Den store Fed-beslutning: 3 nøgletemaer at holde øje med

Den store Fed-beslutning: 3 nøgletemaer at holde øje med
Dionysis Partsinevelos
16. sep. 2025, 11:13 AM
  • Markederne forventer en rentenedsættelse fra Fed, men klæbrig inflation og told betyder, at pengepolitiske lempelser måske ikke løser problemet
  • Troværdighedsrisikoen skifter fra inflationskontrol til Fed-uafhængighed, nu en markedsvariabel i sig selv
  • Guld udvikler sig til en strukturel troværdighedssikring, hvor centralbankerne køber selv til rekordpriser

Federal Reserve er ved at foretage en af sine største opkald i år på onsdag.

Denne uges rentebeslutning er den begivenhed, som markederne er klistret til.

Med en 96% chance for en rentenedsættelse indregnet ser resultatet næsten sikkert ud. Hvad der ikke er sikkert, er konteksten.

Inflationen er fortsat klæbrig, det politiske pres stiger, og guld handles ikke kun som en sikring mod prisstigninger, men også som en sikring mod troværdighed.

Når man går ind i beslutningen, skiller tre temaer sig ud, som investorer bør holde på forkant.

Vil Fed skære, mens inflationen stadig er høj?

Markederne er overbeviste om, at Fed vil sænke sin styringsrente med 25 basispoint i denne uge.

Den effektive rente har ligget på 4,25 til 4,50 procent i et stykke tid. Et lille skridt lavere ser ud til at være sandsynligt efter en række svage økonomiske indikatorer.

Arbejdsløsheden ligger på 4,3 %, hvilket er den højeste sats siden slutningen af 2021.

Arbejdsministeriet reviderede jobvæksten ned med 911.000 for perioden april 2024 til marts 2025.

De ugentlige arbejdsløshedsansøgninger steg til 263.000 i begyndelsen af september, et kraftigt spring fra sommergennemsnittet.

I mellemtiden er inflationen ikke helt under kontrol. Forbrugerpriserne steg 2,9 % i august i forhold til et år tidligere.

Kerneinflationen, som ekskluderer fødevarer og energi, lå på 3,1 %. Feds foretrukne måler, kerne-PCE-indekset, sporer tæt på 2,9%.

Selvom det ikke er krisetal, er de stadig over Feds mål.

At skære ned nu betyder, at man accepterer, at inflationen ikke vil nå Feds foretrukne niveauer.

I sidste ende vil Feds sprog betyde lige så meget som handlingen, og formand Jerome Powell vil argumentere for, at tiltaget er en forsikring for et blødere arbejdsmarked.

Investorerne bør erkende, at Fed ikke venter på, at inflationen vender tilbage til målet, før den aftager.

Det satser på, at risiciene på arbejdspladsen opvejer faren ved at forankre et nyt inflationsgulv.

Kan pengepolitikken opveje toldsatser?

Det er her, det politiske misforhold opstår. En stor del af prispresset kommer ikke fra overefterspørgsel, men fra told.

Den nuværende handelsordning har øget omkostningerne på tværs af importerede varer.

Forskningsestimater tyder på, at nye toldsatser kan tilføje 1,7 % til det samlede prisniveau på kort sigt.

Fremstillings- og engroshandel har oplevet de største tab af arbejdspladser på det seneste.

En lavere styringsrente gør ikke importerede dele billigere eller opvejer toldtillæggene.

For disse sektorer er rentenedsættelser stort set irrelevante. Men det er her, det politiske pres er stærkest.

Resultatet er en centralbank, der bruger monetær lempelse til at reagere på et finanspolitisk og handelsmæssigt chok, som den ikke kan løse.

Hvad alt dette betyder er, at lavere renter kan understøtte kredit og løfte aktieværdiansættelser, men de vil ikke vende den tolddrevne inflation.

Denne kombination risikerer at skabe en cyklus, hvor aktivpriserne stiger, mens realøkonomiske omkostninger forbliver høje.

Sidste gang dette skete, i 1970'erne, steg guldet mere end 2.000%.

Uafhængighed er ved at blive en markedsvariabel

Feds troværdighed handler ikke længere kun om inflationsforventninger. Det handler nu om politisk uafhængighed.

Risikoen er, at investorerne fortolker enhver nedsættelse som at give efter for pres fra Det Hvide Hus.

Markedet ser måske ikke længere forward guidance som troværdig, men som betinget af politiske begivenheder.

Den opfattelse ændrer risikoprissætningen. Terminspræmier kan stige, selv når styringsrenten falder.

Valutavolatiliteten kan stige, hvis investorerne tror, at dollarens vej afhænger af politiske cyklusser snarere end økonomiske data.

Derfor er Feds beslutning i denne uge mere end en teknisk justering. Det er et signal om selve institutionen.

Stigningen i likviditetsefterspørgslen understreger også skrøbeligheden. Bankerne låner i rekordtempo gennem Feds stående repofacilitet i de seneste måneder.

Dette viser, hvor stramme forhold pludselig kan opstå. Investorer bør forvente flere af disse korte udbrud. De vil ikke sænke systemet, men de er påmindelser om, at VVS er følsomt over for troværdighed.

Guld som troværdighedssikring

Guldet har ramt rekordniveauer i år, men kørerne er anderledes end tidligere.

Det er ikke kun en sikring mod inflation. Det er også ved at blive et værn mod institutionel troværdighed.

Centralbanker har været nettokøbere i tre på hinanden følgende år og tilføjet mere end 1.000 tons årligt.

I de nuværende priser går dette ud over spekulation. Det er diversificering væk fra dollaren, efterhånden som tilliden eroderer.

For investorer betyder det, at guld ikke bør behandles som en boble. I 1980'erne og 1990'erne kollapsede guld, fordi inflationen faldt, og dollartroværdigheden steg.

I dag, selv med inflationen aftagende, fortsætter de officielle sektoropkøb.

Det gør guld mindre cyklisk og mere strukturelt. Det er beskyttelse ikke kun mod højere priser, men også mod politisk indflydelse på pengepolitikken.

Dette ændrer også, hvordan porteføljer skal opbygges. Guldeksponering gennem ETF'er eller fysisk allokering giver mere mening end at jagte mineaktier med høj beta.

Sidstnævnte afhænger af inputomkostninger og virksomhedsledelse. Førstnævnte afspejler selve troværdighedssikringen.

Den nye ligevægt: en verden på 3 procent

Den måske vigtigste indsigt er, at en politisk lempelse med kerneinflationen tæt på 3 % risikerer at forankre dette niveau som den nye ligevægt.

Den neutrale realrente kan være blevet højere på grund af deglobalisering og højere budgetunderskud.

Hvis det er tilfældet, er Feds nedskæringer måske ikke dybt stimulerende, men stadig nok til at efterlade inflationen fast over målet.

Dette er faren for investorer, der antager en hurtig tilbagevenden til en verden på 2 %. Risikoen er, at markederne i stedet tilpasser sig en verden på 3 %.

I dette miljø kan aktier forblive understøttet af likviditet, men realindkomsterne forbliver pressede.

Obligationer giver mindre beskyttelse. Og guld, som både en inflationssikring og en troværdighedssikring, forbliver efterspurgt.