Gazas økonomiske kollaps forklaret: hvordan krig pressede 2,3 millioner mennesker ud i fattigdom

Gaza har oplevet et af de hurtigste og mest alvorlige økonomiske sammenbrud i moderne tid.

Nye data fra FN's handels- og udviklingsagentur (UNCTAD) viser, at to års krig, kombineret med langvarige restriktioner, har udslettet årtiers udvikling og presset hver eneste person i Gaza ud i fattigdom.

Ødelæggelsens omfang har efterladt territoriet uden fungerende infrastruktur, svækket statens finanser og fjernet næsten alle indtægtskilder.

Hvad skete der med Gazas økonomi

Gazas økonomi faldt med omkring 83 % i 2024 og faldt til et årligt BNP på cirka 362 millioner dollars.

Med BNP pr. indbygger, der falder til 161 dollars om året, har den økonomiske aktivitet nået et af de laveste niveauer, der er set i verden.

Ifølge UNCTAD har sammenbruddet bragt alle 2,3 millioner indbyggere i Gaza under fattigdomsgrænsen.

Den fysiske ødelæggelse er enorm. I april 2025 var omkring 70 % af alle bygninger i Gaza blevet beskadiget. Dette omfatter hjem, skoler, hospitaler, vandforsyninger, elnet, fabrikker, veje og offentlige bygninger.

Satellitbaserede natlysdata viser, at den økonomiske aktivitet faldt med 73 % mellem oktober 2023 og maj 2025.

Hvorfor kollapsen skete

Den toårige krig er den centrale årsag, men den ramte et system, der allerede var skrøbeligt.

Gazas økonomi var afhængig af begrænset industriel aktivitet, småskala produktion og begrænsede handelsruter.

Da konflikten eskalerede, lukkede fabrikker, forsyningskæder brød sammen, elektriciteten blev upålidelig, og bevægelseskontrollen blev yderligere strammet.

Virksomheder mistede adgangen til råmaterialer. Arbejderne kunne ikke nå deres arbejde. Gårde, værksteder og lagre blev ødelagt.

Store infrastruktursystemer som telekommunikation, vandforsyning og transportkorridorer holdt op med at fungere normalt.

Langvarige restriktioner på bevægelse, handel og investering forstærkede skaden og begrænsede muligheden for en hurtig genopretning.

Regeringens økonomi forværredes samtidig.

Den offentlige gæld nåede 4,2 milliarder dollars, mens ubetalte regninger og restancer steg til 1,38 milliarder dollars.

Dette reducerede myndighedernes evne til at yde tjenester eller støtte tidlig genopretning.

Indvirkning på det besatte palæstinensiske område

Det økonomiske chok rækker ud over Gaza.

I det besatte palæstinensiske område er BNP vendt tilbage til niveauet fra 2010, og BNP per indbygger er faldet tilbage til niveauet fra 2003, hvilket fjerner mere end tyve års udviklingsfremskridt.

UNCTAD forudsiger også et fald i indekset for menneskelig udvikling fra 0,716 til 0,643.

Dette vender et kvart århundredes fremskridt inden for sundhed, uddannelse og indkomst.

Vestbredden er også blevet påvirket af reduceret bevægelse, faldende økonomiske muligheder og stigende pres på virksomheder.

Disse forhold har bremset handelen og svækket arbejdsmarkederne, hvilket har lagt yderligere pres på husholdninger, der allerede var i fare.

Hvordan genopretningen vil se ud

Genopbygningen af Gaza vil være en langsigtet udfordring. UNCTAD vurderer, at genopbygningen kræver mere end 70 milliarder dollars.

Dette afspejler omfanget af skader på hjem, offentlige bygninger, infrastrukturnetværk og produktive sektorer.

Selv under stabile forhold med vedvarende international støtte kunne det tage årtier at vende tilbage til produktionsniveauet før krigen.

Sammenbruddet har også medført alvorlige humanitære konsekvenser.

Arbejdsløsheden i Gaza er steget til omkring 80 %, inflationen har nået omkring 238 %, og husholdningerne står over for kritiske mangler på essentielle varer og tjenester.