Trump og Macron støder sammen om Ukraines strategi trods diplomatiske tilkendegivelser

Den amerikanske præsident, Donald Trump, og den franske præsident, Emmanuel Macron, udviste mandag diplomatisk varme, men der opstod skarpe uenigheder om deres tilgange til at løse krigen i Ukraine.

Da Trump pressede på for en hurtig våbenhvileaftale med Rusland, understregede Macron behovet for en struktureret fredsproces, der afslørede dybe splittelser mellem USA og Europa om, hvordan konflikten kan afsluttes.

Mødet, som markerede tre år siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022, fremhævede de modstridende strategier, som Washington og Paris fulgte.

Mens Trump udtrykte sin iver efter at formidle en øjeblikkelig våbenhvile, understregede Macron, at enhver fredsaftale skal vurderes omhyggeligt, verificeres og omfatte sikkerhedsgarantier.

Deres divergens understregede den bredere debat om, hvorvidt en hurtig våbenhvile ville føre til varig stabilitet eller blot tjene som en midlertidig pause før yderligere aggression fra Moskva.

Trump undgår at kalde Putin for en diktator

Et af de vigtigste øjeblikke i deres diskussioner kom, da Trump afviste at stemple Ruslands præsident, Vladimir Putin, som en diktator, på trods af at han kontroversielt havde kaldt den ukrainske præsident Volodymyr Zelensky for en diktator få dage tidligere.

Macron var derimod utvetydig i at fordømme Ruslands handlinger og udtalte: “Præsident Putin krænkede freden.”

Hans kommentarer forstærkede Europas faste holdning om, at Rusland fortsat er den klare aggressor i den igangværende krig.

Trump gentog sin tro på, at en våbenhvile skulle nås “så hurtigt som muligt” og foreslog, at han kunne rejse til Moskva for at mødes med Putin, når en aftale er på plads.

Hans bemærkninger gav anledning til spekulationer om omfanget af hans villighed til at engagere sig med den russiske leder og den potentielle indvirkning på forholdet mellem USA og Europa.

Macron insisterer på en struktureret fredsproces

Mens Trump talte for en hurtig løsning, advarede Macron mod at haste ind i en aftale, der kunne gøre Ukraine sårbart.

Han understregede, at enhver aftale skal “vurderes, kontrolleres og verificeres” for at sikre, at den giver reelle sikkerhedsgarantier i stedet for blot at fastfryse konflikten.

“Vi vil have fred, han vil have fred. Vi ønsker fred hurtigt, men vi ønsker ikke en aftale, der er svag,” sagde Macron til journalister og signalerede sin bekymring over, at en for tidlig løsning kunne opmuntre Rusland i stedet for at afskrække fremtidig aggression.

Aftale om europæiske fredsbevarende styrker

Trods deres uenigheder fandt Trump og Macron fælles fodslag om den potentielle indsættelse af europæiske fredsbevarende styrker, når en formel fredsaftale er indgået.

Macron præciserede, at disse styrker ikke ville være engageret i aktiv kamp, ​​men ville tjene til at overvåge og opretholde vilkårene i aftalen.

“De ville ikke være langs frontlinjen. De ville ikke være en del af nogen konflikt. De ville være der for at sikre, at freden bliver respekteret,” sagde Macron.

Trump signalerede sin støtte til forslaget og hævdede, at Putin også var åben over for ideen.

“Ja, det vil han acceptere,” sagde Trump og tilføjede, at han specifikt havde rejst spørgsmålet med den russiske præsident.

Mødet mellem Trump og Macron understregede den igangværende splid i vestligt diplomati om, hvordan Ukraine-krisen skal håndteres.

Mens den amerikanske præsident så ud til at være ivrig efter at indgå en aftale og bevæge sig i retning af deeskalering, insisterede den franske leder på, at enhver beslutning skal være forankret i langsigtet sikkerhed.

Mens krigen i Ukraine fortsætter med at forme den globale geopolitik, forbliver skellet mellem Washington og Europa en afgørende faktor for at bestemme de næste skridt mod fred.