Oliejætter leverer blandede Q1‑resultater; Iran‑krig forvrider overskud og varestrømme

Verdens største olieselskaber afleverede en turbulent række af første‑kvartalsregnskaber, hvilket understreger, hvordan krigen i Iran og lukningen af Hormuzstrædet har forvrænget både overskud og fysiske varestrømme. 

Mens Shell og BP overgik forventningerne på baggrund af stærk trading og højere priser, rapporterede ExxonMobil og Chevron fald i rapporteret overskud og tilskrev det “papirtab” fra afdækningsmismatches.  

ExxonMobil og Chevron: Overskud ramt af timing‑effekter  

ExxonMobil rapporterede et nettoresultat på $4.2 billion, et kraftigt fald fra $7.7 billion året før.

Justering af indtjeningen kom dog ind på $8.8 billion, hvilket overgik Wall Street‑forventninger. Omsætningen steg til $85.1 billion, som følge af højere råoliepriser. 

Administrerende direktør Darren Woods sagde, at omkring 15% af Exxons produktion var forstyrret af krigen, med 750,000 barrels per day i risiko, hvis Hormuz forblev lukket.

Afdæknings‑tab på næsten $4 billion tynede de rapporterede resultater ud og skabte det, han kaldte en “timing‑effekt.”  

“Det er timing‑effekter. De fysiske tønder vil indhente det, men den regnskabsmæssige effekt er øjeblikkelig.”

Chevron rapporterede et nettoresultat på $2.2 billion, sammenlignet med $3.5 billion året før.

Justering af indtjening pr. aktie på $1.41 overgik konsensusestimater, selvom omsætningen faldt til $48.6 billion. 

CEO Mike Wirth understregede Chevrons begrænsede eksponering i Mellemøsten, men erkendte, at afdæknings‑mismatches og udskudte leverancer havde forvrænget kvartalet.  

“Vores eksponering mod Mellemøsten er begrænset, men volatiliteten på futuresmarkederne og udskudte leverancer forvred de rapporterede resultater,” tilføjede Wirth. 

Shell: Stærkt resultat, tilbagekøb beskåret  

Shell skilte sig ud med justeret indtjening på $6.92 billion, klart over analytikernes forventninger på $6.36 billion.

CEO Wael Sawan tilskrev resultaterne en “vedholdende operationel indsats” trods hidtil usete forstyrrelser. 

Selskabet annoncerede et tilbagekøbsprogram på $3 billion—let reduceret i forhold til tidligere kvartaler—og en udbytteforhøjelse på 5%.

Netto‑gælden steg til $52.6 billion, hvilket afspejler øgede arbejdskapitalbehov, efterhånden som oliepriserne steg.

Shell bekræftede også sit opkøb af ARC Resources for $16.4 billion, hvilket forventes at tilføre 370,000 barrels of oil equivalent per day og understøtte langsigtet vækst.  

BP: Handelsgevinster opvejer volatilitet  

BP rapporterede et underliggende resultat målt ved "replacement cost" på $3.2 billion, mere end en fordobling fra forrige kvartal, med et rapporteret overskud på $3.8 billion. 

Stærk oliehandel og raffinaderimargener drev resultaterne, selvom nettogælden steg til $25.3 billion på grund af opbygning af arbejdskapital.

CEO Meg O’Neill fremhævede BPs robusthed og gentog capex‑vejledningen på $13–13.5 billion for 2026, sammen med en forpligtelse til årlig udbyttevækst på mindst 4%. 

Analytikere bemærkede, at BP nød godt af længere sejlingsruter og lagerudsving forårsaget af Hormuz‑forstyrrelser, hvilket løftede tradingmargenerne, men pressede likviditeten.  

Konfliktens effekt: futures vs. fysiske tønder  

Hos de store selskaber definerede krigen i Mellemøsten Q1‑præstationen.

Futuresmarkederne indprisede hurtigt håb om fred og sendte oliebenchmarks lavere, men de fysiske strømme forblev begrænsede. 

Rystad Energy estimerede, at selv under en fasevis genåbning af Hormuz ville en meningsfuld volumenopretning tage seks til otte uger, hvilket holder spotpriserne forhøjede.  

“Det globale fysiske udbud af råolie kan tage op til otte uger at vende tilbage til niveauerne før konflikten. Priseffekten af en aftale mærkes øjeblikkeligt i futures, men det fysiske marked vil tage betydeligt længere tid at normalisere.”

Exxon og Chevron så deres overskud blive presset af afdæknings‑mismatches, Shell udnyttede højere priser til at overgå forventninger, og BP kapitaliserede på volatilitet gennem trading.

Alle fire selskaber advarede om, at geopolitisk usikkerhed fortsat vil forme resultaterne.  

Udsigt  

Paradokset for oliejætterne er tydeligt: høje priser understøtter indtægterne, men logistiske flaskehalse og afdæknings‑forvridninger tynger de rapporterede overskud. 

Investorer holder øje med Exxon og Chevron for genopretning, når udskudte gevinster bogføres, Shell for integrationen af ARC Resources, og BP for vedvarende tradingstyrke.  

Med Hormuzstrædet stadig ustabilt vil andet kvartals resultater afhænge af, om fredsforhandlinger omsættes til faktiske tønder, der når markederne.

Indtil da står selskaberne mellem futures‑optimisme og fysiske markedsmæssige begrænsninger.