Frankrigs Macron står over for svære valg efter Bayrou-regeringens kollaps

Frankrig er gået ind i en ny fase af politisk og finansiel turbulens, efter at premierminister François Bayrou og hans midterparti-mindretalsregering tabte en tillidsafstemning i parlamentet.

Mandag stemte 364 lovgivere imod regeringen og kun 194 for, hvilket udløste administrationens kollaps.

Afstemningen fulgte måneders tovtrækkeri om 2026-budgettet, hvor Bayrou ikke var i stand til at sikre tilstrækkelig opbakning til planer, der er designet til at adressere et underskud på 5,8 % af BNP i 2024.

Hans forslag søgte 44 milliarder euro i nedskæringer næste år for at bringe underskuddet ned til 4,6 % i 2026.

Frankrig får sin femte premierminister på to år?

Bayrous tilbagetræden, der skal indgives til præsident Emmanuel Macron tirsdag, betyder, at Frankrig forbereder sig på sin femte premierminister på mindre end to år.

Macron har flere valgmuligheder, ingen af dem ligetil.

Han kunne nominere en anden midtersøgende allieret, danne et teknokratisk kabinet eller opløse parlamentet og udskrive et lynvalg. Alle indebærer risici.

Et lynvalg kan styrke det yderste højreparti National Samling eller det yderste venstrefløjsparti France Unbowed, som begge kræver nye meningsmålinger.

Et teknokratisk kabinet vil sandsynligvis møde den samme modstand mod budgetnedskæringer.

Macron kan igen vende sig til en midtersøgende figur, der kan forene splittede blokke, men det er fortsat vanskeligt at skabe konsensus i en splittet nationalforsamling.

Markederne er stabile, men forsigtige med finanspolitisk konsolidering

På trods af de politiske omvæltninger viste finansmarkederne kun en afdæmpet reaktion.

Tirsdag morgen åbnede CAC 40-indekset 0,25% højere, mens renten på Frankrigs 10-årige benchmarkobligation steg en smule med 2 basispoint til 3,4755%.

Analytikere antydede, at den rolige reaktion afspejlede forventninger om, at den, der overtager, stadig skal forfølge finanspolitisk konsolidering.

Ifølge Deutsche Bank vil den næste regering kræve støtte fra både centrum-venstre-socialister og centrum-højre-koalitionen for at presse budgetforanstaltninger igennem.

JPMorgan bemærkede, at Macron kunne forsøge at opbygge en stor koalition, selvom sådanne arrangementer er sjældne i fransk politik.

Budgetkampen intensiveres forud for Fitch-gennemgangen

Kernen i krisen ligger Frankrigs kamp for at genoprette sine offentlige finanser.

Med underskuddet på 5,8 % af BNP og stigende offentlig gæld vil Fitch Ratings udgive en opdatering om landets kreditværdighed i denne uge.

Fitch holder i øjeblikket Frankrig på AA- med negative udsigter, og enhver nedgradering kan øge låneomkostningerne.

Fagforeningerne planlægger allerede landsdækkende protester den 10. september og 18. september mod foreslåede nedskæringer, hvilket øger presset på enhver ny regering.

De politiske partier er fortsat splittede om, hvordan man opnår en reduktion af underskuddet.

Mens mange er enige om, at den finanspolitiske situation er uholdbar, er der uenighed om metoder: Nogle går ind for velfærdsreformer, mens andre går ind for skattestigninger.

Analytikere advarer om, at kommende regeringer vil finde det umuligt at undgå finanspolitiske stramninger.

Frankrig mangler imidlertid en stærk tradition for kompromiser fra storkoalitionen, hvilket komplicerer bestræbelserne på at blande forskellige tilgange til at reducere underskuddet.

Strukturelle skel komplicerer de næste skridt

Frankrig har en vis erfaring med "samliv", hvor præsidenten og premierministeren kommer fra modsatrettede partier.

Alligevel forbliver store koalitioner på tværs af venstre og højre uden for landets politiske kultur, hvilket gør kompromiser sværere.

Uden konsensus kan reformer gå i stå, hvilket forlænger usikkerheden.

Den umiddelbare opgave for Macron vil være at finde en leder, der er i stand til at forhandle på tværs af politiske skel, mens han møder offentlig modstand mod nedskæringer.