Den libyske dinar (LYD) er skyhøje; forbliver under tiden før Gaddafi

Den libyske dinar har iscenesat et stærkt comeback i denne uge, selvom stridighederne i landet accelererede, hvilket skubbede centralbankchefen til at flygte. USD/LYD-kursen faldt til et lavpunkt på 4,79, det laveste punkt siden juli 2023. Den er også faldet med over 2,50 % fra sit højeste punkt i år.

Centralbankchefen flygter

Den libyske dinar vendte tilbage efter Sadiq al-Kabir flygtede ud af landet efter at have været under intenst pres i de seneste par uger.

Hans beslutning om at flygte fra landet skete efter at have været udsat for betydeligt pres fra Abdul Hamid Dbeibeh, lederen af den Tripoli-baserede regering. Han havde anklaget premierministeren for overforbrug, mens landet fortsætter med at genopbygge efter år med krise.

Sadiq afviste pres for at udskifte ham som chef for centralbanken og sagde, at det var ulovligt og var imod de regler, som FN havde fastsat i aftalen mellem den østlige og vestlige side af landet.

Standoffen har været alvorlig, hvilket har ført til suspension af de fleste tjenester i landet, da centralbanken har til opgave at holde de milliarder af dollars, der kommer fra olieeksport. Over 750.000 tønder olie gik offline torsdag, hvilket forklarer, hvorfor Brent og West Texas Intermediate (WTI) er steget i de seneste par uger.

Hans afsættelse efterlader landet på et vanskeligt sted, da premierministeren bliver nødt til at erstatte ham og hans hold, et skridt, som den anden side kan være imod. Der er også stor risiko for politisk vold i landet. I en note til FT sagde centralbankchefen:

"Olienedlukningen vil have en negativ indvirkning på økonomien og værdien af dinaren. Der er også spændinger mellem kræfter på jorden i Tripoli, der støtter og modsætter sig foranstaltningen [for at fjerne ham]. Så jeg frygter, at det kan føre til kamp."

Libyens økonomiske krise

Libyen har været i en politisk og økonomisk krise i over et årti siden afsættelsen af Muammar Gaddafi. Landet har i vid udstrækning været lukket for udlændinge og har haft to regeringer, hvilket gør det svært at regere.

Som et resultat viser data fra MacroTrends, at BNP er styrtet fra over 80 milliarder dollars i 2013 til 45 milliarder dollars. Den er også vokset i tre af de sidste ti år, hvilket har ført til højere arbejdsløshed og inflation.

Data fra TradingEconomics viser, at forbrugerprisindekset (CPI) er steget fra 135,9 point i 2015 til 301 point i juni.

Analytikere mener, at økonomien står over for en vanskelig periode forude, så længe landet har adskillige magtcentre. Disse regeringer og andre militser øger chancerne for krig i landet.

Den libyske dinar er styrtet ned gennem årene

Mens den libyske dinar er vendt tilbage for nylig, er den stadig markant lavere end den, hvor den var under Gaddafis æra. I 2011 handlede USD/LYD-kursen omkring 1. I dag er den flyttet til næsten 5, hvilket betyder, at libyerne har set deres formue smuldre med 300 %.

Det meste af det libyske dinarkrak skete i 2021, da centralbanken devaluerede valutaen i et forsøg på at stabilisere økonomien.

En sandsynlig grund til, at den libyske dinar ikke har gjort det værre, er, at det ikke er en markedsbaseret valuta. I stedet er den knyttet til de særlige trækningsrettigheder (SDR), en unik valuta skabt af IMF, der er baseret på en kurv af valutaer som den amerikanske dollar og den kinesiske yuan.

Libyens valuta får sin værdi fra den olie, som landet eksporterer. Data viser, at landet sælger over 1,2 millioner tønder olie om dagen, hvilket gør det til den tredjestørste afrikanske olieeksportør.

Libyen afhænger næsten 90 % af sin olieeksport. Det eksporterer også naturressourcer som jern, kemikalier, kobber og ædle metaller. Landet importerer også de fleste af sine varer, herunder fødevarer, raffineret petroleum og tobak.

De fleste analytikere mener, at Libyen ville klare sig meget bedre, hvis Gadaffi ikke blev dræbt. I hans embedsperiode var det et af de største og hurtigst voksende lande i Afrika.