Flyindustriens grønne mål er i fare, da IATA giver brændstofproducenterne skylden for SAF-manglen

Den globale flyindustri står over for et betydeligt tilbageslag i sine miljømål, da International Air Transport Association (IATA) tirsdag meddelte, at sektoren forventes at ikke nå sine afgørende mål for indførelse af bæredygtigt flybrændstof (SAF) i de kommende år.

Denne skuffende prognose skyldes ifølge det store flyselskab primært brændstofproducenternes manglende evne til at øge udbuddet og det, de opfatter som utilstrækkelige eller kontraproduktive reguleringsrammer.

IATAs udtalelse understreger en voksende bekymring i branchen om, at overgangen til grønnere drift går for langsomt.

Den udbredte anvendelse af SAF anses for at være det vigtigste redskab for luftfartssektoren til at nå sit ambitiøse mål om netto-nul CO2-udledning inden 2050.

Dog anses den nuværende fremgang for at være "skuffende", hvilket bringer branchens mellemlangsigtede mål i fare.

Produktionskapacitet og økonomiske udfordringer

Det centrale problem er stadig manglen på tilstrækkelig produktionskapacitet for SAF.

Mens flyselskaber i stigende grad er villige til at forpligte sig til at købe det mere miljøvenlige brændstof, har producenterne haft svært ved at sikre de nødvendige investeringer til at bygge og drive store raffinaderianlæg.

Desuden kritiserede IATA den fragmenterede og ofte straffende reguleringsmetode, som forskellige globale regeringer anvender, ifølge en Reuters-rapport.

SAF tilbyder en væsentlig vej til at afkarbonisere luftfartssektoren, primært ved at udnytte råmaterialer som affaldsmaterialer og brugt madolie.

Sammenlignet med konventionelt jetbrændstof kan SAF drastisk reducere livscyklusudledningen af drivhusgasser.

Dog står dens udbredte anvendelse over for betydelige økonomiske udfordringer. I øjeblikket er SAF to til fem gange dyrere end traditionelt brændstof, en omkostningsforskel, som flyoperatører tøver med at påtage sig.

Denne høje omkostning er en stor barriere for at skalere produktionen og udnyttelsen, hvilket nødvendiggør politisk støtte, teknologiske fremskridt og øgede investeringer for at bringe SAF-omkostningerne ned på et konkurrencedygtigt niveau.

Utilstrækkelig vækst og frustration i branchen

IATA forventer, at 2,4 millioner metriske tons SAF vil være tilgængelige i 2026, hvilket kun dækker 0,8 % af det samlede brændstofbehov.

Luftfartsindustrien sigter mod netto-nul emissioner inden 2050, primært gennem overgangen til SAF, et løfte indgået i 2021.

"Vi ser ikke SAF produceret i de mængder, vi havde håbet på og forventet. Det er skuffende," blev handelsgruppens generaldirektør Willie Walsh citeret i Reuters-rapporten.

Han havde tidligere advaret om, at målet om netto-nul i 2050 kunne være i fare.

For at nå sine emissionsmål har luftfartssektoren akut brug for at øge produktionen af SAF.

I øjeblikket udgør SAF kun omkring 0,3 % af det globale jetbrændstofforbrug, et tal IATA-data forventer at stige til kun 0,7 % i 2025.

Eksperter understreger, at denne vækstrate er utilstrækkelig.

Flyselskaber har konsekvent erklæret deres parathed til at købe alle tilgængelige SAF-produkter. De kritiserer dog jetbrændstofproducenter og hævder, at de bevidst holder priserne høje og ikke producerer tilstrækkelige mængder af det mere miljøvenlige brændstof.

Walsh sagde:

Han nævnte også, at han troede på, at adskillige flyselskaber vil trække deres officielle bæredygtighedsforpligtelser tilbage i 2026.

Han pegede på Air New Zealand som pioneren i at etablere mere opnåelige mål og satte et eksempel for branchen.