Indiens handelsstrategi i fare: NITI Aayog opfordrer til øget Kina-eksport, reducerede toldsatser

Mandag udtalte lederen af en regeringspolitisk tænketank, at Indiens handelsstrategi risikerer at halte bagefter på de globale markeder.

For at undgå dette er Indien nødt til at øge sin eksport til Kina og reducere importtolden på råvarer.

B.V.R. Subrahmanyam, administrerende direktør for NITI Aayog, en regeringspolitisk tænketank, udtalte ved udgivelsen af den kvartalsvise Trade Watch-rapport, at engagement med Kina er afgørende for at øge Indiens fremstillingseksport, især da Asien forventes at føre an i den globale vækst.

Subrahmanyam blev citeret for at sige i en Reuters-rapport:

Han talte på et pressemøde og fremhævede Kinas afgørende bidrag til Indiens eksport.

Premierminister Narendra Modis regering forfølger aktivt en strategi for at diversificere Indiens eksportmarkeder og reducere produktionsomkostningerne.

Virkningen af amerikanske toldsatser og diversificering

Dette initiativ kommer i kølvandet på betydelige handelsspændinger med USA.

Specifikt implementerede den amerikanske præsident Donald Trump en betydelig stigning i tolden på indiske varer og fordoblede dem til så meget som 50 % med virkning fra den 27. august.

Dette skridt var en direkte reaktion på Indiens fortsatte køb af russisk olie, et stridspunkt for den amerikanske regering.

De nye toldsatser har skabt et presserende behov for, at Indien udforsker nye internationale markeder for sine produkter og forbedrer konkurrenceevnen i sin indenlandske fremstillingssektor ved at sænke produktionsomkostningerne.

Dette strategiske skift har til formål at afbøde de økonomiske konsekvenser af de øgede toldsatser og styrke Indiens position i det globale handelslandskab.

Handelsdynamik med Kina

I 2024 oplevede Indien et bemærkelsesværdigt skift i sit handelsforhold med Kina, kendetegnet ved et fald i eksporten og en betydelig stigning i importen.

Den indiske eksport til Kina faldt med 7% og nåede op på i alt 15,1 milliarder dollars.

Denne reduktion tyder på en potentiel afkøling af efterspørgslen efter indiske varer på det kinesiske marked eller måske en diversificering af Indiens eksportdestinationer.

Omvendt oplevede den indiske import fra Kina en betydelig stigning og steg med 10 % til imponerende 109,4 milliarder dollars.

Stigningen skyldtes primært højere forsendelser af kritiske varer, herunder elektroniske varer og kemikalier.

Den stigende afhængighed af kinesiske elektroniske varer fremhæver Kinas dominerende position i den globale teknologiforsyningskæde, mens stigningen i kemikalieimporten kan indikere stigende industriel aktivitet i Indien eller mangel på indenlandsk produktionskapacitet for visse kemiske produkter.

I 2024 nåede Indiens eksport i læder- og fodtøjssektoren op på 5,5 milliarder dollars, hvilket kun svarer til 1,8 % af den globale handel til en værdi af 296,5 milliarder dollars, en præstation, der blev fremhævet som svag i rapporten, der blev offentliggjort mandag.

Markedet for fodtøj uden læder, der i øjeblikket er vurderet til ca. 110 milliarder dollars globalt, udgør et betydeligt uudnyttet potentiale.

Ifølge rapporten pålægger Indien en told på 10 % på vigtige fodtøjsinput.

I modsætning hertil anvender Vietnam og Italien næsten nulsatser. I betænkningen antydes det, at en nedsættelse af disse toldsatser vil øge konkurrenceevnen.

Hovedforfatter Pravakar Sahoo bemærkede, at Vietnams lavere told giver producenterne en omkostningsfordel på trods af en lignende afhængighed af Kina til indkøb.

Han tilføjede, at høje toldsatser på plast og vulkaniserede gummiplader reducerer de indiske produkters konkurrenceevne.