Euroområdets inflation 2,5% — Iran-konflikt presser energipriserne op

Forbrugerpriserne i euroområdet steg med den hurtigste hastighed i over et år i marts, da en kraftig stigning i energiomkostninger forbundet med Iran-konflikten pressede inflationen over Den Europæiske Centralbanks mål.

Inflationen i euroområdet accelererede til 2,5% i marts fra 1,9% i februar, ifølge foreløbige estimater fra Eurostat.

Tallet lå en smule under markedets forventninger på 2,6%–2,7%, men markerer en klar genopblussen drevet af stigende olie- og gaspriser.

Energipriserne steg 4,9% på årsbasis, hvilket vendte en tilbagegang på 3,1% i februar og registrerede deres første årlige stigning siden begyndelsen af 2025.

Stigningen afspejler et hop i de globale råoliepriser, hvor Brent er steget med mere end 50% til over $100 pr. tønde siden eskaleringen af konflikten med Iran sent i februar.

Stigningen pressede samlet inflation over ECB's 2%‑mål for første gang siden november og komplicerer den pengepolitiske udsigt for centralbanken.

Underliggende inflation forbliver afdæmpet

Trods overskriften viste underliggende prispresset tegn på afdæmpning.

Inflationen eksklusive energi faldt en smule til 2,3% i marts fra 2,4% måneden før, hvilket antyder, at den aktuelle bølge i vid udstrækning er energidrevet.

Blandt hovedkomponenterne afdæmpede inflationen inden for tjenesteydelser sig en smule til 3,2% fra 3,4%, mens fødevarer, alkohol og tobak aftog til 2,4%.

Ikke‑energi industrielle varer steg beskedent med 0,5%, hvilket indikerer begrænset prispres i varesektorerne.

Økonomer sagde, at det centrale spørgsmål nu er, om højere energiomkostninger vil smitte af på den bredere inflationsdynamik.

Andrew Kenningham, cheføkonom for Europa hos Capital Economics, sagde, at de seneste tal gav begrænset klarhed om inflationens vedholdenhed.

»Det vil afhænge af varigheden og alvoren af Iran‑konflikten,« sagde han og pegede på usikkerheden på energimarkederne.

ECB står over for et pengepolitisk dilemma

Beslutningstagere i Den Europæiske Centralbank overvejer nu, om stigningen i inflation berettiger en pengepolitisk reaktion, især hvis højere energipriser begynder at smitte af på lønninger og tjenesteydelser.

ECB‑præsident Christine Lagarde sagde for nylig, at hvis inflationen afviger betydeligt fra målet, skal reaktionen være »passende kraftfuld eller vedvarende.«

Samtidig har beslutningstagere signaleret varsomhed.

Bestyrelsesmedlem Isabel Schnabel sagde: »Vi må være årvågne, men der er ingen grund til at handle forhastet,« og indikerede, at centralbanken vil overvåge, om der opstår anden­runde‑effekter.

De finansielle markeder priser allerede næsten tre renteforhøjelser ind i år fra det nuværende niveau på 2,0%, og forventningerne til en mulig handling ved næste pengepolitiske møde i slutningen af april øges.

Vækstrisici øger usikkerheden

Inflationsgenopblussen kommer på et tidspunkt, hvor den økonomiske vækst i euroområdet allerede er under pres.

ECB nedjusterede for nylig sin vækstprognose og forventer nu en BNP‑udvidelse på blot 0,9% i år, ned fra 1,5% i 2025.

Den forventer, at inflationen i gennemsnit bliver 2,6% i 2026, forudsat at energipriserne letter i takt med tidligere markedsforventninger.

Men en længere periode med høje oliepriser kan ændre dette forløb markant.

Gabriele Foa, global kreditporteføljemanager hos Algebris Investments, advarede om, at vækstudsigten forværres.

»BNP‑væksten i euroområdet for det kommende kvartal forventes nu at være tæt på nul og kan blive negativ under scenarier med høje oliepriser,« sagde han.

I et mere alvorligt scenarie skitseret af centralbanken kunne vedvarende forstyrrelser i energiforsyningen skubbe inflationen op på så meget som 4,8% i 2027, samtidig med at den lægger yderligere pres på den økonomiske aktivitet.