USD stabiliserer efter Iran-fredshåb og Fed-risici ryster valutamarkederne

Dollaren stabiliserede sig i asiatisk handel fredag efter at have oplevet en markant vending sent i sessionen, da investorer vejede håbet om en våbenhvile i Mellemøsten op mod en stadig usikker udvikling for de amerikanske renter.

Den amerikanske valuta steg en smule til omkring 160.07 yen og genvandt noget af det tabte efter at være faldet til sit svageste niveau i en uge.

Den australske og newzealandske dollar faldt en anelse efter at have haft fremgang mod greenbacken natten over, mens sterling var stort set uændret nær $1.34.

Euroen holdt sig tæt på en en-uges top omkring $1.1576, understøttet af Den Europæiske Centralbanks første renteforhøjelse siden 2023.

Bevægelsen har skærpet kontrasten mellem Europas i stigende grad stramningsorienterede inflationsholdning og en Federal Reserve-udsigter, der forbliver følsom over for de kommende data.

Nyheder fra Golfen ændrer tonen

Valutamarkederne vendte sent i den amerikanske session efter, at præsident Donald Trump aflyste planlagte angreb mod Iran og sagde, at en fredsaftale kunne underskrives allerede i weekenden.

Udsigten til en aftale, der kunne genåbne Hormuzstrædet for skibstrafik, sendte oliepriserne ned og lettede noget af den inflationspræmie, der var indbygget i de globale markeder.

Brent-olie faldt, da handlen genoptog i Asien og udvidede den lettelse, der blev udløst af de seneste diplomatiske signaler.

Iran har dog sagt, at der endnu ikke er truffet nogen endelig beslutning om en aftale, hvilket gør tradere forsigtige med at jagte bevægelsen for langt.

Dollaren stabiliserede sig som afspejling af den forsigtighed. En bekræftet aftale kunne yderligere reducere energiprisrisiciene, men et sammenbrud i forhandlingerne ville hurtigt bringe geopolitisk stress tilbage i centrum af valutahandelen.

PPI-detaljer dæmper inflationsbekymringer

Amerikanske producentprisdata tilførte endnu et lag til dollar-debatten.

Overskriftsindekset for producentpriser steg mere end ventet i maj og markerede den stærkeste årlige stigning i tre et halvt år, efterhånden som energipriserne steg.

Handlende fandt dog noget trøst i de underliggende tal. Kerneproducentpris-inflationen, som fodrer ind i Feds foretrukne måling af personlige forbrugsudgifter (PCE), kom ind under forventningerne.

Det bidrog til at begrænse bekymringer om, at centralbanken ville blive nødt til at handle mere aggressivt.

Markederne priser stadig en renteforhøjelse fra Fed senere på året, selvom forventningerne har ændret sig, efterhånden som oliepriserne trækker sig tilbage og inflationsfrygten køles ned.

De næste par ugers energi- og prisdata bliver afgørende for, om Fed kan vente eller må stramme igen.

ECB-skift understøtter euroen

ECB's 25 basispunkters renteforhøjelse gav euroen et ekstra løft.

Pengepolitiske beslutningstagere tonede også en advarende forsigtighed om inflationen med højere energipriser og svagere vækst, der komplicerer udsigterne for valutaområdet.

Markederne forventer nu endnu et ECB-move så tidligt som i september, selvom embedsmændene gav begrænset vejledning om timingen af en eventuel opfølgende forhøjelse.

For valutahandlere er resultatet et mere kompliceret kort: en dollar støttet af resterende Fed-risiko, en euro bakket op af en stramningsorienteret ECB og olie-sensitive valutaer, der stadig er gissel for hver drejning i Mellemøsten-forhandlingerne.