Er USA på vej mod en selvforskyldt recession? Her er hvad offentligheden mener

Donald Trump byggede sit præsidentskab på løfter om økonomisk styrke.

Men da markederne tumler og virksomheder tøver, er offentligheden nu bekymret for, at USA er på vej mod en recession.

Men svaret er ikke enkelt, selvom advarselsskiltene er der.

Markederne har mistet billioner, forbrugernes tillid er faldende, og virksomhederne mærker belastningen af ​​Trumps uforudsigelige handelspolitik.

Mens økonomien var stærk, da han tiltrådte i januar, har hans aggressive takststrategi givet næring til usikkerhed.

Og hvis mønsteret fortsætter, kan USA være på randen af ​​en nedtur, der ikke behøvede at ske.

Signalerer markederne problemer?

Det amerikanske aktiemarked har oplevet kraftige fald de seneste uger.

Siden S&P 500 nåede det højeste rekord i sidste måned, har S&P 500 mistet mere end 3 billioner dollars i værdi.

Investorer reagerer på Trumps uforudsigelige toldpolitik, som har ramt store handelspartnere, herunder Canada, Mexico og Kina.

En af de største bekymringer er, hvordan virksomheder reagerer. Virksomheder trives med stabilitet, men når politikker ændres fra den ene dag til den anden, holder de tilbage på udgifterne.

Det er præcis, hvad der sker nu. Virksomheder forsinker investeringer, ansættelsesplaner bliver justeret, og små virksomheder hæver priserne for at opveje højere importomkostninger.

Aktiemarkedet er ikke økonomien, men det afspejler investorernes tillid. Lige nu er tilliden lav.

Hvor dårlig er forbrugernes tillid?

Forbrugerne driver den amerikanske økonomi. Hvis de holder op med at bruge, lider virksomhederne, job mistes, og væksten aftager. Lige nu er tilliden på vej ned.

Ifølge den seneste CNN/SSRS-måling mener kun 35% af amerikanerne, at landet er på rette vej.

Det er et problem. Forbrugertilliden har en tendens til at falde før en recession, og selvom en undersøgelse ikke er et endeligt bevis, er den nedadgående tendens vigtig.

Finansiel stress er også ved at snige sig ind. Husholdningernes gæld stiger, og forsinkede kreditkort- og billån stiger.

Dette tyder på, at nogle amerikanere kæmper for at holde trit med deres betalinger, et advarselstegn på, at det økonomiske pres er stigende.

Hvis lønningerne ikke stiger hurtigt nok, og renterne forbliver høje, vil udgifterne bremse endnu mere, og det er den slags klemme, der fører til tab af arbejdspladser.

Hvad synes vælgerne om dette?

De seneste meningsmålinger tyder på, at de fleste amerikanere afviser Trumps økonomiske ledelse.

Mens hans base forbliver noget loyal, er frustration ved at opbygge, og selv republikanerne begynder at stille spørgsmålstegn ved hans politik.

CNN/SSRS-undersøgelsen viste, at 56 % af vælgerne ikke er enige i Trumps håndtering af økonomien, den dårligste vurdering af hans præsidentperiode. Det er højere end på noget tidspunkt i hans første periode.

En Reuters/Ipsos-måling gentog lignende bekymringer. Den fandt ud af, at 57 % af amerikanerne mener, at Trumps økonomiske politik er "uregelmæssig", herunder hver tredje republikaner.

Det er en stor ændring af, hvad offentligheden troede før valget. Mens Trump typisk har fastholdt en stærk republikansk støtte, begynder handelskrigen og markedsvolatiliteten at sætte deres tålmodighed på prøve.

En separat Emerson College-måling viste, at Trumps misbilligelsesvurdering er steget til 45 %, en stigning på to point på blot en uge.

De største bekymringer er naturligvis takster, leveomkostninger og frygt for, at økonomien er på vej i den forkerte retning.

Er USA faktisk på vej mod en recession?

Det korte svar: Måske, men ikke endnu.

Økonomien vokser stadig. Arbejdsløsheden er fortsat lav, og virksomhederne ansætter stadig.

Men de store banker begynder at slå alarm. JP Morgan sætter nu risikoen for en recession i 2025 til 40 %, op fra 30 % tidligere i år.

Goldman Sachs hævede sit estimat fra 15 % til 20 %. Det er ikke recessionsgarantier, men de viser, at eksperter bliver mere forsigtige.

Det virkelige problem er dog ikke, at økonomien er svag. Det er, at Trumps politik øger risikoen for, at noget går i stykker.

Økonomien var stærk, da han tiltrådte. Nu absorberer den unødvendige stød.

Hvad sker der så?

Trump kunne ændre kurs. Det er endnu ikke indlysende, om hans politik kun er magtspil.

Hvis han ændrer tarifferne og beroliger virksomhederne, kan tilliden vende tilbage. Men der er ingen tegn på, at han planlægger at gøre det.

I stedet har hans administration indikeret, at den er villig til at "udholde kortsigtet økonomisk smerte" for langsigtede gevinster.

Problemet er, at markederne ikke tror på, at disse gevinster vil komme. Investorer antog, at Trump ville træde til, hvis økonomien snublede.

Men hans nye budskab tyder på, at han har det fint med at lade markederne falde, og virksomhederne kæmper.

I mellemtiden kunne republikanerne i Kongressen begrænse hans toldmyndighed, selvom de ikke har gjort det endnu.

Mange er privat imod hans politik, men er tilbageholdende med at udfordre ham offentligt.

Det kan ændre sig, hvis de økonomiske forhold forværres, og vælgerne begynder at give deres folkevalgte skylden.

For nu er USA ikke i en recession, men det flirter med en. Og medmindre noget ændrer sig, vil risikoen kun vokse.