraine krisen

De globale markeder falder i takt med at Putin eskalerer Rusland-Ukraine krisen
Benson Toti
22. feb. 2022, 12:15 PM
  • Amerikanske futures faldt mandag, hvilket følger tendensen på de europæiske aktier og asiatiske markeder.
  • Ruslands benchmark-indeks faldt med 10,5%, og kunne konstatere sit største daglige fald siden 2014.
  • Aktier vil sandsynligvis falde yderligere, hvis en russisk invasion af Ukraine sker, hvorimod guld kan stige.

De globale aktier faldt mandag, hvor de amerikanske futures endte lavere. I mellemtiden oplevede olie og guld et betydeligt købspres, da investorerne strømmede i retning af mere sikre aktiver.

Faldene på aktiemarkederne efterfulgte, hvad der ser ud til at være en klar eskalering af Rusland-Ukraine krisen. Dette sker i kølvandet på, at Ruslands præsident Vladimir Putin anerkendte to separatistiske regioner i Ukraine.

USA reagerede på dette med en erklæring, der lovede sanktioner mod de to regioner, hvilket lægges oven på de sanktioner, der vil blive pålagt Rusland i tilfælde af en invasion.

Markederne styrtdykkede mandag

Mens de amerikanske markeder var lukkede mandag på grund af en forlænget weekend, så faldt futures markederne for at signalere en voksende nervøsitet hos investorerne.

S&P 500-futures faldt med næsten 1,3%, da Nasdaq 100 faldt med 1,9%. I mellemtiden faldt Dow Jones Industrial Average futures med næsten 600 point eller omkring 1%.

Tidligere lukkede det paneuropæiske Stoxx 600-indeks med et fald på 1,3%, hvorimod markederne i henholdsvis Frankrig og Tyskland faldt med mere end 2%. Storbritanniens FTSE 100 faldt med 0,4%.

Det værste fald blev observeret på Ruslands benchmark-indeks MOEX, som faldt med hele 10,5%, og kunne således konstatere deres største kursfald på en enkelt dag siden marts 2014. Denne præstation var i øvrigt sammenfaldende med, at Rusland invaderede og annekterede Krim.

USA reagerer på Putins anerkendelse af separatistiske regioner

USA advarede mandag om, at Rusland stadigvæk med stor sandsynlighed vil invadere Ukraine. Senere samme dag anerkendte Putin de selverklærede uafhængige regioner Donetsk og Luhansk, hvilket tilsyneladende blot var med til at eskalere truslen om krig.

Det Hvide Hus udgav en erklæring, hvori det bemærkede, at USA var klar til at indføre sanktioner mod 'Folkerepublikken Donetsk' og 'Folkerepublikken Luhansk.'

" For at være helt klar: disse sanktioner er adskilt fra, og ville være et supplement til de hurtige og strenge økonomiske sanktioner vi har forberedt i koordinering med vores allierede og partnere, hvis Rusland skulle invadere Ukraine yderligere ," citerede CNBC fra erklæringen fra Det Hvide Hus.

Men tidligere har Putin i en tv-transmitteret tale fjernet eventuelle sanktioner. Han lovede, at Rusland var klar til at forsvare sit territorium for enhver pris.

De asiatiske markeder har åbnet med blandede kurser tirsdag morgen, hvor Kinas Shanghai Composite, Japans Nikkei 225 og Australiens ASX 200 ligger lige over bundlinjen. Andetsteds faldt Hongkongs Hang Seng med 0,7%, mens Thailands SETI faldt med 1,1%.

Olie og guld stiger

Midt i de geopolitiske spændinger er olie- og guldpriserne steget på tværs af markederne. Brent-råolie steg 3,45% til $96,84. Især Rusland er en af verdens største olieleverandører, og eksporterer til det meste af Europa.

Guldpriserne fortsatte med at nyde godt af investorernes flugt mere til sikre aktiver. Sidste uges prisstigninger til et 8-måneders højdepunkt blev dæmpet af et efterfølgende fald, da risk-on appetitten igen så ud til at dukke op.

Men på grund af den ustabile Rusland/Ukraine-krise, der genantændte risk-off stemningen, så nåede ædelmetallet højdepunkter på $1.910 pr. ounce. Sidste gang guld handlede i nærheden af disse niveauer var i januar sidste år.