Venezuelas investeringsklima forværres midt i politisk og økonomisk uro

Venezuelas engang lovende investeringslandskab er drastisk forværret, hovedsagelig på grund af politisk uro og økonomisk sammenbrud.

Efter det omstridte valg den 28. juli er udenlandske investorer mere og mere forsigtige med at engagere sig i landet, da usikkerhed og ustabilitet forplumrer dets udsigter.

Engang set som en lukrativ destination for investeringer, især i oliesektoren, har Venezuelas økonomiske og politiske kriser alvorligt undermineret dens tiltrækningskraft.

Faldet af Venezuelas investeringsappel

Historisk set har Venezuelas enorme naturressourcer – især dets oliereserver, de største i verden med anslået 302 milliarder tønder – gjort det til et attraktivt knudepunkt for internationale virksomheder.

Men under præsident Nicolás Maduros regime er landet gået i økonomisk uorden.

År med dårlig ledelse, hyperinflation og politisk ustabilitet har forkrøblet økonomien.

Mellem 2013 og 2021 faldt Venezuelas økonomi med næsten 75 %, hvilket er et af de skarpeste økonomiske sammenbrud på verdensplan.

Den Internationale Valutafond (IMF) forventer yderligere fald i BNP, hvilket afspejler den igangværende økonomiske forværring.

Landets udlandsgæld er steget i vejret, med estimater på over 150 milliarder dollars.

Venezuela misligholdt meget af sin gæld, hvilket gør den endnu mere risikabel for investorerne.

Amerikanske sanktioner har isoleret landet fra det internationale finansielle samfund og afskrækket alle undtagen nogle få investorer fra at komme ind på markedet.

I modsætning hertil har nabolande som Brasilien, Colombia og Chile blomstret og tiltrukket store internationale teknologivirksomheder og banker, der for længst har forladt Venezuela.

Sanktioner og politisk isolation

En af de vigtigste barrierer for udenlandske investeringer i Venezuela er nettet af amerikanske sanktioner.

Disse restriktioner har begrænset Venezuelas mulighed for at engagere sig på globale finansielle markeder og har tvunget udenlandske virksomheder til at genoverveje deres investeringer.

I mellemtiden har Venezuela henvendt sig til en lille gruppe geopolitiske allierede, primært Kina, Rusland og Iran, for at få økonomisk støtte.

Ifølge Dialogue Center for InterAmerican Studies har Kina investeret mere end 59 milliarder dollars i Venezuela – næsten det dobbelte af, hvad det har investeret i noget andet latinamerikansk land.

Men mange af disse lån, garanteret af fremtidigt oliesalg, forbliver ubetalte.

Mens kinesiske investeringer har støttet Maduro-regimet, har de ikke gjort meget for at genoplive Venezuelas bredere økonomi.

Kritikere hævder, at disse investeringer handler mere om at sikre geopolitisk indflydelse end om at fremme ægte økonomisk vækst.

På trods af disse udfordringer nåede handelen mellem Venezuela og Kina op på 6 milliarder dollars i 2021, et vidnesbyrd om deres varige partnerskab over for sanktioner.

Investeringsrisici i Venezuela

For potentielle investorer udgør Venezuelas obligationsmarked betydelige risici.

Alejandro Grisanti, økonom hos Ecoanalitica, fremhæver de forhøjede renter Venezuela skal betale på sine obligationer, hvilket afspejler landets ustabile økonomiske og politiske situation.

JPMorgan Emerging Market Bond Index (EMBI), som sporer statsgæld på nye markeder, rangerer Venezuela som et af de mest risikable steder at investere.

Med meget af sin gæld enten omstruktureret eller misligholdt, er Venezuelas obligationsrenter høje, hvilket understreger dens vedvarende kreditrisiko.

Grisanti påpeger, at mens andre latinamerikanske lande som Brasilien og Mexico opretholder mere stabile gældsniveauer, er Venezuelas økonomiske eksponering dybt bekymrende.

Landets suspension af gældsbetalinger i 2017 og igangværende misligholdelse fra dets statslige olieselskab PDVSA har cementeret dets ry som en højrisiko-investeringsdestination.

Venezuelas manglende evne til at omstrukturere sin gæld eller forbedre sine økonomiske udsigter afskrækker yderligere udenlandske investeringer.

Kilde: JPMorgan Emerging Market Bond Index

Venezuelas olieindustri, der engang var rygraden i dens økonomi, har et voldsomt behov for udenlandsk kapital for at komme sig.

Landets olieproduktion er styrtdykket og faldet fra over 2 millioner tønder om dagen til kun en brøkdel af det.

Uden betydelige investeringer i infrastruktur og teknologi er det usandsynligt, at Venezuelas olieproduktion vil stige.

Men de igangværende amerikanske sanktioner, især dem, der er rettet mod oliesektoren, gør det svært for internationale virksomheder at investere.

Grisanti advarer om, at resultatet af det kommende amerikanske valg yderligere kan komplicere Venezuelas investeringsudsigter.

En mere aggressiv amerikansk holdning kan resultere i genindførelse af sektorspecifikke sanktioner eller tilbagetrækning af licenser, som Venezuela i øjeblikket er afhængig af for at holde sin olieindustri flydende.

Sådanne handlinger kan kvæle ethvert potentielt opsving i oliesektoren og forlænge landets økonomiske stagnation.

Kan Venezuela komme sig?

Kombinationen af økonomisk sammenbrud, politisk ustabilitet og sanktioner har gjort Venezuela til et af de mindst attraktive steder for udenlandske investeringer.

Mens Kina og Rusland kan fortsætte deres finansielle engagement med Maduro-regimet, er det bredere globale investeringssamfund fortsat stort set forsigtigt.

Venezuelas fremtid som investeringsdestination afhænger i høj grad af politiske og økonomiske reformer, som fortsat er usandsynlige under den nuværende administration.

Uden en betydelig stabiliseringsindsats vil Venezuelas investeringsudsigter fortsætte med at forværres.

Hyperinflation, misligholdelse af gæld og igangværende sanktioner giver ikke meget plads til optimisme.

Investorer, der leder efter muligheder i Latinamerika, er langt mere tilbøjelige til at vende sig til mere stabile økonomier, hvilket efterlader Venezuela i en længere periode med økonomisk isolation og tilbagegang.

Indtil videre ser Venezuelas investeringsscenarie dystert ud.

Landet står over for betydelige forhindringer – både politisk og økonomisk – der hindrer dets evne til at tiltrække udenlandsk kapital.

Mens allierede som Kina og Rusland kan give kortsigtet nødhjælp, synes langsigtet genopretning usandsynligt uden strukturelle reformer.

Investorer vil sandsynligvis forblive på sidelinjen, indtil der foretages meningsfulde ændringer, hvilket yderligere forsinker Venezuelas tilbagevenden til økonomisk stabilitet.