Kinas inflation slog forventningerne – hvorfor tog markederne det ikke alvorligt?

Kinas forbruger- og producentpriser steg mere end forventet i april og giver ny dokumentation for, at prispresset begynder at tage til, selvom den bredere genopretning fortsat er ujævn, og beslutningstagere sandsynligvis forbliver forsigtige.

Tal offentliggjort af Kinas nationale statistikbureau viste, at forbrugerprisindekset steg 1,2% i forhold til samme periode året før, en acceleration fra 1,0% i marts og over økonomernes forventninger om en stigning på 0,9%.

På månedsbasis faldt CPI 0,1% i april, en klar forbedring i forhold til et fald på 0,7% i marts, og i tråd med økonomernes forventninger om et fald på 0,1%.

Producentpriserne overraskede også positivt.

Producentprisindekset steg 2,8% år-til-år i april, langt over prognoserne om en stigning på 1,6% og markant stærkere end et 0,5% hop i marts.

Tallene tyder på, at prispresset tilspidsede sig i starten af andet kvartal, selvom en stor del af stigningen ser ud til at være knyttet til energi- og råvareomkostninger frem for en bredbaseret stigning i indenlandsk efterspørgsel.

Inflationen overgår prognoserne

De stærkere målinger vil sandsynligvis forstærke opfattelsen af, at prisforholdene i Kina forbedres, selvom den underliggende vækst forbliver ujævn.

Forbrugerinflationen er fortsat beskeden i et historisk perspektiv, men apriltallene viste en stærkere end ventet rebound, delvist hjulpet af højere brændstof- og forbrugsvarepriser.

På fabriksgulvet antyder stigende producentpriser, at omkostningstrykket igen er ved at bygge sig op.

Det er væsentligt, fordi CPI og PPI giver forskellige signaler om økonomien.

CPI følger de priser, husholdninger betaler for varer og tjenester, og er dermed et nyttigt mål for forbrugerinflation og købekraft.

PPI måler derimod de priser, producenterne opkræver, og ses ofte som et tidligt signal om omkostningstryk, der bevæger sig gennem økonomien.

Samlet set peger aprils tal på kraftigere inflationsdynamik, end mange analytikere havde forventet.

Men det afgør endnu ikke debatten om styrken i Kinas underliggende indenlandske efterspørgsel, som mange økonomer stadig beskriver som relativt svag.

Markedsreaktionen forbliver afdæmpet

Alligevel var den umiddelbare markedsreaktion begrænset.

Investorer virkede tilbageholdende med at drage vidtrækkende konklusioner på baggrund af en enkelt måned med stærkere inflationstal, især da meget af op-siden skyldtes energirelaterede prisstigninger.

Det bidrager til at forklare, hvorfor den bredere risikostemning i Asien forblev stort set uændret efter offentliggørelsen.

Markedet afvejer også Kinas inflationshistorie mod bredere globale bekymringer, herunder forløbet for amerikanske renter og fornyet geopolitisk spænding i Mellemøsten.

Dataene kan dog få større betydning, hvis de følges af stærkere tal for industriel produktion, detailhandel og investeringer i faste aktiver.

For råvareknyttede aktiver og regional risikovillighed vil en vedvarende forbedring i Kinas prisbaggrund typisk blive betragtet som konstruktiv.

Politikudsigten i fokus

For beslutningstagere komplicerer de seneste tal billedet — men på en konstruktiv måde.

Højere inflation er ikke nødvendigvis et problem for Kina på de nuværende niveauer, især efter en længere periode med svagt prismomentum.

Et stærkere PPI-udslag kan især blive set som et tegn på, at industriens prisfastsættelsesevne begynder at komme tilbage.

Samtidig ligger inflationen fortsat langt under niveauer, der ville skabe pres for stramning af politikken.

Det betyder, at Beijing sandsynligvis ikke vil opgive sin støttende holdning, men de stærkere tal kan reducere incitamentet til øjeblikkelig omfattende stimulus.

Tallene vil også blive nøje overvåget uden for Kina.

Globale investorer forsøger at vurdere, om et fastere prisniveau i Kina kan støtte handels- og råvaremarkederne, samtidig med at centralbanker andre steder forbliver fokuseret på inflation og renterisici.

For nu tilføjer aprils offentliggørelse til argumentet om, at prispresset i Kina stabiliserer sig.

De stærkere end forventede CPI- og PPI-tal bekræfter ikke en bred økonomisk genaccelerering, men antyder, at andet kvartal begyndte med en fastere inflationsmomentum, end mange havde forudset.