Interview: IBJA's Kothari advarer — guldafgift rammer bryllupper og øger smugling

Indiske husstande står over for “smertefuldt dyre smykkeregninger” denne bryllupssæson efter en pludselig forhøjelse af guldafgiften — en foranstaltning udløst af et $38.5 billion forex‑reserveudhulning og som vækker frygt for gråmarked‑indstrømninger, der kan matche FY14‑toppen, advarer guldveteranen Prithviraj Kothari.

Indiens pludselige forhøjelse af guldafgifter ved import er trådt i kraft på det værst tænkelige tidspunkt og kolliderer med sæsonens højdepunkt for bryllupper og festivaler.

Foranstaltningen, der sigter mod at styrke valutareserverne, som er faldet fra $728.49 billion til $690 billion på bare ti uger, har øjeblikkeligt gjort smykker dyrere og sat bulion‑handelen i urolighed.

Guld, som udgør næsten en tiendedel af Indiens importregning, er blevet omdrejningspunktet for akut balance‑of‑payments‑styring.

Prithviraj Kothari — administrerende direktør for RiddiSiddhi Bullions Ltd., præsident for India Bullion and Jewellers Association og formand for Jain International Trade Organisation — betragtes bredt som ”Indiens bulionkonge” og er dermed en af de mest toneangivende stemmer i Indiens guldindustri.

For husholdninger er effekten øjeblikkelig. ”Import af ₹1 lakh i guld pålægges nu ₹15.000 i told, op fra ₹6.000 natten over,” fortalte Kothari Invezz i et eksklusivt interview.

Reaktionerne i branchen har været hurtige og delte.

Mens erhvervsorganisationer anerkender regeringens hensigt, advarer mange om utilsigtede konsekvenser.

India Bullion and Jewellers Association (IBJA) frygter, at smugling kan genopstå i stor skala og minder om tidligere episoder, hvor højere told drev uofficielle indstrømninger på 150–200 ton årligt.

”I stedet for kvantitative restriktioner valgte Finansministeriet prisbaserede afskrækkelser, der bevarer markedsfleksibilitet og forbrugerfrihed — en kalibreret, om end grovkornet, nødsituationstiltag for betalingsbalancen,” sagde Kothari.

Nedenfor følger redigerede uddrag fra interviewet:

Invezz: Hvordan vurderer du regeringens rationale bag at hæve guldafgifterne nu?

Prithviraj Kothari: Rationalet er forsvarligt, men grovkornet. Valutareserverne faldt fra et rekordhøjt niveau på $728.49 billion til $690 billion på cirka 10 uger — et fald på $38.5 billion.

Guld alene tegnede sig for en svimlende tiendedel af Indiens samlede nationale importregning. I stedet for at ty til kvantitative restriktioner valgte Finansministeriet prisbaserede afskrækkelsesforanstaltninger, der bevarer markedsfleksibilitet og forbrugerens valg — et kalibreret, om end groft, nødtiltag for betalingsbalancen forstærket af oliepres fra Vestasien.

Invezz: Hvilke umiddelbare reaktioner hører du fra bulion‑handlere og guldsmedene i hele Indien?

Prithviraj Kothari: Reaktionen fra branchen var øjeblikkelig og splittet. IBJAs landssekretær Surendra Mehta anerkendte regeringens hensigt, men påpegede, at afgiftsstigningen kan påvirke efterspørgslen, da priserne allerede var høje.

En Mumbai‑baseret bank‑bulionhandler advarede om, at gråmarkeder sandsynligvis vil genindtræde, eftersom incitamentet til at indføre guld ulovligt er stort ved de nuværende prisniveauer. All India Gem And Jewellery Domestic Council har advaret om, at afgiftsstigningen vil skade den ₹5 trillion store smykkeindustri og paradoksalt nok tilskynde til smugling.

Invezz: Hvilken effekt vil denne afgiftsstigning få på forbrugerefterspørgslen i den kommende bryllups‑ og festivalsæson?

Prithviraj Kothari: Med bryllupssæsonen allerede i fuld gang og indiske husstande i købsstemning til fest, kan den pludselige stigning efterlade forbrugerne med smertefuldt dyre smykkeregninger.

Import af ₹1 trillion i guld pålægges nu ₹15.000 i told, op fra ₹6.000 tidligere på ugen. Store brudesæt kan vige for lettere smykker, festkøb vil blive udsat, og bytteaktivitet med smykker — som allerede udgør over 40% af nogle forhandleres salg — vil intensiveres yderligere.

Invezz: Hvilke risici ser du for Indiens smykkeindustri, hvis højere afgifter fortsætter — især for små detailhandlere?

Prithviraj Kothari: Eksportører står nu over for bankgarantier på ₹2.8 millioner–3.0 millioner pr. kg toldfrit guld fra udpegede agenturer, hvilket alvorligt binder arbejdskapital og kvæler eksporten.

Historien er sigende: i 2012 gik handlende i 13 dages strejke over en langt mindre stigning, og markedskilder hævdede, at industrien mistede over ₹180 milliarder på 12 dage. Store guldsmede som Titan og Kalyan, der rapporterede 41–42% års‑til‑års omsætningsvækst i tredje kvartal af FY26, har bufferne til at absorbere chokket — små detailhandlere har ikke.

Invezz: Hvordan kan denne politik påvirke Indiens position som en af verdens største guldmportører?

