Oliepriser stiger over 1% efter vedvarende spændinger med Iran, forsyningsbekymringer

Oliepriserne steg over 1% onsdag, idet Brent-futures videreførte deres rekordstærke stigning i marts. 

Stigningen onsdag blev drevet af vedvarende ustabilitet i Mellemøsten, som holdt markederne urolige, på trods af tegn på, at konflikten mellem USA, Israel og Iran kunne være på vej mod en afslutning.

Frontmånedens Brent-kontrakt for juni steg med $1.40, eller 1.4%, til $105.37 per tønde på skrivningstidspunktet.

Det følger Brents rekordstore månedsstigning på 64% i marts, ifølge LSEG-data, som begyndte at registrere råvaren i juni 1988.

US West Texas Intermediate (WTI) råolie-futures for maj steg med $1.59, eller 1.6%, til $102.97 per tønde.

Nedtrapning af konflikten og udsigt til forsyningsgenopretning

Råoliepriserne oplevede en delvis genopretning efter tirsdagens kraftige fald, hvor Brents juni-futures faldt med over $3.

Det tidligere udsalg fulgte på ubekræftede medieoplysninger, der antydede, at Irans præsident var parat til at indstille fjendtlighederne.

USA's præsident Donald Trump gav sit hidtil tydeligste signal om ønsket om at afslutte den månedslange krig og sagde til journalister tirsdag, at USA kunne afslutte militærkampagnen inden for to til tre uger, og at en formel aftale med Iran ikke var nødvendig for at få konflikten til ophør.

Analytikere advarer dog om, at selv hvis kampene ophører, er omfanget af infrastrukturskader sandsynligvis nok til at fastholde stramme forsyningsforhold.

Priyanka Sachdeva, senior markedsanalytiker hos Phillip Nova, udtalte, at olieprisernes udvikling vil afhænge af, hvor hurtigt forsyningskæderne kommer sig efter begivenheden.

"Selv hvis det begynder at blive nedtrappet, genoptages tankskibenes trafik ikke med det samme ... fragtomkostninger og forsikringer, tankskibenes bevægelser vil tage tid at vende tilbage til normalen," sagde Sachdeva.

Ifølge en artikel i Wall Street Journal har Trump antydet, at krigen kunne være afsluttet, før Hormuzstrædet genåbnes.

Dette stræde er en afgørende sejlrute, idet det udgør kanalen for 20% af den globale handel med olie og flydende naturgas.

Hormuzstrædet ser en vis trafik

Hormuzstrædet kan være ved delvist at genåbne, som de seneste udviklinger antyder. 

Trump udtalte, at den iranske ledelse har samtykket i at tillade 20 fragtskibe at passere gennem strædet. 

Desuden rapporterede en iransk nyhedsbureau, at det iranske parlament har godkendt lovgivning, der ville give landet ret til at opkræve afgifter for passage.

Dog er amerikanske og israelske skibe samt fartøjer fra lande, der har indført sanktioner mod Iran, undtaget herfra.

"Ikke desto mindre vil dette sandsynligvis kun tegne sig for en lille andel af olieleverancerne," sagde Thu Lan Nguyen, chef for valuta- og råvareforskning hos Commerzbank AG. 

Før krigen blev omkring 8 millioner tønder olie om dagen sendt mod Asien, primært til Kina og Indien.

"Hvis det bliver klart, at disse lande igen kan skaffe olie fra regionen, kan det give en vis lettelse," sagde Nguyen. 

Hormuzstrædet har oplevet en beskeden stigning i skibstrafikken, med over 20 skibspassager rapporteret siden 28. marts, ifølge Argus Media-data.

Denne trafikmængde er dog stadig markant lavere end de typiske niveauer før konflikten. 

Størstedelen af disse skibe har forladt Golfen, og Iran synes selektivt at tillade passage og prioriterer fartøjer fra lande, det betragter som allierede, såsom Kina og Pakistan.

Samtidig viste data fra Energy Information Administration, offentliggjort tirsdag, at USA's råolieproduktion i januar oplevede sit kraftigste fald i to år. 

Dette fald skyldtes en voldsom vinterstorm, der lukkede produktionen ned i store dele af landet.