Europas ar fra inflationen er tilbage, og det ændrer folks adfærd

Forventningerne til inflationen i euroområdet risikerer at stige hurtigere end tidligere, og Den Europæiske Centralbank må være forberedt på hurtigt at stramme politikken, hvis der fremkommer tegn på vedvarende prispres, sagde Dimitar Radev, medlem af ECB's Governing Council.

Advarslen kommer, efter at kraftigt stigende energiomkostninger som følge af krigen i Iran har presset inflationen langt over ECB's 2%-mål, hvilket har udløst en intensiveret debat blandt beslutningstagere om, hvorvidt man skal handle, før højere priser sætter sig i den bredere økonomi.

Risikovægten er forskudt

"Risikovægten er rykket i en ugunstig retning," sagde Radev, som leder Bulgariens centralbank og er et af ECB's nyere medlemmer af Governing Council, til Reuters i et interview i Sofia.

"Sandsynligheden for et mere ugunstigt scenarie er steget, især som følge af energishokket og det forhøjede usikkerhedsniveau."

Radev henviste til de tre økonomiske scenarier — adverse, baseline og severe — som ECB offentliggjorde sidste måned.

Selvom baseline fortsat udgør hovedscenariet, sagde han, at sandsynligheden for det adverse forløb er steget markant.

Erindringen om tidligere inflation kan fremskynde forventningerne

En central bekymring er, at forbrugere og virksomheder, som oplevede løbske priser for bare fire år siden efter Ruslands invasion af Ukraine, hurtigt kan justere deres forventninger — kræve højere lønninger og priser og dermed sætte gang i en selvforstærkende inflationsspiral, som vil være omkostningsfuld at få bragt under kontrol.

"Seneste inflationstendenser ser ud til at have øget forventningernes reaktivitet, hvilket betyder, at gennemslag fra nye chok kan ske hurtigere end under normale forhold," sagde Radev.

Hans bemærkninger genklang i udtalelser fra flere andre ECB-politikere, som dog endnu ikke direkte har krævet renteforhøjelser, men som har signaleret, at banken må være parat til at handle.

Ingen andenrundeeffekter endnu, men sårbarhed består

Foreløbigt er inflationsforventningerne fortsat forankrede omkring ECB's mål, og andenrundeeffekter er endnu ikke synlige i dataene.

Marts' inflationsmåling viste et kraftigt hop i energipriserne, men indikerede, at prispresset på tjenester var ved at aftage.

Radev advarede dog om, at ECB ikke kan tage et gunstigt udfald for givet i et så skrøbeligt og hurtigt foranderligt miljø.

"Hvis chokket fortsætter og begynder at påvirke lønninger, marginer og forventninger, vil omkostningerne ved ikke at handle stige," sagde han.

"I en sådan situation ville det være mest forsvarligt at handle i rette tid."

Aprilmødet og hvad ECB holder øje med

De finansielle markeder har indregnet mere end to renteforhøjelser fra ECB i år, hvor den første forventes i juni.

Radev sagde, at det var for tidligt at sige, om der vil være tilstrækkelige data til rådighed ved mødet den 30. april til at berettige en rentebeslutning, men han tilføjede, at der vil være nok information til at muliggøre en mere konkret og struktureret politisk drøftelse.

ECB vil være særligt opmærksom på målinger af inflationsforventninger, underliggende prisdata, stemningsindikatorer, udviklingen i energipriserne og — frem for alt — signaler om varigheden af Iran-krigen og dens økonomiske konsekvenser.

Radev pegede også på risikoen for, at statslige tilskudsprogrammer, hvis de indføres for at afbøde energiregningen for forbrugerne, kan tilføre brændstof til inflationspresset frem for at dæmpe det.

Euroområdets udgangsposition er mere gunstig end i 2022, bemærkede han, idet renteniveauet allerede er højere og forventningerne forbliver forankrede — men vinduet for selvtilfredshed er snævert.