Forklaring: hvorfor Indiens centralbank strammer op om valutaarbitrage

Indiens centralbank har trådt ind for at støtte rupien med et omfattende sæt nødforanstaltninger, herunder at sætte loft over bankers valutapositioner og forbyde ikke-leverbare rupee-forwards, efterhånden som valutaen bøjer sig under vægten af stigende oliepriser og den kraftigste udstrømning af udenlandsk kapital fra fremvoksende markeder i årevis.

Hvorfor RBI greb ind

Rupien faldt næsten 4% alene i marts og lagde derved oven i tab på cirka 4% over de foregående tolv måneder.

Højere oliepriser har udvidet Indiens betalingsbalanceunderskud, samtidig med at udenlandske fonde har accelereret deres tilbagetrækning fra indiske aktiver, hvilket har udhulet de eksterne buffere, som tidligere havde dæmpet valutaen.

Reserve Bank of India meddelte tirsdag, at den også tager skridt til at slå ned på spekulativ handel.

Indgrebets foranstaltninger

RBI greb ind i to faser — den 27. marts og den 2. april — og implementerede en pakke af kriseværktøjer.

Bankernes nettoåbne positioner i rupien er blevet begrænset til $100 million, markant lavere end den tidligere grænse på op til 25% af det regulatoriske kapitalgrundlag.

Centralbanken forbød desuden udstedelsen af ikke-leverbare rupee-forwards for både indenlandske og udenlandske kunder — et tiltag, der direkte målrettede offshore-markedet, hvor spekulativt pres havde bygget sig op.

"Rupee basis"-handlen og hvordan den gav bagslag

En af de mest aktivt handlede arbitragestrategier i Indien–dollar-rummet — den såkaldte "rupee basis"-handelsstrategi — gav skarpt bagslag for dem, der anvendte den.

Handlen indebar at gå kort i ikke-leverbare rupee-forwards (NDF) samtidig med at man holdt lange positioner i onshore-forwards, baseret på forventningen om, at offshore-NDF-renter ville handle med en præmie over onshore-niveauerne.

Da spotkursen faldt tirsdag, gav handlen det modsatte af den tilsigtede effekt: den intensiverede efterspørgslen efter dollars, forstærkede salgspresset på rupien, udvandsede virkningen af RBIs indgreb og rejste nye spørgsmål om omfanget af centralbankens valutareserver.

Banker — statsejede, private og udenlandske — havde samlet opbygget eksponeringer på mellem $30 billion og $40 billion i sådanne positioner, meget af det opbygget siden konflikten i Iran tilspidsedes.

Indvirkning på banker og afdækningsomkostninger

Forbuddet mod udstedelse af rupee-NDF'er har tvunget til en brat afvikling af afdækningspositioner hos banker og virksomheder og øger omkostningerne ved at reducere risikoeksponeringen netop som tabene allerede hober sig op.

Forskellen mellem onshore-forwardrenterne og offshore-NDF-renterne bestemmer omkostningen ved at afvikle disse positioner, og en stigende spread kan forstærke tabene yderligere.

RBIs strammere regler for gearede basis-handler forventes også at udvide kløften mellem afkastene på indiske indenlandske statsobligationer og deres offshore-ækvivalenter.

Rupien kan få et kortsigtet opsving, når afviklingen af basis-handler tvinger banker og tradere til at sælge dollars i onshore-markedet.

Dog risikerer tiltagene at isolere Indiens onshore-marked og trække det længere væk fra RBIs eget erklærede mål om at integrere NDF- og onshore-valutamarkederne.

Centralbankens interventionskapacitet vil fortsat blive sat på prøve, så længe oliepriserne forbliver høje, og udenlandske kapitaludstrømninger fortsætter.