Hvad kan vi forvente i 2025? Ipsos-undersøgelse viser, at klimaet og økonomien fortsat er de største bekymringer

De sidste par år har vist, hvor hurtigt begivenheder kan udvikle sig. Mens nogle forbliver uforudsigelige, kan andre forventes.

Ipsos gennemførte for nylig en undersøgelse, der involverede over 23.700 deltagere fra 33 lande, og dækkede flere emner såsom teknologi, miljø og global sikkerhed.

Statista-rapporten analyserer de solide økonomiske data og følelser indsamlet i Ipsos-undersøgelsen og kaster lys over fremtidige forventninger fra forskellige regioner.

For eksempel fremhæver undersøgelsen, at mindst 79 procent af de adspurgte mener, at priserne vil stige hurtigere end indkomsterne.

Disse data viser også en voksende bekymring over inflationspres i flere lande, især i volatile og forskelligartede økonomier i regioner som Latinamerika.

De økonomiske konsekvenser af klimaændringerne vækker bekymring

Ifølge Statista-rapporten indikerer undersøgelsens resultater en stærk konsensus blandt respondenterne om klimaændringer, hvor 80 procent forventer yderligere global opvarmning i det kommende år.

Denne bekymring er især udtalt i Sydøstasien, hvor Indonesien (91 procent), Filippinerne (89 procent) og Malaysia (88 procent) udtrykker de højeste niveauer af angst.

Disse data fremhæver et presserende behov for regeringer for at tackle miljømæssige udfordringer, især da klimaændringer kan underminere økonomisk stabilitet, risikere fald i landbrugets produktivitet og øgede udgifter til katastrofeberedskab.

Interessant nok, mens et vigtigt antal mennesker forventer stigende temperaturer og mere alvorlige vejrbegivenheder - 72 procent af de adspurgte bemærkede sandsynligheden for at opleve klimarelaterede hændelser - er der skepsis over for regeringens reaktionsevne.

Kun 52 procent forventede, at deres regeringer ville sætte strengere CO2-emissionsmål, hvilket afslørede en kløft mellem offentlig bekymring og politisk handling.

Optimismen er dog til stede i Kina, hvor 84 procent mener, at deres regering tager proaktive foranstaltninger.

Denne kontrast tjener som en vigtig økonomisk indikator: miljøpolitikkernes potentielle virkninger på økonomisk succes.

Nationer, der ikke tilpasser sig, kan tåle langsigtede økonomiske udfordringer, intensiveret af klimarelaterede katastrofer, som kan forstyrre globale forsyningskæder.

Geopolitiske konflikter og deres økonomiske belastning

Igangværende geopolitiske spændinger er fortsat en kritisk bekymring blandt mennesker, hvor mange respondenter formidler pessimisme med hensyn til løsning af eksisterende konflikter.

Kun 20 procent af individerne i Mellemøsten ser en ende på volden i 2025, mens omkring 30 procent føler det samme om situationen i Ukraine.

Dette fald i optimistiske fremskrivninger sammenlignet med det foregående år tyder på et faldende håb, hvilket forstærker ideen om, at længerevarende konflikter kan have en negativ indvirkning på både lokale og globale økonomier.

De økonomiske konsekvenser af krig – såsom fordrivelse af befolkninger, skade på infrastruktur og handelsforstyrrelser – er væsentlige bekymringer.

Områder, der er fanget i konflikt, oplever ofte et fald i udenlandske investeringer, stigende arbejdsløshed og stagnerende BNP-vækst.

Måling af offentlighedens holdning til konfliktløsning er afgørende for at forudsige den fremtidige økonomiske udvikling, især i regioner, der er stærkt afhængige af stabilitet for handel og investeringer.

AIs transformative rolle på arbejdsmarkedet

Når vi omfavner den digitale økonomi, bringer fremkomsten af ​​kunstig intelligens både udfordringer og muligheder.

Næsten to tredjedele af de adspurgte (omkring 66 procent) forventer, at kunstig intelligens vil resultere i tab af arbejdspladser i 2025.

Ikke desto mindre betragter en betydelig del – 43 procent – ​​også kunstig intelligens som en potentiel kilde til nye jobmuligheder.

Dette dobbelte perspektiv understreger en transformativ ændring i arbejdsdynamikken, der forudsiger mulige forstyrrelser på arbejdsmarkedet sammen med nye veje til økonomisk vækst.

Øget afhængighed af kunstig intelligens kan øge produktiviteten og den økonomiske effektivitet, men det kan også fremkalde social uro, efterhånden som arbejdere tilpasser sig hurtige teknologiske fremskridt.

En vigtig økonomisk indikator for det kommende år vil være investering i genoptræningsinitiativer og teknologisk infrastruktur for at støtte en arbejdsstyrke, der i stigende grad påvirkes af automatisering.

Vækst i virtuelle økonomier

Undersøgelsen viste også en stigende accept af virtuelle miljøer, hvor 59 procent af de adspurgte tror, ​​at mange individer vil vælge at bo i disse digitale rum til næste år.

Denne tendens har betydelige konsekvenser for adskillige sektorer, herunder underholdning, uddannelse og handel, da virtuelle platforme skaber nye markeder og muligheder for økonomisk udvikling.

Bevægelsen mod større digitalt engagement rejser bekymringer om cybersikkerhed og databeskyttelse – spørgsmål, der kan hæmme væksten i den digitale økonomi, hvis de ikke styres effektivt.

Virksomheder bliver nødt til at afsætte ressourcer til teknologier, der sikrer disse miljøer, samtidig med at de fremmer innovation for at tiltrække brugere til virtuelle rum.

Fremskrivninger indikerer, at den virtuelle økonomi kan opleve betydelig vækst, hvilket bidrager til den samlede økonomiske fremgang.

Strategisk indsigt for at opnå økonomisk stabilitet

Selvom de mest almindelige bekymringer blandt befolkningen handler om miljøændringer, økonomi og krig, er muligheden for en pandemi forårsaget af en ny virus en bekymring på 49 procent.

Ipsos-undersøgelsen giver et klart indblik i de globale økonomiske forventninger for det kommende år.

Fra at adressere klimaændringer og geopolitisk ustabilitet til at omfavne teknologiske fremskridt og udvidelsen af ​​virtuelle økonomier giver den indsamlede indsigt både udfordringer og chancer for vækst.

Når man ser fremad, er politiske beslutningstagere, virksomheder og lokalsamfund nødt til at arbejde sammen for at navigere i disse skiftende omstændigheder og prioritere økonomisk modstandskraft og bæredygtighed i deres kollektive tilgang.

Ved at forstå og reagere på disse datadrevne indsigter kan vi opbygge et stærkere økonomisk fundament, som i sidste ende kommer samfund over hele kloden til gode.