Prithviraj Kothari: Indiens strukturelle importafhængighed er ikke let følsom over for told. Selv da guldpriserne steg fra $76.617 pr. kg til $99.825 pr. kg, en stigning på 30%, faldt importvolumenerne kun 4,76% til 721 tons, mens importværdien steg 24% til $71.98 billion.

Afgiftsstigningen vil presse marginale diskretionære køb, men sandsynligvis ikke rokke ved Indiens position. Mens højere afgifter kan dæmpe efterspørgslen, kan effekten blive opvejet af en genopblussen i smugling, som var aftaget efter Indiens toldsænkninger i midten af 2024.

Invezz: Hvordan vil dette skridt accelerere skiftet mod genanvendt guld og øget indenlandsk raffinaderikapacitet?

Prithviraj Kothari: Netto‑genanvendelsen i første kvartal af 2026 var 31.2 tons, op 20% år‑til‑år og 44% kvartal‑til‑kvartal — og det var før denne afgiftsstigning. World Gold Councils økonometriske analyse viser, at en 1% stigning i guldprisen øger genanvendelsen med 0.6%.

Andelen af guld doré i de samlede import er steget fra 7% i 2013 til 22%, hvilket afspejler væksten i indenlandsk raffinering. Det omarbejdede Gold Monetisation Scheme gør det muligt for guldsmede at fungere som indsamlings‑ og renhedsprøvningscentre, hvilket kan støtte et mere organiseret genanvendelsessystem.

Invezz: Hvad er IBJAs seneste tal for Indiens guldimport og genanvendelsesstrømme, og hvordan sammenlignes de med tidligere episoder med afgiftsstigninger?

Prithviraj Kothari: I første kvartal af 2026 steg den samlede guldefterspørgsel 10% år‑til‑år til 151 tons, med investerings‑efterspørgsel på 82 tons, der oversteg smykkesegmentet på 66 tons, og sølvtavle/coin‑efterspørgslen nåede det højeste Q1‑niveau siden 2013.

Indiens guld‑ETF AUM steg 191% år‑til‑år til ₹1.7 trillion, og Indien stod for 32% af den globale ETF‑efterspørgsel i Q1. Sammenlignet med afgifts‑episoden i 2022 — hvor beslaglæggelser steg 47% til 3.502 kg, og sager steg til 3.982 — antyder det aktuelle makromiljø lignende eller værre uformelle indstrømninger, da priserne er 30% højere.

Invezz: Har du estimater for uofficielle indstrømninger eller smuglingsmængder under tidligere afgiftsstigninger, og hvilket udgangspunkt bør vi forvente denne gang?

Prithviraj Kothari: Tidligere episoder med afgiftsstigninger er entydige. Da Indien hævede tolden fra 2% til 10% mellem 2012–13, steg antallet af beslaglæggelsessager fra 503 (FY12) til 2.450 (FY14) til 3.412 (FY15).

Efterretningstjenester skønnede 50 tons smuglet ind i FY14; World Gold Council anslog 200 tons — begge tal langt større end beslaglæggelser på 1.45 tons, hvilket bekræfter, at myndighederne kun fanger 1–2% af de faktiske strømme.

15%‑tolds‑episoden i 2022 fik beslaglæggelserne til at stige 47% til 3.502 kg. Med guldpriser nu 30% højere og Dubai‑routingen konsolideret ved $16.5 billion, bør man forvente uofficielle indstrømninger på 150–200 tons årligt — hvilket vil matche FY14‑toppen — som udgangspunkt for denne cyklus.

Invezz: Hvilket råd vil du give beslutningstagere for at balancere indtægtsbehov med industriens bæredygtighed?

Prithviraj Kothari: Beslutningstagere må bevæge sig ud over grove toldinstrumenter. At hæve importafgifter begrænser sjældent gulimport — det blæser blot priserne i vejret, driver smugling og øger eksportomkostningerne.

Et mere bæredygtigt rammeværk kræver fire parallelle handlinger: revidér Gold Monetisation Scheme for at frigøre Indiens anslåede 30.000 tons husholdningsguldreserver; fremme lavere karat‑smykker (18K og 14K) for at reducere import med 20–30%; aflast eksportører for bankgarantebelastningen på ₹2.8 millioner–3.0 millioner/kg, der knuser MSME’er; og knyt 15%‑tolden til specifikke forex‑reserve‑tærskler for at genskabe planlægningssikkerhed.

Invezz: Ser du fremadrettet yderligere regeringsforanstaltninger — som højere afgifter eller restriktioner — hvis efterspørgslen forbliver stærk trods denne stigning?

Prithviraj Kothari: Eksperter frygter, at regeringen kan overveje yderligere tiltag, hvis eksternt pres forværres, herunder yderligere skattemæssige skridt eller politikker rettet mod at reducere importen.

En 3% Integrated Goods and Services Tax (IGST) på gulimport tidligere skubbede april‑importerne ned til et næsten 30‑årigt lavpunkt — hvilket viser, at regeringen vil lagdele instrumenter samtidig.

Væsentlige triggere ville være, at rupee bryder igennem ₹100 pr. dollar, at råolie overstiger $107/fat, eller at CAD (current account deficit) udvides ud over 1.5% af BNP. En fuld tilbagerulning, før konflikten i Vestasien løser sig, synes usandsynlig.