Energikrigen fortsætter i Europa

Enhver, der med i følger mit arbejde, vil vide, at jeg er temmelig negativ i forbindelse med økonomiens tilstand i Europa. En stor del af denne pessimisme handler om Putins kvælertag på energimarkedet. Vejret kunne dog have hjulpet noget på dette.

EU's efterspørgsel på gas faldt med 24%

Vi modtog nogle data her til morgen fra råvareanalysevirksomheden ICIS om, at gasefterspørgslen i EU lå 24% under det femårige gennemsnit i sidste måned. Dette kommer på baggrund af et lignende fald den foregående måned.

Dette er gode nyheder. Det viser nemlig, at de europæiske borgere skærer ned på deres gasefterspørgsel, hvilket netop er Putins største våben i krigen mod Ukraine. En stor tak skal dog lyde til vejrguderne, da de seneste måneder har været usædvanligt varme på kontinentet.

Men dette usædvanlige lune klima har nu ændret sig, hvilket betyder, at næste måneds data vil være mere interessante. Vinteren er virkelig ankommet, og Europa vil nu mærke presset. Ikke desto mindre har de seneste to måneder været et slag mod Putins håb om, at EU vil prioritere deres energibehov over deres støtte til Ukraine.

Denne test vil blive forstærket af de seneste sanktioner, idet EU nu har forbudt russisk råolieimport - fra og med fra i morges. To kilder hos nogle store russiske olieproducenter, der talte med Reuters og anmodede om anonymitet, sagde at den russiske olieproduktion kunne falde med op til 1 million tønder om dagen i 2023 på grund af forbuddet. Europa klemmer derfor Putins førende indtægtskilde.

Vejen til grøn energi?

Problemet med Europa er, at det er meget dårligt udstyret i naturressourceafdelingen, i hvert fald når det kommer til energi. Dette har ført til en stor afhængighed af udefrakommende, når det kommer til energi. Norge fortsætter med at klare sig helt fint, men Rusland har dog helt klart vist, hvor farlig denne afhængighed er.

Jeg er forsigtigt optimistisk over, at denne energikrig på lang sigt kunne presse Europa til at forsøge at udjævne denne kroniske svaghed. Europæerne er måske ikke velsignet i afdelingen for fossile brændstoffer, men når det kommer til grøn energi så er det en helt anden historie.

Europa har ikke nogen som helst ulempe med hensyn til sin evne til at producere og opbevare grøn energi. Denne energiforsyning kunne være både selvforsynende og billig. Og hvis dette samtidigt også gavner planeten, så er det jo netop en god dag.

I maj skitserede EU sine planer for en "kæmpe" stigning i sol- og vindkraft for at mindske afhængigheden af den russiske olie og gas. Målet havde hidtil været, at 40% af EU's energimix ville være miljøvenlig i 2030. Dette mål blev nu hævet til 45 %.

Det føles dog stadig ikke som om dette er nok, men dette ville dog ikke desto mindre være et kolossalt skridt væk fra alt, hvad EU nogensinde har kendt. "Det er klart, at vi er nødt til at sætte en stopper for denne afhængighed, og meget hurtigere end hvad vi havde forudset før denne krig," sagde Frans Timmermans i maj, der er EU-embedsmanden, der stod i spidsen for den grønne aftale.

Målet var som sagt på plads i god tid før den russiske krig. Havde EU været hurtigere til at bevæge sig i retning af denne miljøvenlige energi, så ville de være i en væsentligt stærkere position til at støtte Ukraine i dag.

Hvad vil der ske nu?

Den kinesiske økonomi opererer stadig under fuld kapacitet - selv om den dog nu, som jeg skrev om i sidste uge, ser ud til at åbne op hurtigere end forventet – såvel som en latterligt stærk dollar og den førnævnte energiklemme i Europa, hvilket betyder, at olieefterspørgslen bliver mindre.

Men efterhånden som julen kommer tættere og tættere på, så fortsætter termometeret med at falde. Det vanskeligste er endnu ikke kommet, men der er ingen tvivl om, at faldet på 24% i efterspørgslen fra EU er et slag for Putin. Forbuddet mod den russisk råolie tager nu kampen til det næste niveau.