Bør du købe den billigere Peloton-aktie?

Bør du købe den billigere Peloton-aktie?
Crispus Nyaga
10. maj 2022, 18:57 PM
  • Frasalget af Peloton-aktien fortsatte denne tirsdag.
  • Selskabet offentliggjorde svage kvartalsresultater.
  • Det leverede også en svag fremadrettet prognose.

Peloton ( NASDAQ: PTON ) aktiekursen styrtdykkede med mere end 20% i førmarkedshandel efter selskabets skuffende kvartalsrapport. Aktien, som lukkede på $14,3 i mandags, faldt til så lavt som $11, hvilket bringer firmaets markedsværdi ned på mindre end $5 milliarder.

Peloton svag indtjening

Peloton havde et væsentligt svagere tredje regnskabskvartal, da dets forretning fortsatte med at træde i bremserne. Virksomheden sagde i en erklæring, at dens samlede omsætning var faldet med 23,5% fra år til år til $964 millioner. Denne omsætningsnedgang var værre end hvad analytikerne havde forventet.

Samtidig sagde selskabet, at antallet af dets Connected Fitness-abonnementer steg med 195.000 i kvartalet. Denne stigning bragte de samlede tilføjelser op på omkring 2,96 millioner. Dens churn på 0,755 var dog stadig lav, også selv efter at virksomheden besluttede sig for at hæve priserne. Det samlede antal medlemmer steg til 7 millioner.

Derudover sagde virksomheden, at det gennemsnitlige antal månedlige træningspas pr. bruger var på 18,8, hvilket var omkring 28% lavere end i den tilsvarende periode i 2021. Ledelsen gav den Covid-relaterede nedgang fra sidste år skylden for denne afmatning.

Peloton-aktiekursen faldt også, efter at selskabet offentliggjorde en svag fremadrettet prognose. Selskabet forventer ifølge denne prognose at tjene mellem $675 millioner og $700 millioner. Denne prognose var lavere end det tidligere estimat på $823 millioner.

Derudover øgede virksomheden sin EBITDA-tabsprognose til mellem $120 millioner og $115 millioner. Virksomheden vil også rejse penge fra JP Morgan og Goldman Sachs. Ved at rejse kontanter i form af lån vil selskabet forhindre at udvande de eksisterende aktionærer.

Er Peloton en god investering?

Er Peloton så en god investering? Peloton har i vid udstrækning nogle positive egenskaber, såsom sin store markedsandel og stærke konkurrencefordel. Det er også et godt opkøbsmål for virksomheder, der ønsker at få foden indenfor i fitnessbranchen. Aktien ser derudover også ud til, at være blevet super billig efter det dramatiske prisfald fra $175 til $10.

Dens seneste beslutning om at sænke priserne på en række af sine nøgleprodukter er også en god katalysator, da dette vil tilskynde til flere abonnementer.

Men Peloton er dog stadig en risikabel forretning af flere årsager. For eksempel har selskabet et stort lager og står overfor betydelig konkurrence fra f.eks. Mirror. Desuden har virksomhedens vækst aftaget sig markant.

Derfor er der sandsynlighed for, at Peloton-aktien fortsat vil være under pres i det næste stykke tid, mens renten stiger.